Ditte Gottlieb Bredahls 1. maj-tale

Godmorgen alle sammen. 

Jeg har glædet mig til at besøge jer. Jeg hedder Ditte Gottlieb Bredahl og jeg er formand for 13.000 medlemmer i HK Kommunal Hovedstaden. Medlemmer, der arbejder i kommuner og regioner. Det er for eksempel socialformidlere og tandklinikassistenter. Og det er også lægesekretærer, som jeg selv er uddannet som.  Jeg har været tillidsrepræsentant i halvdelen af mit liv.

I år føles 1. maj mere og større og ikke bare fordi det er Stor Bededag. Vi mærker uligheden vokse og presset på velfærden stige – men også et håb om, at fællesskab stadig kan forandre tingene.


Danmark er et fantastisk lille land.

Danmark er også et rigt land.

Danmark er særligt, fordi vi har en unik måde at finde løsninger på store problemer, også når det er svært.


Vi kalder det den danske model. Vi er verdenskendt for den. Og den har en stor del af æren for, at det går så godt i Danmark.


Vi har vækst.

Vi har høj produktivitet.

Og vi har en flexicurity-model, der for det meste virker, når den skal.

Vi laver gode overenskomster, der skaber værdi for hele samfundet.

Vi har demokrati og en stærk velfærdsmodel.

Men i valgkampen stod partierne i kø for at spare milliarder og milliarder på administrationen med det ene skøre forslag efter det andet. Intet var for stort, eller for småt, når det gjaldt om at skære i administration.

Men lad os lige tale ærligt om administration. For administration er ikke en ting.
Det er mennesker med mange vigtige funktioner.

Det er for eksempel lægesekretæren, der koordinerer og sikrer, at patienten får et godt behandlingsforløb. 

Det er tandklinikassistenten, der sørger for, at børnene har en historisk god tandsundhed og sidder trygt i tandlægestolen. 

Og det er dispacherne, der sørger for, at ambulancen er det rette sted på rette tid.

Det er blevet for nemt og billigt altid at kaste administrationen under bussen.

Tag bare den store beskæftigelsesreform, som jo er en besparelse.  500.000 samtaler er sparet væk. Jeg siger ikke, at man skal have samtaler for samtalernes skyld, men det burde ikke være en indsats, der automatisk er sparet væk.  

Vi ved at mennesker med ondt i livet, unge, som ældre og alt derimellem, har brug for mere støtte, ikke mindre. Administration er ikke et lag overflødigt fedt, der bare kan skæres fra. Det er det, der får vores velfærd til at fungere.

Det er HK’erne og deres hænder er ikke kolde, men har helt samme temperatur som deres tværfaglige kollegaer. Og det mærkes med det samme, hvis de mangler.

_______________________________________________________________________

Hvor mange af jer har hørt om AI og kunstig intelligens??

AI synes jo at være svaret på de fleste problemer, og kobles næsten altid til besparelser. Det er en forkert vej at gå. I det private handler det rigtig meget om profit og bundlinje, men i det offentlige handler det om tillid. Og den til kan nemt forsvinde, hvis vi ikke gør det klogt.

AI skal ikke være endnu en spareøvelse. AI skal bruges sammen med de menneskelige ressourcer, til at skabe bedre velfærd og bedre arbejdsliv.

Undersøgelser viser, at næsten hver femte lønmodtager ofte føler sig stresset.

Det har konsekvenser, ikke bare for det enkelte menneske, men for hele samfundet.  

Stress koster hvert år vores samfund omkring 55 milliarder kroner.  Det er helt vildt mange penge. Men stress koster også ægteskaber, arbejdsliv og familieliv.  Vi er nødt til at gå en anden vej.

AI kan være en del af løsningen. Men i sidste ende er det et politisk valg. Tænk hvis vi brugte AI til at spare på stressen i stedet for at jagte årsværk og besparelser!

Jeg synes, det er på tide, vi får en samtale om, hvilken offentlig sektor vi vil have, og hvilke arbejdsliv, der skal være i fremtiden. Når og hvis AI kommer til at skabe åndehuller, så skal de bruges rigtigt:

På kort sigt handler det om uddannelse og kompetenceudvikling.

Der er brug for tid til læring og refleksion. 

Vi ved, at det er supervigtigt, med kompetenceudvikling og efteruddannelse. Uddannelse er ikke et tilvalg, det er en forudsætning. 

På længere sigt skal vi bruge tiden på velfærd, borgere og patienter. Vi skal have fokus på kerneopgaven, menneskene og kvaliteten. Vi skal styrke både velfærd og arbejdsliv. 

Vi bor i Danmark. Vi har råd til gode arbejdsliv. Vi har opjusteret råderummet med milliarder, milliarder og milliarder. Vi har råd til både at investere i medarbejderne og i velfærden.

Så når og hvis der kommer gevinster? Ja, så skal de selvfølgelig blive i velfærden og styrke den.

Hvis vi kan bruge AI på sigt, til at reducere stress og sygefravær, og styrke velfærden så er det en win-win-win.

Men én ting er helt afgørende: Man kan ikke rulle AI ud uden medarbejderne.

Det er dem, der kender opgaverne. Det er dem, der får det til at fungere i praksis.

Uden dem får vi ikke udvikling. Vi får fejl. Og vi får løsninger, der ikke virker.

Jeg vil gerne slå fast:

Vi har ikke brug for mere tempo. Vi har brug for bedre arbejdsliv.

Problemet er ikke effektivisering. Problemet er enøjet effektivisering.

Maskingenererede referater, digitale assistenter og AI kan måske frigive tid. Men de kommer ikke til at erstatte titusindvis af medarbejdere, som er den tidligere regerings ambition for fremtiden. 

Selvfølgelig skal vi arbejde med teknologien, som vi i øvrig altid har gjort, men AI’en kan aldrig erstatte mennesker. For AI har ikke noget værdikompas. AI har ikke moral eller empati, og kan ikke stå til ansvar for retssikkerheden. 

Jeg hørte fornyelig en podcast om hybridAI. Det handler om at koble, sprogmodeller med lovgivning og jura. Her blev der spurgt ind til, hvad der ville ske, hvis en borger fik en forkert afgørelse.  For eksempel en ydelse, som borgeren havde ret til.

Svaret var, at man håbede, at så ville folk ringe ind. 

Det dur da ikke. Det er ikke sådan vi skal indrette fremtidens offentlig sektor.  Mit budskab til en kommende regering er klart:

Lad os nu bruge AI til det rigtige:

·      Til at skabe en offentlig sektor med udgangspunkt i menneskelige kompetencer og erfaringer.

·      Til at insistere på en menneskelig velfærd, og retssikkerhed til gavn for borgerne

·      Og til at skabe bedre balance mellem krav og ressourcer, så vi kan mindske stress og skabe mere bæredygtige arbejdsliv.

For i sidste ende handler det ikke om teknologi. Det handler om mennesker. Og det er jo det, 1. maj altid har handlet om.

Fællesskab og et arbejdsliv vi kan holde til.

1. Maj er en dag, hvor vi husker, hvorfor det hele er værd at kæmpe for. For fremtiden er ikke noget, der bare sker. Det er noget, vi skaber. Sammen. Tak for ordet og glædelig kampdag