Kære alle sammen,
Velkommen til dimission på HG. Og en særlig varm velkomst til årets studenter.
I år fejrer vi 173 dygtige og fantastiske HG-studenter. Giv dem en stor hånd!
Dimissionsdagen er den helt store festdag på HG - og vi glæder os til at holde årets mest betydningsfulde fest sammen med jer i dag. Det er en stor ære for mig at få lov til at holde denne traditionsfyldte tale til jer studenter.
Grunden til, at det er mig, som holder talen i år, er, at rektor gennem 8 år, Claus Ellekær Sommer-Madsen d. 1. maj tiltrådte som ny rektor på Greve Gymnasium. Jeg har lovet Claus at hilse jer mange gange og ønske jer stort tillykke med dagen og jeres studentereksamen.
Der har i løbet af jeres 3 år på HG været masser af varm latter, lejlighedsvise elementer af frustration, varierende grader af fravær, forbigående kærestesorger, fede HG-fester, imponerende musicals, spændende studieture, nervepirrende sports- og musikbegivenheder, store & små personlige sejre, lidt for meget Chat, enkelte skuffelser og meget mere på vejen indtil i dag, hvor I står med jeres studenterhuer.
For alle os ansatte på HG, er dimissionen både en glad og en trist dag: Vi elsker at være en del af jeres sprudlende glæde. Men vi ved også, at vi kommer til at savne jer til august, når I er videre, og vi skal i gang med at danne og uddanne et nyt kuld HG elever.
---
Nogle af jer er blevet dygtige til at prompte. Andre har bare fået lidt lovlig meget hjælp til jeres afleveringer!
Det ændrer ikke ved, at AI fundamentalt kommer til at sætte nogle helt andre rammer for jeres generations arbejdsmarked, end det vi kender I dag, på måder og i et tempo, som “vi voksne” slet ikke har overblik over. Det eneste, som er relativt sikkert, er, at det er meget svært at forudsige den karrierevej, der bliver jeres, når sabbatårene er slut og den videregående uddannelse gennemført.
I er, på godt og ondt, den første generation af gymnasieelever, der har haft chatten i hånden hele vejen igennem gymnasiet!
Rammerne fra ministeriet har på ingen måde været klare. Og I har valgt at udfylde rammerne ret forskelligt!
En kompetence, som I helt sikkert får brug for, og som jeres undervisere har forsøgt at træne jer i de seneste 3 år på HG, er historisk kildekritik og ansvarlig kritisk brug af informationsteknologien. AI og Fake News gør det i stigende grad svært at gennemskue, hvad der er sandt og falsk. Her bliver jeres sunde fornuft og kritiske stillingtagen centrale værktøjer, uanset hvilken vej livet og karrieren tager efter HG.
I skal heller ikke undervurdere den vigtige mestringsoplevelse I opnår, når I anstrenger jer, og selv lykkedes med at skabe noget kreativt, originalt og nyt. Den glæde får man ikke, når man springer den krævende proces over og bare lader AI løse opgaverne!
Mestringsoplevelsen er vigtig for både jeres selvværd og selvtillid.
Som professorerne Hartzog og Silbey for kort tid siden advarede om i Politiken, er der en fare for, at den stigende brug af AI fører til en generel svækkelse af samhørighed, empati og solidaritet mellem mennesker, og i samfundet generelt.
I må aldrig lade en eftersnakkende og over empatiske chatbots erstatte de stærke venskaber og det menneskelige fællesskab, som I har oplevet de sidste 3 år sammen med os her på HG! Det kan godt være bøvlet, medføre konflikter, måske endda fnat eller klamydia, men ægte fysiske fællesskaber med andre mennesker er en af livets største og vigtigste værdier.
---
Vi har på HG valgt at låse jeres telefoner inden og kræve at jeres laptops lukkede, når de ikke skulle bruges aktivt i undervisningen. Det er min faste overbevisning, at vi, med vores insisteren på også at være dannende voksne i denne sammenhæng, har gjort jer en stor tjeneste og givet jer en vigtig læring, som jeg håber I vil tage med jer, og på sigt måske endda sætte pris på!
En persons udelte opmærksomhed, er - ifølge filosofiprofessor Vincent Hendricks - en af de største gaver, som du kan give et andet menneske.
Jeg vil derfor opfordre jer til at bruge den frihed og den velfortjente sommerferie, der står foran jer, til at nyde hinandens fantastiske fællesskab In Real Life!
---
I skal snart videre mod universitet, højskole, måske på Interrail, ud i verden med rygsækken, i gang med jobbet i den lokale børnehave eller hvad der nu bliver overskrifterne for jeres første år efter HG. Det bliver helt sikkert super godt, men vi kommer til at savne jer her på HG!

At se jeres begejstring og glæde for lidt siden, da I alle smed jeres studenterhuer højt op i luften til ære for fotografen, er bare det hele værd!
Når det er sagt, tror jeg faktisk også, at I kommer til at savne HG, jeres lærere og alle os andre, når den første glæde over studenterhuen og de værste tømmermænd efter studenterfesterne klinger af.
Tak for alle jeres bidrag til dagligdagen, livet og kulturen på HG. Om det har været i elevrådet, som tutor for nye HG-elever, som medvirkende i skolens musical eller noget helt fjerde. I har, fra hver jeres udgangspunkt, beriget HG, hinanden og os ansatte. Tak for det!
---
Der er stort fokus i dag på det pres, jeres generation oplever på mange og samtidige arenaer.
Derfor er det både imponerende og livsbekræftende, at se den store energi i udviser på HG til en lang række aktiviteter, der går langt ud over den faglige undervisning. Også stor tak til jer for det!
Nogle af jer har jeg snakket mere med end andre. Årsagerne hertil har været forskellige, og ikke altid med det formål at rose jer!
Men selv når vores samtaler har handlet om for meget fravær, en svær periode i jeres liv, eller fordi I har gjort noget dumt, som vi måtte regulere jer for, er vi næsten altid gået fra mødet klogere på hinanden, og med fornyet respekt for hinanden.
Tak for jeres bidrag hertil og tag den positive læring med jer videre i livet. Før I aner det, er det jer, der har en position og en rolle, hvor det forventes, at I hjælper, og måske endda regulerer andre, og hvor andre kommer til jer for råd og sparring. Husk på værdierne og den demokratiske kultur I lærte og levede i praksis på HG. Så skal I nok lykkes - også med det!
Man kunne let tale sig varm om de alt for mange dystopiske tendenser i tiden, som kommer til at danne rammerne for jeres voksenliv. Men det skal vi ikke bruge denne dejlige dag og denne festlige tale på. Jeg vil nøjes med at minde jer om en god pointe fra HG-alumni Martin Lidegaard: “Der er mange skyer på horisonten, så de beslutninger I har indflydelse på og som skal træffes de næste 10 år, bliver helt centrale for, hvordan denne udvikling kommer til at gå, og hvilken verden I kommer til at forme for jer selv og dem, der følger efter jer.”
Mens I læste og gik til studentereksamen, var jeg til folkemøde på klippeøen. Her mødte jeg 3 HG studenter fra årgang 2025 som var i fuld gang med at nyde deres sabbatår. Det gjorde mig så stolt og glad at se dem aktivt og nysgerrigt tage del i den levende debat om samfundet. Det giver håb for nye løsninger og åbne dialoger i en verden, hvor en vis mangofarvet voksenbaby hellere vil fejre sig selv med moderne gladiatorkampe, end bruge sit magtfulde embede til at skabe en bedre verden til jer!
Jeg har stor tillid til, at den dannelse og uddannelse, I får med jer fra HG, giver jer en værdimæssig ballast til at sætte jeres generations helt nødvendige politiske aftryk på den verden, som I overtager.
---
Som en del af min forberedelse af denne tale kom jeg - som en af de overspringshandlinger, mange af jer kender alt for godt - til at læse lidt i jeres Blå Bog. Også ved denne lejlighed slog det mig, hvor fantastisk omsorgsfulde I er overfor hinanden. Der er imponerende meget kærlighed og sødme i jeres beskrivelse af hinanden og jeres fælles minder fra tiden på HG.
Men der er også nogle rammende karakteristikker af klasserne. Og det leder os til denne tales traditionsrige tour de force ud i klassernes sociale liv:
3c - skolens mest musikalske og syngende klasse:
I har haft urimeligt mange lærerskift, men det gør på den anden side, at rigtig mange af vores undervisere har haft fornøjelse af, at lære jer at kende, og de skriver om jeres i Blå Bog:
“Ingen af os lærere, har haft hele klassen alle 3 år.
Det kunne vi godt tænke os at have haft!
I er en sjov klasse, og I har umådeligt meget på hjertet!”
”I stritter i alle retninger, men er fælles om at ville det gode”
“I er så unikke og fantastiske, at man uden at blinke gerne står lidt ekstra på hovedet for jer!”
“I har altid en sang, I kan trylle frem til en festlig lejlighed!”

3c var drivkraften i årets musical og spillede en nøglerolle ved erobringen af pokalen fra EG ved årets GymRock.
- Tak for det, og giv en stor hånd til 3c.
3s - En klasse, der i imponerende grad er modnet gennem de 3 formative år på HG!
Jeres undervisere skriver om jer:
“I er blevet mere dannede og afklarede mennesker. Nogle vil endda mene, at I er blevet bedre mennesker!“
“Vi kan langt bedre lide 3s end 1s!”
“Det er altid rart at komme ind i 3s”
På studieturen til Normandiet i bus, lærte drengene teknikken at sove siddende. En evne, som de efterfølgende har haft stor glæde af i timerne på HG!”
Lærerne afslutter: “Vi har nydt at have jer, også når I ikke helt har nydt at have os!

- Giv en stor hånd til 3s
3t - Klassen, der “godt selv kan styre deres telefoner i timerne” og som finder større glæde i at betragte fysisk udfoldelse, end i selv at dyrke det
Lærerne skriver om jer:
“Tour de Esrum Sø blev eksklusiv, idrætsdagen havde flere tilskuere end deltagere, og Thyborøn-turen bød på brok fra start til slut!”
“Under ironien og brokkeriet, har der altid været varme, loyalitet og omsorg for hinanden. I er ægte morsomme, til tider stædige – og faktisk ret skønne!”

- Giv en stor hånd til 3t.
3v - Én stor, levende, lettere kaotisk papegøjeklasse
Klassens lærere skriver: “I er – måske lidt imod tidsånden – en klasse med et markant fællesskab. I holder sammen og I ser hinanden.” “Lektierne har været et tilbagevendende fortolkningsspørgsmål for jer.”
“Rettigheder har til tider fyldt mere end pligter!”
“Fællesskab, retfærdighedssans og stærke holdninger var alle afgørende faktorer I jeres kamp for USA-turen”
Lærernes afsluttende råd til 3v: “Bliv ved med at kæmpe for jeres ret – men øv jer også i at se indad!
Fællesskab, ansvar og tolkning går begge veje!

- Giv en stor hånd til 3v.
3x - skolens måske med vidensbegærlige, slikglade og talende klasse
“Den store talelyst i 3x kan gøre det svært at få eleverne ud af klassen, når det er tid til pause, men man føler sig som underviser altid velkommen, og man bliver (næsten) altid glad for, at I har lyst til at dele fra jeres liv.”
“En af de slik-glade, men også veltrænede unge mænd i 3x, har så svært ved at slippe HG, at han har afleveret en skriftlig ansøgning om at blive HG’s næste rektor!”
“Jeres sammenhold er stærkt, og I kan sprede god stemning, uanset om I er i en hotellobby, i kantinen eller i en togkupé!”

- Giv en stor hånd til 3x.
3y - Måske mere en biologi-, end en kemi-klasse!
Lærerne giver jer følgende skudsmål med fra HG:
“I har haft en stejl læringskurve fra DHO’er i 1g men helt basale fejl til snorlige SRP-formuleringer med akademisk overskud. Det har været en rejse!”
“Bjergbestigningen på studieturen i 2g, hvor nogle arbejdede i aerob topform hele vejen op, mens andre tydeligvis ramte den anaerobe forbrænding og måtte hjælpes gennem mælkesyrens nådesløse fase!
Måske meget sigende for gymnasielivet: Opstigning, nedstigning og et nervesystem på konstant overarbejde.”
“I har aldrig været kedelige - og det har været en sand fornøjelse at undervise jer.”

- Giv en stor hånd til 3y.
3z - En meget omsorgsfuld, kærlig, betænksom, og på alle måder HG’agtig klasse
Fra en underviser, der skulle overtage jer fra en kollega: “Rygterne om jeres klasse havde nemlig nået lærerværelset, og der var bred enighed
om, at I bare var så søde.” Og det er helt rigtigt!
“I er en dejlig snakkende, grinenden, hjælpsom og idrætsglad flok.”
På introturen i 1g til Thyborøn, sørger I for, at en fødselar fra klassen blev morgenfejret af hele årgangen
Giv en stor hånd til 3z.

Tak til jeres dedikerede undervisere for disse kærlige beskrivelser af hver af de 7 afgangsklasser.
---
Den megen snak om ungdommens forfald køber jeg ikke: I er fantastiske, og med HG i hjertet kommer I til at gøre verden til et bedre, sjovere, mere kreativt og mere positivt sted. Tak fordi vi har måtte deltage i jeres spændende og kulørte rejse fra elever til studerende.
Selvom I nu snart kører larmende og glade ud af skolegården i jeres dyrt lejede og fint pyntede studentervogne, håber og tror vi, at I med stolthed vil tage HG med som del af jeres identitet og livserfaring.
I må love mig, at I bliver ved med at være:
- Nysgerrige: Det er Jeres nysgerrighed i dens mange facetter, der har hjulpet jer igennem gymnasiet og den vil bringe jer videre på jeres færd.
- Ansvarlige: I har hele vejen gennem jeres uddannelse taget ansvar - nogle mere end andre - men I er alle vokset og har demonstreret en imponerende individuel og kollektiv ansvarlighed
- Fælles: I skal være stolte - og I skal huske at være stolte i fællesskab, fordi det er om noget jeres fantastiske evne til at indgå i, vedligeholde og skabe fællesskaber, der har bragt jer godt igennem.
- Ambitiøse: I skal have modet til at sætte barren højt - til at drømme stort - og altid gerne i fællesskab med andre.
Kort sagt: Vis verden, hvor fantastiske I er, og at I er rundet af den almene dannelse, der kendetegner HG.
Vi er stolte af jer, og vi vil savne jer her på HG.
Hjerteligt tillykke med studentereksamen!
Hjerteligt tillykke med studentereksamen!