Hvor er jeg stolt af at være blevet inviteret i dag. Tænk, at der er nogle fra Ungdommens Folkemøde, der mener, at jeg har noget at sige, der er vigtigt nok til tage jeres tid.
Jeg ved ikke hvad jeg kan lære jer, for jeg ved at I unge er klogere end de fleste på min alder.
Men jeg har brainstormet.
Mens jeg brainstormede til min tale, hørte jeg musik, og på nærmest magisk vis valgte en algoritme en sang til mig, der hjalp mig med at finde ud af hvad jeg har brug for at fortælle jer.
Det er ikke en sang, jeg ellers ville have valgt at høre, og lad os bare sige at den hverken rimer på drag, bøsse, og glitter, som normalt ret meget dikterer mit musikvalg.
Det var Kim Larsens ’De smukke unge mennesker’. Sangen har jeg selvfølgelig hørt mange gange før, for da jeg var barn, havde jeg den på et kassettebånd. Men da jeg hørte den denne gang, var det som om jeg hørte sangen for første gang. Der var særligt en linje, jeg lagde mærke til: ’Hvad det er de vil med livet, det kan kun de selv forstå!’
Det var der jeg opdagede hvad jeg har brug for at tale om i dag; ubalancen mellem jeres visdom og det resterende samfunds misforståelser om jer.
Når jeg læser de voksnes aviser, eller ser de voksnes fjernsyn, kan jeg få indtrykket af, at ungdommen er fortabt. Det er selvfølgelig en misforståelse. I er ikke fortabte. Og I er ikke forkerte.
Måske er der nogle er jer, der er begyndt at tro på de voksnes misforståelser.
Det kan være noget så banalt som en forælder, der ikke forstår dit musikvalg, eller noget af lidt mere eksistentiel karakter, som en voksen, der er uforstående overfor din kønsidentitet eller din seksuelle præference.
Her må jeg bare sige; Hvad du skal med livet, det kan kun du forstå!
Det er netop også derfor, at jeg er særligt glad for at vi snart får et forbud mod omvendelsesterapi, for selvfølgelig skal det være forbudt at forsøge at ændre på essensen i et ungt menneskes natur – her er det for øvrigt vigtigt for mig at sige at der er konsensus blandt psykologer og psykiatere om at omvendelsesterapi ikke virker, og at det kan gøre stor skade på et ungt menneske.
For mig er kernen, at ingen unge fortjener at få at vide at de er forkerte, ingen unge fortjener at få at vide at de er fortabte, og ingen unge skal have at vide at de ikke hører til.
Kære unge; lige meget hvem I er, og hvad I er, skal I høre hvad jeg har at sige:
I er ikke bare kloge. I er følsomme.
I er kærlige og omsorgsfulde.
I er eftertænksomme.
Kære unge; jeg beundrer jer.
Det er jer der vil gøre i morgen bedre end i går.
TAK
Jeg ved ikke hvad jeg kan lære jer, for jeg ved at I unge er klogere end de fleste på min alder.
Men jeg har brainstormet.
Mens jeg brainstormede til min tale, hørte jeg musik, og på nærmest magisk vis valgte en algoritme en sang til mig, der hjalp mig med at finde ud af hvad jeg har brug for at fortælle jer.
Det er ikke en sang, jeg ellers ville have valgt at høre, og lad os bare sige at den hverken rimer på drag, bøsse, og glitter, som normalt ret meget dikterer mit musikvalg.
Det var Kim Larsens ’De smukke unge mennesker’. Sangen har jeg selvfølgelig hørt mange gange før, for da jeg var barn, havde jeg den på et kassettebånd. Men da jeg hørte den denne gang, var det som om jeg hørte sangen for første gang. Der var særligt en linje, jeg lagde mærke til: ’Hvad det er de vil med livet, det kan kun de selv forstå!’
Det var der jeg opdagede hvad jeg har brug for at tale om i dag; ubalancen mellem jeres visdom og det resterende samfunds misforståelser om jer.
Når jeg læser de voksnes aviser, eller ser de voksnes fjernsyn, kan jeg få indtrykket af, at ungdommen er fortabt. Det er selvfølgelig en misforståelse. I er ikke fortabte. Og I er ikke forkerte.
Måske er der nogle er jer, der er begyndt at tro på de voksnes misforståelser.
Det kan være noget så banalt som en forælder, der ikke forstår dit musikvalg, eller noget af lidt mere eksistentiel karakter, som en voksen, der er uforstående overfor din kønsidentitet eller din seksuelle præference.
Her må jeg bare sige; Hvad du skal med livet, det kan kun du forstå!
Det er netop også derfor, at jeg er særligt glad for at vi snart får et forbud mod omvendelsesterapi, for selvfølgelig skal det være forbudt at forsøge at ændre på essensen i et ungt menneskes natur – her er det for øvrigt vigtigt for mig at sige at der er konsensus blandt psykologer og psykiatere om at omvendelsesterapi ikke virker, og at det kan gøre stor skade på et ungt menneske.
For mig er kernen, at ingen unge fortjener at få at vide at de er forkerte, ingen unge fortjener at få at vide at de er fortabte, og ingen unge skal have at vide at de ikke hører til.
Kære unge; lige meget hvem I er, og hvad I er, skal I høre hvad jeg har at sige:
I er ikke bare kloge. I er følsomme.
I er kærlige og omsorgsfulde.
I er eftertænksomme.
Kære unge; jeg beundrer jer.
Det er jer der vil gøre i morgen bedre end i går.
TAK