Dan Stampe-Therkildsen tale ved Juridisk Diskussionsklubs 120-årsfest

lmflsdfmnlsm

Dan Stampe-Therkildsens tale Til Juridisk Diskussionsklubs Årsfest, 26. oktober 2024 

Skål. 

Tak for ordet. 

AI kan desværre ikke skrive en tale som denne her. 

Ikke fordi jeg ikke prøvede, men den bliver alt for generisk alt for indholdsløs og alt for poleret. 

Man kan altid genkende et AI-genereret indlæg. 

Husk at hvis I på et tidspunkt læser et opslag om en, der er beæret og stolt over, at være blevet udnævnt til noget og er ydmyg i forbindelse med opgaven, så har AI været på spil. 

After Dinner Speaches 

Den type af tale som den her i aften betegnes normalt i international sammenhæng som en ”after dinner speach” og kendes bl.a. fra den International advokatforening (IBA), hvor denne type tale ikke altid har været en ubetinget succes. 

Folk er fulde og har spist. De vil bare gerne drikke videre. 

Talerne har ofte været meget lange (et enkelt eksempel på 1 time og 15 minutter) til gengæld har de været uvedkommende. 

Man er jo nødt til i forbindelse med enhver tale at tænke over interesserer dette overhovedet nogen andre, og ved visse taler tænker man, at taleren kan simpelthen ikke have gjort sig den overvejelse. 

Når jeg er færdig, må I jo bedømme, om jeg har gjort mig den overvejelse. 

Det har faktisk nogle gange været sådan i forbindelse med disse taler, at hvis en deltager havde rejst sig op og skudt taleren, ville forsamlingen have rejst sig i et stående bifald. 

Den der havde skudt ville formentlig også være blevet stra􏰝ri efter Stra􏰝elovens § 13 om nødværge, idet talen ofte har været et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, som der står i bestemmelsen. 

Samtidig ville der jo ikke være nogen problemer med proportionaliteten i nødværgehandlingen. 

Traditioner 

JD står for traditioner og traditioner er godt. 

Jeg har dog med tilfredshed noteret mig, at man har ændret på rækkefølgen af talerne, så æresmedlemstalen holdes først i programmet og ikke til allersidst. 

Når man som ældre mand får lejlighed til at drikke på de unges regning, kan man da heller ikke tillade sig at placere talen således, at gæsten, der aldrig kommer ud, ikke kan drikke sig fuldstændig i hegnet og opføre sig upassende som den berømte fulde onkel fra familiefesterne. 

Den mulighed har I nu givet mig senere på aftenen, så I er selv ude om det. JD står vagt om traditioner.
 Men Danmark er desværre et land, som i alt for ringe grad hylder traditioner. Uden traditioner ved vi ikke, hvem vi er og kender ikke vores historie. 

Manglende respekt for traditioner fører også til forfladigelse, at det ikke længere er en selvfølge at klæde sig pænt på, når man skal i teateret, og at de grimme farvede skjorter tages på til et arrangement på en ambassade. Det er manglende respekt for begivenheden og de, der arrangerer den. 

Havde det virkelig ikke større betydning end, at vi alle sammen skulle se, at du havde været på Hawaii. 

Synet på Jura 

Vi som jurister betragtes af omverdenen på en speciel måde og vores fag opfattes på en bestemt måde ikke mindst af andre faggrupper. 

Det oplevede jeg fx i mit tilfælde, da jeg får denne forholdsvis passivt aggressive litteraturstuderende til bords ved en middag. 

Jeg ved ikke, hvorfor det altid interessant at starte med, hvordan kender du fødselaren, og hvad laver du. Men da jeg har givet svaret på det obligatoriske spørgsmål: ”Jeg er advokat” får jeg spørgsmålet:
 ”Er det ikke meget tørt?”.
 Normalt vil jeg forsvare mit fag men kunne her ikke stå for fristelsen og sagde: 

”Jo det er forfærdeligt. Jeg slæber mig på arbejde hver dag. Men du ved, hvordan det er, hvad skal man gøre, når man er blevet fanget af pengene.” 

Jura er ikke udenadslære, og jura er ikke et spørgsmål om at anvende fremmede ord og snørklede sætningskonstruktioner. 

Man kan jo også komme galt af sted ved at anvende ord, som man reelt ikke forstår betydningen af eller ved at forveksle et ord med et andet. 

Ved et andet middagsselskab er jeg traditionen tro i gang med at udbrede mig om et eller andet vidtløftigt ved et af de 8-mandsborde, hvor det er meningen, at man skal tale hen over bordet (hvad man sjældent gør). 

Pludselig bryder en af de øvrige kvindelige deltagere ind og siger de berømte ord: ”Nu skal du ikke begynde at inseminere noget”. 

Mit svar på det var naturligvis, at det synes jeg også var lidt tidligt, når vi nu først lige havde mødt hinanden. 

Inseminere og Insinuere ligger ordmæssigt tæt på hinanden men har en afgrundsdyb forskellig betydning. 

Jura er som sagt ikke udenadslære, lange sætninger og uforståeligt sprog. Det er et anderledes sprog fordi det nødvendigvis skal være præcist, men det må aldrig være påtaget kompliceret. 

Jura er et af de mest kreative fag på universitetet, fordi det netop ikke handler om det. 

Jura handler i stedet om at kunne se logiske sammenhænge og om at løse virkelige problemer. 

Jura er derfor svært at blive rigtig god til. 

Juras Samfundsansvar 

Vi har som jurister et særligt ansvar for de svageste for at sikre, at de også har mulighed for juridisk bistand og de ordninger, som findes i dag i form af retshjælp, er helt utilstrækkelige. 

Vi har også et ansvar for at sikre den enkeltes individuelle rettigheder både internationalt og nationalt. 

Det er åbenlyst, at der foregår overgreb på individuelle rettigheder internationalt, men også i Danmark er respekten for frihedsrettighederne på tilbagetog. 

Politikerne er kun interesserede i at vise handlekraft og interesserer sig for målene og har ikke interesse for bagsiden af de midler, som bliver anvendt. 

Hvis vi også i fremtiden skal kunne påtage os denne rolle, skal vi have udsyn og generel viden om samfundsforhold. Vi og ikke mindst I kan således ikke altid møde ny viden med ordene: 

”Jamen det er jo ikke pensum”. 

Inklusion og diversitet 

Spørgsmålene om inklusion og diversitet er på agendaen hos alle institutioner og virksomheder herunder også i advokatfirmaer. 

Man må dog ikke overse, at det afgørende for at sikre ægte inklusion er, at forskelligheder ikke har nogen betydning. 

Det afgørende er alene hvilke kompetencer, som du har, og at det er det og kun det, som du bliver bedømt på. 

Øremørket barsel til mænd vil utvivlsomt over tid (selvom det endnu ikke har haft en meget stor virkning jf. Politiken fra forleden) udjævne de karrieremæssige forskelle mellem mænd og kvinder, hvor jeg i min tid har set, at vi er gået glip af meget talent, fordi den ene part var så absurd længe væk fra arbejdsmarkedet. 

Jeg ved godt, at ordningen er blevet kritiseret fordi det begrænser familiens valg (og det er jo en rigtig pointe) men når man ikke selv betaler for musikken, kan man heller ikke altid bestemme, hvad der skal spilles som et gammelt ord siger. 

Det er jo en ofte ikke erkendt bagside om man vil af velfærdsstaten, at der stilles krav i forbindelse med ordninger, når man ikke selv finansierer dem. 

Krænkelser 

Krænkelser reelle eller indbildte er meget op i tiden. 

Det er i den forbindelse interessant at høre udsagnet ikke mindst fra mænd på min alder om ”Det var jo en anden tid”. 

Undskyld men der har da aldrig været en tid, hvor det var i orden ikke at opføre sig ordentligt. 

Når vi taler om krænkelser kan jeg jo ikke undlade at nævne sagen om mexicanerfesten på jura fra 2018. 

Her skulle det være en krænkelse at arrangere en fest ikke mindst med en sombrero. 

Undskyld jeg har lige været i Mexico (dette fantastiske land som har givet verden så meget) De sælger dem selv overalt. Det er ikke til at sparke sig frem for sombreroer. 

Hvis vi i diskussionerne fokuserer på den type af krænkelser, mister vi fokus på reelle problemer i form af diskrimination. 

Problemstillingen er jo, at den selvfølgelige ret til ikke at blive diskrimineret er blevet til en ret til ikke at blive krænket, hvilket er relativt nyt som udtrykt af historiker Michael Böss netop i forbindelse med mexicanerfesten. 

Man kan ikke tro, at man kan komme igennem livet i et safe space, hvor ingen siger noget, som man kan tage anstød af, og hvis man har den forventning, kan man berettiget spørge, om man er egnet til livet, således som det rent faktisk foregår. 

Work-Life Balance 

Det har altid været sådan, at de ældre har ment, at de unge var ugidelige og stillede uberettigede krav. 

Det er udtryk for enhver generations opfattelse af, at alt var bedre i gamle dage og udtryk for en romantisk drømmen sig tilbage til den ungdom, som nu så mange år senere står i et meget mere positivt lys. 

Enhver generation og ethvert menneske må definere sine egne grænser og finde sin egen balance mellem arbejde og fritidsliv. 

Det er bare vigtigt at huske en ting, og det er, at intet erstatter hårdt arbejde, hvis man har en ambition om at blive rigtig, rigtig god til noget. 

Her hjælper det ikke noget at være nok så talentfuld. 

AI og fremtiden 

Man kan jo godt stille spørgsmålet. om det hele ikke er lige meget. Kommer AI alligevel ikke og stjæler vores arbejde. 

Diskussionen om arbejdspladser og teknologi har vi altid haft.
 I !700-tallet smed arbejderne spinderokken Jenny i Themsen, fordi de frygtede for deres arbejde. Vi har dog aldrig i historien oplevet, at der blev færre jobs over tid bare nogle andre.
 De nye jobs kræver en højere grad af viden, som jo fører tilbage til min pointe om hårdt arbejde. 

Verden i dag 

Man kunne jo også mene, at det hele var lige meget, fordi verden var et håbløst sted med krige, kriser af alle typer. Så kunne vi ikke bare gøre som på Titanic at drikke og være glade indtil det endelige forlis. 

Selvom der er mange udfordringer og mange kriser overser vi, at verden på en lang række punkter er blevet et bedre sted. 

Prøv at læs Hans Roslings bog ”Factfulness” som har undertitlen 10 grunde til, at vi misforstår verden, og hvorfor den er bedre, end vi tror. 

Bogen indeholder bl.a. en test med en række spørgsmål, og vi tager altid fejl og vælger et svar, som er langt mindre positivt end det svar, som er det rigtige på emner som uddannelse, levealder, fattigdom m.v. 

Afslutning 

Der er således ingen undskyldning for ikke på mandag (men først mandag) at stå op gå på arbejde og læse. 

Husk at pleje de fantastiske venskaber, som I har fået her i JD, også når I er på vej videre i livet. De er også jeres uvurderlige netværk. 

En sagde engang;
 ”Det afgørende er ikke hvad man kan, men hvem man kender.” 

Netværk kan hjælpe en i kontakt med andre og skabe adgangen til mulighederne men og her kom den igen kun hårdt arbejde kan fastholde de arbejdsmæssige muligheder, som netværket skaber. 

Tak for invitationen og hav en fortsat god aften. Skål.