Jeg hedder Ellen, og jeg kommer fra Dyrenes Detektiv. Vi er dyreretsaktivister og græsrodsjournalister, og vi undersøger og afslører dyremishandling, specielt med fokus på dyremishandling i dyrelandbruget.
Og det er der rigtig, rigtig meget af.
Det kunne vi også se på vejen herhen, selvom vi går og føler, at der det sidste stykke tid er blevet snakket rigtig meget om dyrene.
Især grisene: Der har været dokumentarer, og der har været svinevalg. Vi føler, at vi kan høre, at der sker noget – at folk snakker om dyrene.
Og samtidig kan vi jo gå denne her march og se, at der er lang kø ved pølsevognene, og at der er dyremishandling alle steder.
De sælger produkter af dyrenes kroppe over det hele. Af mishandlede dyr, der ikke har retten til deres eget liv og deres egen krop, for de er avlet ind i fangenskab. De er avlet til at blive slået ihjel, mens de stadig er børn.
De bliver kvalt i gaskamre eller skudt i hovedet med boltpistoler.
Vi bliver nødt til at være nogen, der siger fra over for det. Og nu, hvor der har været snak om dyrene, har vi momentum til at gøre det.
Vi har momentum til at gøre noget.
Så det er vigtigt – fordi vi er så få – at vi går ud og gør noget. At vi stiller os ud på gaden, og at vi råber op. Det er en gylden mulighed vi har lige nu for at være aktive. For at skabe flere veganere, flere aktivister, for at gå ud og råbe op, og stille folk til ansvar.
Og lade dem vide, at de er en del af problemet.
Vi bliver nødt til at fortælle dem, at det er dyremishandling, de støtter, når de betaler for at grise kommer i gaskamre, at køer bliver skudt i hovedet med boltpistoler, og at fisk bliver kvalt. Eller bare, når de får en krog igennem deres mund og skal bløde ihjel. Det er jo helt vildt.
Vi bliver nødt til at fortælle det til folk. Vi bliver nødt til at gøre dem opmærksomme på problemet. Vi bliver nødt til at gå på gaden, og vi kan allesammen gøre det.
Det kræver bare én person, der stiller sig ud foran et sted med et skilt. Hvis man er flere, fedt. Fedt. Men man kan jo sagtens være én person, der stiller sig ud foran en pølsevogn – eller et supermarked eller en slagterbutik. Der er mange muligheder.
Hvis man ikke kan lide at lave en lokal protest, så kan man jo altid gøre det i byen ved siden af. Der er masser af dem. Man kan altid tage med til Sinas outreach-events.
Vi har i Dyrenes Detektiv lige fået lavet en masse flyers med en guide til, hvordan man undgår at købe dyremishandling. Hvad for nogle mærker, man skal gå efter, når man handler ind. For nu har Dyrenes Beskyttelse udfaset deres mærkeordning, deres ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, hvilket vi er rigtigt glade for. Vi har set masser af dyremishandling i de besætninger, som er anbefalet af Dyrernes Beskyttelse. Så vi har lavet en flyer her, hvor vi går igennem, hvad de forskellige mærkningsordninger betyder. Den økologiske mærkningsordning og Statens Dyrevelfærdsmærke, det med hjerterne.
Og jeg kan fortælle jer, at flyeren konkluderer, at den eneste måde at undgå at støtte dyremishandling på, det er ved at købe veganske produkter.
Så vi har arrangeret flyeruddelingsevents alle onsdage i september, de næste 6 onsdage, foran forskellige supermarkeder i København. Den første er nu på onsdag ved Nørrebro station foran Føtex, hvor vi står en time fra kl. 17 og deler flyers ud. I er alle sammen meget velkomne. Men hvis det ikke lige passer jer, eller I ikke bor i København, så kan I komme til os. Vi har en masse flyers med, og I kan arrangere jeres egne flyeruddelinger, eller bare tage nogle og gå og dele ud, som I har lyst. Det er I meget velkomne til.
Så vil jeg sige, gå ud og kæmp for dyrene, gå ud og tal op for dem alle de steder I er. For dyrene har brug for det lige nu, det er lige nu, der er momentum.
Det er lige nu, der bliver snakket om det, og det er nu, vi skal gøre det klart, at vi ikke snakker om økologi eller friland: Vi snakker om frigørelse.
Dyr skal ikke ses som produkter, de skal ses som individer.
Og det er der rigtig, rigtig meget af.
Det kunne vi også se på vejen herhen, selvom vi går og føler, at der det sidste stykke tid er blevet snakket rigtig meget om dyrene.
Især grisene: Der har været dokumentarer, og der har været svinevalg. Vi føler, at vi kan høre, at der sker noget – at folk snakker om dyrene.
Og samtidig kan vi jo gå denne her march og se, at der er lang kø ved pølsevognene, og at der er dyremishandling alle steder.
De sælger produkter af dyrenes kroppe over det hele. Af mishandlede dyr, der ikke har retten til deres eget liv og deres egen krop, for de er avlet ind i fangenskab. De er avlet til at blive slået ihjel, mens de stadig er børn.
De bliver kvalt i gaskamre eller skudt i hovedet med boltpistoler.
Vi bliver nødt til at være nogen, der siger fra over for det. Og nu, hvor der har været snak om dyrene, har vi momentum til at gøre det.
Vi har momentum til at gøre noget.
Så det er vigtigt – fordi vi er så få – at vi går ud og gør noget. At vi stiller os ud på gaden, og at vi råber op. Det er en gylden mulighed vi har lige nu for at være aktive. For at skabe flere veganere, flere aktivister, for at gå ud og råbe op, og stille folk til ansvar.
Og lade dem vide, at de er en del af problemet.
Vi bliver nødt til at fortælle dem, at det er dyremishandling, de støtter, når de betaler for at grise kommer i gaskamre, at køer bliver skudt i hovedet med boltpistoler, og at fisk bliver kvalt. Eller bare, når de får en krog igennem deres mund og skal bløde ihjel. Det er jo helt vildt.
Vi bliver nødt til at fortælle det til folk. Vi bliver nødt til at gøre dem opmærksomme på problemet. Vi bliver nødt til at gå på gaden, og vi kan allesammen gøre det.
Det kræver bare én person, der stiller sig ud foran et sted med et skilt. Hvis man er flere, fedt. Fedt. Men man kan jo sagtens være én person, der stiller sig ud foran en pølsevogn – eller et supermarked eller en slagterbutik. Der er mange muligheder.
Hvis man ikke kan lide at lave en lokal protest, så kan man jo altid gøre det i byen ved siden af. Der er masser af dem. Man kan altid tage med til Sinas outreach-events.
Vi har i Dyrenes Detektiv lige fået lavet en masse flyers med en guide til, hvordan man undgår at købe dyremishandling. Hvad for nogle mærker, man skal gå efter, når man handler ind. For nu har Dyrenes Beskyttelse udfaset deres mærkeordning, deres ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, hvilket vi er rigtigt glade for. Vi har set masser af dyremishandling i de besætninger, som er anbefalet af Dyrernes Beskyttelse. Så vi har lavet en flyer her, hvor vi går igennem, hvad de forskellige mærkningsordninger betyder. Den økologiske mærkningsordning og Statens Dyrevelfærdsmærke, det med hjerterne.
Og jeg kan fortælle jer, at flyeren konkluderer, at den eneste måde at undgå at støtte dyremishandling på, det er ved at købe veganske produkter.
Så vi har arrangeret flyeruddelingsevents alle onsdage i september, de næste 6 onsdage, foran forskellige supermarkeder i København. Den første er nu på onsdag ved Nørrebro station foran Føtex, hvor vi står en time fra kl. 17 og deler flyers ud. I er alle sammen meget velkomne. Men hvis det ikke lige passer jer, eller I ikke bor i København, så kan I komme til os. Vi har en masse flyers med, og I kan arrangere jeres egne flyeruddelinger, eller bare tage nogle og gå og dele ud, som I har lyst. Det er I meget velkomne til.
Så vil jeg sige, gå ud og kæmp for dyrene, gå ud og tal op for dem alle de steder I er. For dyrene har brug for det lige nu, det er lige nu, der er momentum.
Det er lige nu, der bliver snakket om det, og det er nu, vi skal gøre det klart, at vi ikke snakker om økologi eller friland: Vi snakker om frigørelse.
Dyr skal ikke ses som produkter, de skal ses som individer.