Hej alle sammen! Hvor ser I godt ud.
Mit navn er Brian, og jeg repræsenterer DM og ansatte undervisere og forskere på universiteterne.
I forrige uge var jeg i Paris. Og jeg demonstrerede også med elever, studerende og kolleger fra franske uddannelsesinstitutioner.
Og jeg skal hilse og sige, at de er vrede.
Vrede over årelange besparelser på uddannelse og unge.
Det er en global tendens at omfordele fra unge og uddannelse til de velbjergede i samfundet.
Nu ser vi protesterne overalt i Europa mod denne tendens.
Vi burde gøre det bedre.
Vi kan gøre det bedre.
Endnu en omgang besparelser på ungdommen.
På uddannelse.
På vores fælles fremtid.
Det er tudetosset!
For mig og for DM er uddannelse hjerteblod.
Jeg brænder for, at så mange som muligt får mulighed for at lære så meget som muligt.
For uddannelse skaber rigdom.
I det enkelte menneskes liv.
Og rigdom for hele vores samfund.
Før jeg blev ansat på universitetet, var jeg selv studerende.
Siden har jeg undervist og forsket på universitetet.
Og helt ærligt.
Jeg bliver temmelig trist, når jeg ser, hvor voldsomt der bliver skåret i de studerendes muligheder sammenlignet med dengang.
Der var mere tid til undervisning. Til vejledning. Til samtaler. Til fordybelse.
Jeg har oplevet udviklingen på tæt hold.
Og det gør mig både trist og rasende.
Flere skal kunne mindre.
Lad os presse. Og presse. Og presse de unge mere og mere og mere.
Det er politikernes strategi.
Når I studerende taler om et vaskeægte generationstyveri, så må jeg sige: Det forstår jeg fanme godt.
Nu vil regeringen gøre studielivet endnu mere presset.
De vil stille krav om, at studerende, uanset hvad livet ellers byder dem, skal arbejde under uddannelsen for at få adgang til dagpenge, mens de søger deres først job.
Det er urimeligt, usolidarisk. Og det er uklogt.
Problemet er selvfølgelig ikke studiejobs! Masser af unge har allerede et. Det er supergodt.
Man lærer noget. Man møder arbejdsmarkedet. Man får gjort sig erfaringer.
Men et studiejob skal ikke være et krav for at få adgangsbilletten til vores fælles sikkerhedsnet.
For et fuldtidsstudie er et fuldtidsstudie.
Nogle kan ikke arbejde ved siden af. Andre læser en uddannelse, hvor tiden ikke er til det.
Skal de så stå uden sikkerhedsnet, når de er færdige?
Nej!
Dagpengene er en del af den såkaldt danske flexicuritymodel.
Den giver tryghed, når livet ikke går fuldstændig efter planen.
Men lige præcis i overgangen mellem uddannelse og det første job vil regeringen nu fjerne den tryghed for nogle unge.
Det er det værst tænkelige tidspunkt at efterlade mennesker på perronen.
Til politikerne siger jeg derfor: Drop dagpengeforringelserne!
Og så er der SU'en.
Lige adgang til uddannelse har altid været hjerteblod for DM.
Det betyder, at din mulighed for at uddanne dig ikke skal afhænge af dine forældres pengepung eller baggrund.
I DM kommer vi aldrig. Aldrig nogensinde til at bakke op om en politik, der gør den sociale arv stærkere og den økonomiske ulighed større.
Samfundet har brug for alle fagligheder. Håndværkere. Professionsuddannede. Akademikere.
Alle.
Vi skal give mennesker mulighed for at uddanne sig.
Og tryghed til at komme godt ind på arbejdsmarkedet.
Det er solidaritet. Det er rimeligt. Det er sund fornuft.
Derfor skal den SU-forringelse af bordet – og det kan ikke gå hurtigt nok!
Så:
Hvornår er det nok? X 3
(Publikum svarer: Nu er det nok)
Tak for ordet.
Mit navn er Brian, og jeg repræsenterer DM og ansatte undervisere og forskere på universiteterne.
I forrige uge var jeg i Paris. Og jeg demonstrerede også med elever, studerende og kolleger fra franske uddannelsesinstitutioner.
Og jeg skal hilse og sige, at de er vrede.
Vrede over årelange besparelser på uddannelse og unge.
Det er en global tendens at omfordele fra unge og uddannelse til de velbjergede i samfundet.
Nu ser vi protesterne overalt i Europa mod denne tendens.
Vi burde gøre det bedre.
Vi kan gøre det bedre.
Endnu en omgang besparelser på ungdommen.
På uddannelse.
På vores fælles fremtid.
Det er tudetosset!
For mig og for DM er uddannelse hjerteblod.
Jeg brænder for, at så mange som muligt får mulighed for at lære så meget som muligt.
For uddannelse skaber rigdom.
I det enkelte menneskes liv.
Og rigdom for hele vores samfund.
Før jeg blev ansat på universitetet, var jeg selv studerende.
Siden har jeg undervist og forsket på universitetet.
Og helt ærligt.
Jeg bliver temmelig trist, når jeg ser, hvor voldsomt der bliver skåret i de studerendes muligheder sammenlignet med dengang.
Der var mere tid til undervisning. Til vejledning. Til samtaler. Til fordybelse.
Jeg har oplevet udviklingen på tæt hold.
Og det gør mig både trist og rasende.
Flere skal kunne mindre.
Lad os presse. Og presse. Og presse de unge mere og mere og mere.
Det er politikernes strategi.
Når I studerende taler om et vaskeægte generationstyveri, så må jeg sige: Det forstår jeg fanme godt.
Nu vil regeringen gøre studielivet endnu mere presset.
De vil stille krav om, at studerende, uanset hvad livet ellers byder dem, skal arbejde under uddannelsen for at få adgang til dagpenge, mens de søger deres først job.
Det er urimeligt, usolidarisk. Og det er uklogt.
Problemet er selvfølgelig ikke studiejobs! Masser af unge har allerede et. Det er supergodt.
Man lærer noget. Man møder arbejdsmarkedet. Man får gjort sig erfaringer.
Men et studiejob skal ikke være et krav for at få adgangsbilletten til vores fælles sikkerhedsnet.
For et fuldtidsstudie er et fuldtidsstudie.
Nogle kan ikke arbejde ved siden af. Andre læser en uddannelse, hvor tiden ikke er til det.
Skal de så stå uden sikkerhedsnet, når de er færdige?
Nej!
Dagpengene er en del af den såkaldt danske flexicuritymodel.
Den giver tryghed, når livet ikke går fuldstændig efter planen.
Men lige præcis i overgangen mellem uddannelse og det første job vil regeringen nu fjerne den tryghed for nogle unge.
Det er det værst tænkelige tidspunkt at efterlade mennesker på perronen.
Til politikerne siger jeg derfor: Drop dagpengeforringelserne!
Og så er der SU'en.
Lige adgang til uddannelse har altid været hjerteblod for DM.
Det betyder, at din mulighed for at uddanne dig ikke skal afhænge af dine forældres pengepung eller baggrund.
I DM kommer vi aldrig. Aldrig nogensinde til at bakke op om en politik, der gør den sociale arv stærkere og den økonomiske ulighed større.
Samfundet har brug for alle fagligheder. Håndværkere. Professionsuddannede. Akademikere.
Alle.
Vi skal give mennesker mulighed for at uddanne sig.
Og tryghed til at komme godt ind på arbejdsmarkedet.
Det er solidaritet. Det er rimeligt. Det er sund fornuft.
Derfor skal den SU-forringelse af bordet – og det kan ikke gå hurtigt nok!
Så:
Hvornår er det nok? X 3
(Publikum svarer: Nu er det nok)
Tak for ordet.