Kære Landmænd
Min farfar – eller bedstefar som vi kaldte ham – var landmand i Vestjylland. I Østergaarde nordøst for Ølgod.
Han kom ud og tjene på Fyn. Og købte siden sammen med min bedstemor gården udenfor Ølgod. Han var skolekommissionsformand og formand for andelsmejeriet i Ølgod.
Da jeg gik i gymnasiet i Varde, skrev jeg historieopgave om andelsbevægelsen. I den historiebog, jeg brugte, var der et lille billede af min bedstefar – Børge Madsen hed han.
Danmarks første andelsmejeri i Hjedding blev nemlig til Ølgod Andelsmejeri, så det var for Danmarkshistorien, ikke et hvilket som helst mejeri, han var formand for.
Andelstanken og arbejderbevægelsen er de to vigtigste folkelige strømninger i udformningen af det moderne Danmark.
Og selvom de manifesterede sig i to partier: Venstre og Socialdemokratiet, deler de en fælles vision om at løfte mennesker gennem samarbejde, solidaritet og demokrati.
Jeg elskede at komme på gården hos mine bedsteforældre. Elskede stemningen i høsten. Elskede at springe fra svimlende højder på halmloftet. Elskede ansvaret ved at genne køer hjem fra marken.
De mange timer på gården i mit barndomsland gør, at jeg føler mig nært forbundet til mine bedsteforældres værdier om ordentlighed, svare enhver sit og passe sit arbejde. Kan du være en kårl om æ nat. Kan do være æ Kårl om æ daw.
Den danske arbejdsmoral understøttes af værdier i dansk landbrug. Og der er få ting, der har tjent Danmark så godt, som vores arbejdsmoral og villighed til at stå op om morgenen.
Så tak for at I bærer en så afgørende værdi for Danmark i jeres virke hver eneste dag.
Men jeg elsker også den danske natur. Klitlandskabet og den vilde vestkyst. De bakkede skove på Jyllands østkyst. Søer, fjorde og snoede åer. Jeg elsker at gå tur i skoven med mine tre børn. Eller at vinterbade en kold morgen inden arbejde.
Det er afgørende for mig som menneske og i mit virke som minister, at vi skaber plads for begge dele: Et stærkt landbrug og en sund natur.
***
Derfor vil jeg gerne starte med at tale om, hvad der er årsagen til, at vi er her i dag.
Det er ikke den nye reguleringsmodel for kvælstof. Den er blot en reaktion på den egentlig årsag til, at vi er samlet her i dag.
Vi er her, fordi vores fjorde og kyster igen i år ser ud til at sætte rekord i iltsvind. Vi har en konto hos vandmiljøet, som er kritisk overtrukket.
Det er den, fordi vi i mange år har undladt at tage de nødvendige beslutninger. Vi har ikke fået lavet de nødvendige reduktioner af kvælstof i vores vandmiljø.
Vi står derfor med fjorde og kyster med et tykt lag fedtemøg, og med iltsvind, der år efter år kvæler liv.
Det vi gør i dag, burde vi have gjort i går. Vi kan ikke skubbe problemet foran os, til det en dag bliver vores børns ansvar.
Min farfar – eller bedstefar som vi kaldte ham – var landmand i Vestjylland. I Østergaarde nordøst for Ølgod.
Han kom ud og tjene på Fyn. Og købte siden sammen med min bedstemor gården udenfor Ølgod. Han var skolekommissionsformand og formand for andelsmejeriet i Ølgod.
Da jeg gik i gymnasiet i Varde, skrev jeg historieopgave om andelsbevægelsen. I den historiebog, jeg brugte, var der et lille billede af min bedstefar – Børge Madsen hed han.
Danmarks første andelsmejeri i Hjedding blev nemlig til Ølgod Andelsmejeri, så det var for Danmarkshistorien, ikke et hvilket som helst mejeri, han var formand for.
Andelstanken og arbejderbevægelsen er de to vigtigste folkelige strømninger i udformningen af det moderne Danmark.
Og selvom de manifesterede sig i to partier: Venstre og Socialdemokratiet, deler de en fælles vision om at løfte mennesker gennem samarbejde, solidaritet og demokrati.
Jeg elskede at komme på gården hos mine bedsteforældre. Elskede stemningen i høsten. Elskede at springe fra svimlende højder på halmloftet. Elskede ansvaret ved at genne køer hjem fra marken.
De mange timer på gården i mit barndomsland gør, at jeg føler mig nært forbundet til mine bedsteforældres værdier om ordentlighed, svare enhver sit og passe sit arbejde. Kan du være en kårl om æ nat. Kan do være æ Kårl om æ daw.
Den danske arbejdsmoral understøttes af værdier i dansk landbrug. Og der er få ting, der har tjent Danmark så godt, som vores arbejdsmoral og villighed til at stå op om morgenen.
Så tak for at I bærer en så afgørende værdi for Danmark i jeres virke hver eneste dag.
Men jeg elsker også den danske natur. Klitlandskabet og den vilde vestkyst. De bakkede skove på Jyllands østkyst. Søer, fjorde og snoede åer. Jeg elsker at gå tur i skoven med mine tre børn. Eller at vinterbade en kold morgen inden arbejde.
Det er afgørende for mig som menneske og i mit virke som minister, at vi skaber plads for begge dele: Et stærkt landbrug og en sund natur.
***
Derfor vil jeg gerne starte med at tale om, hvad der er årsagen til, at vi er her i dag.
Det er ikke den nye reguleringsmodel for kvælstof. Den er blot en reaktion på den egentlig årsag til, at vi er samlet her i dag.
Vi er her, fordi vores fjorde og kyster igen i år ser ud til at sætte rekord i iltsvind. Vi har en konto hos vandmiljøet, som er kritisk overtrukket.
Det er den, fordi vi i mange år har undladt at tage de nødvendige beslutninger. Vi har ikke fået lavet de nødvendige reduktioner af kvælstof i vores vandmiljø.
Vi står derfor med fjorde og kyster med et tykt lag fedtemøg, og med iltsvind, der år efter år kvæler liv.
Det vi gør i dag, burde vi have gjort i går. Vi kan ikke skubbe problemet foran os, til det en dag bliver vores børns ansvar.
***
Det tror jeg, vi er enige om. Det er derfor, at vi sammen skabte den grønne trepart.
Det er derfor, at vi sammen er i gang med at gøre den danske natur stærkere og mere modstandsdygtig.
Det er derfor, at vi sammen udvikler – ikke afvikler – et stærkt, moderne og bæredygtigt landbrug.
Og vi kommer til at følge den plan, som vi har lagt sammen i den grønne trepart.
I står derfor over for store og nødvendige forandringer.
Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er forandringer, der står i modsætning til et stærkt landbrug. Det skal vi have nu og i fremtiden. Vi tager derfor jeres bekymringer alvorligt.
Det er en ordentlig mundfuld, vi er i gang med. Det er en af de mest ambitiøse planer for Danmark og for landbruget nogensinde.
Det bliver svært. Men det er det rigtige at gøre for Danmark.
Det tror jeg, vi er enige om. Det er derfor, at vi sammen skabte den grønne trepart.
Det er derfor, at vi sammen er i gang med at gøre den danske natur stærkere og mere modstandsdygtig.
Det er derfor, at vi sammen udvikler – ikke afvikler – et stærkt, moderne og bæredygtigt landbrug.
Og vi kommer til at følge den plan, som vi har lagt sammen i den grønne trepart.
I står derfor over for store og nødvendige forandringer.
Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er forandringer, der står i modsætning til et stærkt landbrug. Det skal vi have nu og i fremtiden. Vi tager derfor jeres bekymringer alvorligt.
Det er en ordentlig mundfuld, vi er i gang med. Det er en af de mest ambitiøse planer for Danmark og for landbruget nogensinde.
Det bliver svært. Men det er det rigtige at gøre for Danmark.
***
Jeg er enormt glad for det ansvar, som I i landbruget har taget på jer. Det gør en kæmpe forskel over alt i landet.
Ikke mindst at I tager ansvar for samarbejdet ude i de lokale grønne treparter. For en stor og kompleks opgave lokalt.
Jeg ved godt, at der er knaster i flere af de lokale grønne treparter. Hvor jeres repræsentanter har sagt pause.
Jeg håber, at pausen bliver kort. Og jeg er glad for, at I meget klart markerer, at I står ved de aftaler, der er indgået.
Vi har brug for jer. Sammen skaber vi de bedste løsninger.
Samarbejdet er den absolut største styrke ved treparten. Når man sidder med ved bordet, får man indflydelse.
Jeg er enormt glad for det ansvar, som I i landbruget har taget på jer. Det gør en kæmpe forskel over alt i landet.
Ikke mindst at I tager ansvar for samarbejdet ude i de lokale grønne treparter. For en stor og kompleks opgave lokalt.
Jeg ved godt, at der er knaster i flere af de lokale grønne treparter. Hvor jeres repræsentanter har sagt pause.
Jeg håber, at pausen bliver kort. Og jeg er glad for, at I meget klart markerer, at I står ved de aftaler, der er indgået.
Vi har brug for jer. Sammen skaber vi de bedste løsninger.
Samarbejdet er den absolut største styrke ved treparten. Når man sidder med ved bordet, får man indflydelse.
***
Alternativet til den nye kvælstofsreguleringsmodel er ikke ingenting.
Ingenting er ikke muligt. Vi står her i dag, fordi for mange har gjort for lidt i for lang tid.
Vi ved, at der skal store reduktionerne til, før det har den ønskede effekt på vores fjorde og kyster.
Alternativet til den nye model ville være en model, som ville være mindre fleksibel og dyrere for dansk landbrug.
Den nye model er mere fleksibel end den nuværende. Det betyder, at I kan løfte indsatsen med langt flere værktøjer.
Det gælder alt fra braklægning og kvælstofreduktion over afgrødeskift og opkøb af udledningskvoter fra andre landbrugere. Væk med millimeter regulering af virkemidler. Ind med effekten af det gode landmandskab.
Det er en model, der er baseret på det bedst tilgængelige faglige grundlag. Og på det som vi aftalte i den oprindelige trepartsaftale. At der skulle indføres en ny reguleringsmodel fra 2027.
***
Er det en perfekt model? Sådan en findes desværre ikke.
Når vi indfører en helt ny type regulering, bliver vi løbende klogere på, om der er dele af den, som vi med fordel kan justere. Og det er jeg åben overfor.
Vi kommer til at lytte til både jer og til forskningsinstitutioner. Alle forslag og erfaringer, der kan gøre modellen bedre, modtages med glæde.
Det er ånden i treparten. At vi løbende justerer vores løsninger. Vi får mere erfaring. Vi bliver klogere.
Der vil være ting, der virker lige efter hensigten.
Der vil være andre ting, der ikke rammer fuldstændig plet.
Jeg og regeringen er meget opmærksomme på at sikre de bedst mulige betingelser for landets grøntsagsproduktion.
Den fylder beskedent i det samlede landbrugsareal, men som I og nogle medier bl.a. har kunnet fortælle, så står nogle producenter til at blive hårdt ramt af den nye kvælstofregulering.
Derfor har jeg bedt eksperter om at dobbelttjekke vidensgrundlaget for udvaskningen fra grøntsag- og kartoffelproduktionen.
For vi skal selvfølgelig også i fremtiden have en stærk grøntsagsproduktion i Danmark. Så de grøntsager, der er i indkøbskurven, er danske.
***
Men jeg vil gerne understrege, at der er ting, der ligger fast.
Justeringer af modellen må ikke gå på kompromis med vores ambitioner for vandmiljøet eller have betydning for tidspunktet for implementeringen.
Vi har gjort for lidt i for lang tid. Det er nu, og det er nødvendigt. Vi kan ikke blive ved med at vente på nye data. For man kan altid finde en grund til at vente på nye data.
Det bliver hårdt. Jeg står ikke her og siger, at det ikke vil kunne mærkes. Selvfølgelig vil en hårdere regulering kunne mærkes hos jer.
Derfor følger der også en kompensationsordning med. På 1,2 milliarder. Og jeg synes også, at vi skal huske, at I kan påvirke reguleringen ved at deltage i arealomlægningen.
Jeg forstår jeres frustration, men frustrationen er jo en konsekvens af, at man i for mange år har udledt alt for store mængder kvælstof.
I en perfekt verden var det her ikke nødvendigt. Der havde man for mange år siden taget de svære beslutninger.
Det gør vi nu. Og husk, at målet er ikke regulering. Tværtimod. Målet er, at arealudtag presser reguleringen ned og væk. Det er den rejse, vi nu begynder sammen.
Kursen er sat. Destinationen er et Danmark med et stærkt og bæredygtigt landbrug. Badestrande fri for fedtemøg. Fisk i stedet for iltsvind.
Et Danmark, hvor vores efterkommer kan sige til os: I sprang ikke over hvor gærdet er lavest. I viste, at landbrugets og Danmarks værdier om hårdt arbejde, ordentlighed og samarbejde holdt og leverede afgørende positive forandringer af Danmark.
Tak for ordet.
Alternativet til den nye kvælstofsreguleringsmodel er ikke ingenting.
Ingenting er ikke muligt. Vi står her i dag, fordi for mange har gjort for lidt i for lang tid.
Vi ved, at der skal store reduktionerne til, før det har den ønskede effekt på vores fjorde og kyster.
Alternativet til den nye model ville være en model, som ville være mindre fleksibel og dyrere for dansk landbrug.
Den nye model er mere fleksibel end den nuværende. Det betyder, at I kan løfte indsatsen med langt flere værktøjer.
Det gælder alt fra braklægning og kvælstofreduktion over afgrødeskift og opkøb af udledningskvoter fra andre landbrugere. Væk med millimeter regulering af virkemidler. Ind med effekten af det gode landmandskab.
Det er en model, der er baseret på det bedst tilgængelige faglige grundlag. Og på det som vi aftalte i den oprindelige trepartsaftale. At der skulle indføres en ny reguleringsmodel fra 2027.
***
Er det en perfekt model? Sådan en findes desværre ikke.
Når vi indfører en helt ny type regulering, bliver vi løbende klogere på, om der er dele af den, som vi med fordel kan justere. Og det er jeg åben overfor.
Vi kommer til at lytte til både jer og til forskningsinstitutioner. Alle forslag og erfaringer, der kan gøre modellen bedre, modtages med glæde.
Det er ånden i treparten. At vi løbende justerer vores løsninger. Vi får mere erfaring. Vi bliver klogere.
Der vil være ting, der virker lige efter hensigten.
Der vil være andre ting, der ikke rammer fuldstændig plet.
Jeg og regeringen er meget opmærksomme på at sikre de bedst mulige betingelser for landets grøntsagsproduktion.
Den fylder beskedent i det samlede landbrugsareal, men som I og nogle medier bl.a. har kunnet fortælle, så står nogle producenter til at blive hårdt ramt af den nye kvælstofregulering.
Derfor har jeg bedt eksperter om at dobbelttjekke vidensgrundlaget for udvaskningen fra grøntsag- og kartoffelproduktionen.
For vi skal selvfølgelig også i fremtiden have en stærk grøntsagsproduktion i Danmark. Så de grøntsager, der er i indkøbskurven, er danske.
***
Men jeg vil gerne understrege, at der er ting, der ligger fast.
Justeringer af modellen må ikke gå på kompromis med vores ambitioner for vandmiljøet eller have betydning for tidspunktet for implementeringen.
Vi har gjort for lidt i for lang tid. Det er nu, og det er nødvendigt. Vi kan ikke blive ved med at vente på nye data. For man kan altid finde en grund til at vente på nye data.
Det bliver hårdt. Jeg står ikke her og siger, at det ikke vil kunne mærkes. Selvfølgelig vil en hårdere regulering kunne mærkes hos jer.
Derfor følger der også en kompensationsordning med. På 1,2 milliarder. Og jeg synes også, at vi skal huske, at I kan påvirke reguleringen ved at deltage i arealomlægningen.
Jeg forstår jeres frustration, men frustrationen er jo en konsekvens af, at man i for mange år har udledt alt for store mængder kvælstof.
I en perfekt verden var det her ikke nødvendigt. Der havde man for mange år siden taget de svære beslutninger.
Det gør vi nu. Og husk, at målet er ikke regulering. Tværtimod. Målet er, at arealudtag presser reguleringen ned og væk. Det er den rejse, vi nu begynder sammen.
Kursen er sat. Destinationen er et Danmark med et stærkt og bæredygtigt landbrug. Badestrande fri for fedtemøg. Fisk i stedet for iltsvind.
Et Danmark, hvor vores efterkommer kan sige til os: I sprang ikke over hvor gærdet er lavest. I viste, at landbrugets og Danmarks værdier om hårdt arbejde, ordentlighed og samarbejde holdt og leverede afgørende positive forandringer af Danmark.
Tak for ordet.