Skip to content

Christian Alsteds prædiken 3. søndag i fasten

Ingen kendte rettigheder

Om

Taler

Dato

Sted

Jerusalemkirken, København

Omstændigheder

Tale

Der går gennem verden en hinkende dans
Om guldkalvens glitrende flanker
Og de, der beruser sig blindt i den glans
Bliver døvet på ømhed og tanker
Og dansen går ud over jorden
Digter Holger Lissner
Det var sådan en dans de dansede nedenfor Sinai bjerget – Moses, som havde ledt det Israelitiske folk fra fangenskab ud i frihed, var gået op på bjerget for at tale med Gud. Men efterhånden var folket blevet trætte af at vente, og der begyndte at florere rygter om, at han var død, og da var det at nogen fik den lyse ide, at de skulle samle alt deres guld, smelte det om og lave sig en Gud til erstatning for ham, som de ikke havde tid til at vente på længere. De havde brug for en Gud, i deres eget billede, en Gud de kunne definere og som ville følge deres formål. 
På vej ned af bjerget får Moses at vide, den er gal - og da han kommer ned er dansen om guldkalven i fuld gang. 
Vi kender den godt, dansen, for vi alle prøvet at danse med. Den har mange navne men indholdet går igen og igen – grådighed, hovmod, misundelse, fråseri, magt, egoisme, selvhævdelse, løgn 
For tiden er dansen er fuld gang i Rusland – og lige nu hedder dansen magt, nationalisme, drømmen om fortidens storhed i det mægtige Russiske rige Derfor kan en forblændet patriark for mere end 100 millioner russisk ortodokse få sig selv til uforbeholdent at støtte en krig i Ukraine hvor tusinder af menneskers liv ofres. 
Politikeres beslutninger kan til tider undskyldes, for de ved ikke altid bedre – de kan bilde sig ind, at motiverne er ædle, når de vil finansiere 90% af hjælpen til modtagelse af Ukrainske flygtning med midler, der skulle have været anvendt til ulandsbistand. 
Kirkeledere derimod er uden undskyldning – når de støtter krig, vold og overgreb, for de ved bedre, Jesus har lært dem bedre. Derfor lyder Jesu ord i dagens tekst så skarpe og foruroligende tydelige. ”Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.”
Det, kirken siger, betyder noget i Rusland, hvor russisk identitet er uløseligt [f]orbundet med at være Russisk Ortodoks – der taler kirken med tyngde og autoritet både til befolkningen og til præsidenten. Historien viser med al ønskelig tydelighed, at hvis kirken mister sin stemme og ikke tør tale sandt, men istedet taler en diktator efter munden og låner legitimitet til staten, så er den i fuld gang med dansen om guld kalven. Når det sker, svigter kirken sit kald og mistet sin berettigelse - evangeliet kan aldrig retfærdiggøre eller legitimere vold død og ødelæggelse. Der findes ingen hellig krig, og ingen retfærdig krig – krig står i skærende modsætning til det kristne budskab og Jesu Ånd. 
Der er dem, der modigt tør tale magten midt imod. – I Danmark kan jeg prædike, som jeg gør uden repressalier, men en præst i landsbyen Karabaovo udenfor Moskva, som talte imod krigen, blev arresteret og idømt en bøde svarende til en månedsløn og er i fare for op mod 15 års fængsel. Og han er ikke alene for andre vover også at åbne munden og tale sandhed, trods alvorlig personlig risiko.
Moses kom ned fra bjerget - han havde tavlerne med de ti bud med sig, da han så dem danse om guldkalven - det femte af budene lyder – ”du må ikke slå ihjel”. Og der intet forklarende tillæg om, at du gerne må slå ihjel hvis du kan retfærdiggøre dine formål, genoprette din nations glorværdige fortid eller hvis du er den stærkeste eller hvis du bekæmper ondskabens imperium.
Men ” Du må ikke slå ihjel» er pakket grundigt væk i denne tid, nu gælder det dansen om guldkalven, og her er det magten som svinger taktstokken og udfolder sig i al sin grusomhed. Mennesker, der er blevet berusede af magten, har altid troet, at magten er vejen frem, men de tager fejl, for dét er en løgn fra løgnens far….
Magt kan skabe frygt men ikke vække et folks kærlighed.
Magt kan bygge et image men ikke skabe integritet
Magt kan give indflydelse men ikke skabe respekt
Magt kan skræmme mennesker til at tro, men ikke forandre deres hjerter
Magt kan skabe lydighed men ikke knække et folks vilje
Magt kan fortælle løgne men ikke hindre folk i at søge sandheden
Magt kan tvinge men ikke slukke længslen efter frihed
I en tale fornylig citerede biskop i den Episkopale kirke MIchael Curry, Martin Luther King, som har sagt ”Universets moralske kurve er lang, men såvidt jeg kan se vender den i retning af retfærdighed.” Og Curry kommenterede: Det er ikke på grund af en eller anden metafysisk magi, men fordi der er en Gud. Og hvis der er en Gud, er der håb, Hvis der er en Gud, er der tro. Og hvis der er en Gud, som min bibel siger, er kærlighed, så betyder det i sidste ende at uanset hvad vi går igennem, er det altid, kærligheden , som vinder til sidst. Hvis der er en Gud, vil kærligheden vinde. 
De beskyldte Jesus for at være en vranglærer og ondskaben selv, formodentlig for at forsvare sig mod hans udfordrende og ustyrlige kærlighed. 
For .....
Han fører sin flok
ad den stenede sti,
til steder, de næppe blir hyldet,
han åbner de døre, der er lukket i,
forsvinder, hvor han blir forgyldet.
Og dansen går ud over jorden.
Men der, hvor han kommer,
får mennesker mod
og slutter sig gerne til kæden,
og de, der må humpe på ømmeste fod,
blir båret af rytmen og glæden.
Og dansen går ind i Guds rige.
Anden Mosebog 32: 7-17; 3032 og Johannes Evangeliet 8:32-41.Det er en anderledes dans – her går Jesus forest - og det er dén dans, vi skal lære, allesammen, Og Dansen går ind i Guds rige.

Kilde

Kilde

Fra talers facebookprofil

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags