Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiat Inuit sinnerlugu tamaani Kalaallit Illuanni Odensemi Inuiattut ullorsioqataanissamut qaaqqusaasimaninnut qujangaarpunga. Jeg vil, på vegne af Fællesforeningen Inuit, gerne takke for invitationen til at jeg kan være med til at fejre Grønlands nationaldag her i Nordatlantiske hus i Odense i dag.
Jeg tager lige resten af talen på grønlandsk inden jeg fortsætter på dansk.
Ullumikkut Kalaallit Nunaata inuiattut ullorsiornera malunnartinniarlugu katersuuppugut. Ulloq nunatsinnuinnaanngitsoq, aammali tamaanniittugut kalaaliussuserput oqaluttuarisaarnerput, kulturerput aammalu kalaaliusutut pingaartitagut nalliuttorsiutigissuagut.
Naak qaqqat, kangerluit nunallu isikkua amerlasuusugut nunatsinnut tunngatillugu pingaartissinnaasagut ungasissumiikkaluarluta, nunarput sumiikkaluarutta uummatitsinni nassartuarparput. Kalaallit Nunaat geografiimiinnaanngilaq – nunarput oqaatsitsinni, ileqqutsinni, eqqaamasatsinni, naleqartitatsinni immitsinnullu naapittarnitsinni ingerlaarpoq.
Nunamiit ungasissumi najugaqarluni katersuunneq arlalitsinnut pingaaruteqaqaaq. Nunatsinnut maqaasisaqarsinnaasaqaagut.
Kisianni immaqa ungasissumiinnerput tassaasoq suminngaanneersimanerput suli erseqqinnerusumik takutinnissaanut pingaaruteqartitsisoq. Nunatsinniit eqqaamasat, ileqqut inuiaqatigiinnerpullu suli pingaaruteqarnerulertarput. Taakku suminngaanneerfitsinnik maannalu sumiinnerput akornanni qanillisarnissamut aqqutissiisartut. Amerlasuunut Kalaallit Nunaat maannalu najugaqarfipput akerleriinngillat. Ulluinnarni inuunerput maani pilersissinnaavarput tamatumalu peqatigisaanik oqaluttuarisaanerput, kulturerput nunatsinnut asanninnerput peqatigalugit inuusinnaalluta. Uummatitsinni arlalinnik angerlarsimaffeqarsinnaavugut.
Kulturerput kisiat kingumut qiviaannarneq ajorparput. Ilaatigut kalaallit peqatigiiffii aqqutigalugit kulturerput inuutittarparput. Oqaluttuarnitsinni, nipilersoraangatta, erinarsoraangatta, nereqatigiikkaangatta, sanaalugatsinni, ileqqutsinnik aammalu ingerlateqqittartakkatsinnik inuusarpoq.
Ullumikkut immikkut qujassutigerusuppara kalaallit peqatigiiffiisa akornanni aammalu kattuffimmi suleqatigiilluarnerat ataqatigiilluarnerallu. Ungasissumi najugaqarsinnaasaraluarluta aaqqissuusatigut immitsinnut naniuartarnerput nuannaarutigisaqaara.
Immikkut nukittuujuneruvoq ataatsimoorluni oqarsinnaaneq: Sumiiffimmi ataatsimiit aallaaveqarpugut. Ataatsimut isigalugu assigiimmik tunuliaqutaqarpugut. Immitsinnut paasinnittarpugut, eqqaamasat aammalu angerlarsersinnaaneq tamatta pigisinnaasarparput.
Ataatsimooraangatta kulturerput nukittorsarneqartarpoq. Immitsinnut ikiortarnitsinni tunuliaqutaasut ilaat kusanarnerpaat takutittarpagut – immitsinnut ataqqinerput inuiaqatigiillu akornanni isumaginninneq.
Tulluusimaarutigaara kalaallit kulturiat pigigakku. Kulturi pinngortitamit, inuit aammalu kinguaariit ukiut ingerlaneranni kinaassutsiminnik illersuisumit pilersinneqarsimasoq. Kulturi nukittuumik, kissartumik aamma inuit akornanni ataqatigiinnermik itisuumik piviusunngornikoq.
Kulturitsinnik illersuinissaq tassaanngilaq siornatigutut unittooqqanissaq. Tassaavoq siornatigut pisimasut siunissamut ingerlateqqinnissaat. Aallaavipput ilisimagutsigu nukittunerusumik inissisimasarpugut – aamma nunarsuarmi pisut allanngoraluarpata.
Tamanna ersersipparput januaarimi Trumpip Kalaallit Nunaata nunasiaataanissaanik kissaateqarneranut nalunaarutaanut akerliussutsimik takutitsinitsinni. Tassunga tunngatillugu immikkut qujaffigerusuppagut Grethe Schmidt kalaallillu peqatigiiffiat Umiaq, tapersersuillutik akerliussutsimik takutitseqataasut.
Ataatsimoorluta nukittuumillu nalunaaruteqarluta takutitsivugut tunuliatsinnik pingaartitsisuulluta inuiaallutalu eqqissisimasuusut, inuit ataasiakkaat namminneq piumasaat akuerisinnaanatigut.
Taamaattumik nunarput ullumi tulluusimaarutigalugu nuannaarlutalu nalliuttorsiortigu. Eqqaamassavarput ungasissumiikkaluarluta suli kalaaliunerpugt pigiuarsinnaagatsigut – peqatigiinneq aqqutigalugu, ataqqinninneq aqqutigalugu kulturitsinnullu asanninneq aqqutigalugu.
Tassami Kalaallit Nunaat nunap assingani sumiiffiinnaanngimmat.
Kalaallit Nunaat tassaavoq eqqaamasat nassartakkavut.
Kalaallit Nunaat tassaavoq oqaluttuat oqaluttuarisartakkavut.
Kalaallit Nunaat tassaavoq inuiattut ataqatigiittutut misiginerput.
Aammalu nunarput uummatitsinni pigiuartuassuarput. Tamassi inuiattut ullorsiornitsinnik pilluangaaritsi.
I dag samles vi for at fejre Grønlands Nationaldag. En dag, hvor vi ikke kun fejrer vores hjemland, men også vores folk, vores historie, vores kultur og de værdier, som binder os sammen.
Selvom vi måske befinder os langt væk fra de fjelde, fjorde og landskaber, som mange af os forbinder med vores hjem, så bærer vi Grønland med os. Grønland findes ikke kun i geografien – Grønland lever i vores sprog, vores traditioner, vores minder, vores værdier og i den måde, vi møder hinanden på.
Når man bor langt væk fra sit hjemland, kan savnet komme på mange måder.
Men måske er det netop afstanden, der får os til endnu tydeligere at forstå værdien af det, vi kommer fra. Når vi ikke længere har vores hjemland lige uden for døren, bliver minderne, traditionerne og fællesskabet endnu vigtigere. De bliver en bro mellem det sted, vi kommer fra, og det sted, vi er nu.
For mange af os er Grønland og vores nuværende hjem ikke hinandens modsætninger. Vi kan høre til to steder på én gang. Vi kan skabe vores hverdag her og samtidig bære vores historie, vores kultur og vores kærlighed til Grønland med os. Vores hjerter kan have mere end ét hjem.
Vores kultur er ikke kun noget, vi ser tilbage på. Den er noget, vi holder levende, blandt andet igennem de grønlandske foreninger der er rundt om i landet. Den lever gennem vores fortællinger, vores musik, vores sange, vores mad, vores håndværk, vores traditioner og gennem de værdier, vi giver videre.
I dag vil jeg især udtrykke min taknemmelighed for det sammenhold og det fællesskab, vi har blandt de grønlandske foreninger samt i Fællesforeningen Inuit. For selvom vi måske lever langt fra hinanden, er jeg glad for at vi finder sammen igennem de forskellige aktiviteter der er.
Det er en særlig styrke at kunne samles og sige: Vi kommer fra det samme sted. Vi bærer noget fælles. Vi forstår hinandens glæder, minder og måske også det savn, som følger med at være langt hjemmefra.
Når vi står sammen, bliver vores kultur stærkere. Når vi hjælper hinanden, viser vi noget af det smukkeste ved vores baggrund – respekten for hinanden, omsorgen for fællesskabet og troen på, at vi løfter bedst i flok.
Jeg er stolt over at kunne bære en grønlandsk kultur med mig. En kultur formet af naturen, af menneskerne og af generationer, der har bevaret deres identitet gennem tiderne. En kultur med styrke, varme og en dyb forbindelse mellem mennesker.
At bevare vores kultur handler ikke om at blive stående i fortiden. Det handler om at tage fortiden med os ind i fremtiden. For når vi kender vores rødder, står vi stærkere – også når verden omkring os forandrer sig. Dette viste vi, da vi i januar stod sammen om at demonstrere imod Trumps ønsker at annektere Grønland.
Jeg vil gerne sige en særlig tak til Grethe Schmidt og grønlænderforeningen Umiaq for at støtte op omkring demonstrationerne.
Vi stod sammen og sendte et stærkt signal om at vi er et stolt og fredeligt folk, som ikke vil lade sig kue af enkelte personers personlige ønsker.
Lad os derfor i dag fejre Grønland med glæde og stolthed. Lad os huske, at selv når vi er langt væk, kan vi stadig skabe et lille stykke Grønland dér, hvor vi er – gennem fællesskab, gennem respekt og gennem kærligheden til vores kultur.
For Grønland er ikke kun et sted på et kort.
Grønland er minderne, vi bærer.
Grønland er historierne, vi fortæller.
Grønland er følelsen af at høre til.
Og Grønland er noget, vi altid vil have med os i hjertet.
Tillykke med Nationaldagen.
Qujanaq.