Stort tillykke! Der er mange flotte huer herinde. Lidt forskellige farver på huerne. Det betyder jo i og for sig ikke det store.
Eller jo, der er nogle forskelle på hvor mange fag man har haft, og lidt forskellige niveauer.
Men ligemeget hvad så er det kæmpe stort og vi kan alle være stolte af os selv, og hinanden.
Det spørgsmål der nu kommer til at jage os mest, er ikke om hvor mange dage i streg man har haft tømmermænd, eller om
man nu ikke lige skulle tage den lidt med ro.
Det er nærmere det forbudte spørgsmål der hedder
‘Hvad skal du så nu?’.
Så kan man kigge lidt forundret på den der spørger en om dette.
For mener de her og nu i momentet - så vil det mest naturlige svar vel være, at man skal feste til den lyse morgen, hele sommeren ud.
Men det som spørgsmålet ofte handler om det er nærmere hvilke tanker for sabbatårets planer man har, og om hvad man skal arbejde med, eller videreuddanne sig inden for?
Det er simpelthen det allerfarligste spørgsmål, man kan spørge en nyudklækket student om.
Ikke fordi vi er uambitøise - tvært i mod. Men man vil da gerne lige lande i denne sejr, før man begynder at planlægge sin næste rejse.
Og i sidste ende, er det de færreste planer der går som man forventede. På trods af dette, så har vi jo nok alligevel alle sammen drømme og ønsker, der skal udmønte sig efter denne sommer.
Men-
der er nogle eksperter, der siger at AI i fremtiden vil overtage alle jobs. Så måske er det alligevel et meget godt spørgsmål at stille, fordi fremtiden aldrig har været mere usikker. Det skal bare stilles på en lidt anden måde.
Apropros AI så har Danske Gymnasiers formand, Maja Bødcher Hansen, som er rektoren på Frederiksberg Gymnasium, foreslået lige inden eksamensperioden for alvor gik igang, at danske elever skulle have lov til at bruge kunstig intelligens i opgaver og til mundtlige eksaminer -
Det kan man sige vil være en måde at arbejde med AI på.
Men hvis lærerne også bruger en AI til at lave og rette opgaverne, og eleverne bruger AI til at besvare opgaverne - ender det så ikke med, at det er en AI der laver, afleverer og retter opgaverne?
Så kunne man vel at frygte, om det er starten på enden for alle slags gymnasier, og ikke kun HF.
Fordi HF bliver måske snart en vintage ungdomsuddannelse- og så kan vi med de lyseblå huer, kigge på den om mange år, og se et levn fra den sagnomspundne fortid.
Uanset hvad der sker på AI fronten, ifb. med ungdomsuddannelser, så er vi jo færdige nu.
Og jeg tror især på, at vores årgang, er super godt klædt på, til fremtiden. Det er der mange gode grunde til. Jeg tror at det netop er på grund af at vi har haft AI med på sidelinjen i vores år her på skolen, samtidig med vi har et levende demokrati, og utrolig meget engagement på kryds og tværs, og mange mange udvalg. Den blanding, er nok den aller vigtigste læren og sejr, jeg personligt vil tage med videre. Vi er alle klædt helt tilpas på, til den fremtid der kommer os i møde.
Vi kan nu gøre næsten alt, lige nu og her.
Så tillykke med huerne! Og tak for nogle rigtige gode år, på den bedste skole med de bedste folk - elever som ansatte.
Så til sidst, vil jeg ikke spørge om hvad skal du nu - men hvad kan du nu?
Eller jo, der er nogle forskelle på hvor mange fag man har haft, og lidt forskellige niveauer.
Men ligemeget hvad så er det kæmpe stort og vi kan alle være stolte af os selv, og hinanden.
Det spørgsmål der nu kommer til at jage os mest, er ikke om hvor mange dage i streg man har haft tømmermænd, eller om
man nu ikke lige skulle tage den lidt med ro.
Det er nærmere det forbudte spørgsmål der hedder
‘Hvad skal du så nu?’.
Så kan man kigge lidt forundret på den der spørger en om dette.
For mener de her og nu i momentet - så vil det mest naturlige svar vel være, at man skal feste til den lyse morgen, hele sommeren ud.
Men det som spørgsmålet ofte handler om det er nærmere hvilke tanker for sabbatårets planer man har, og om hvad man skal arbejde med, eller videreuddanne sig inden for?
Det er simpelthen det allerfarligste spørgsmål, man kan spørge en nyudklækket student om.
Ikke fordi vi er uambitøise - tvært i mod. Men man vil da gerne lige lande i denne sejr, før man begynder at planlægge sin næste rejse.
Og i sidste ende, er det de færreste planer der går som man forventede. På trods af dette, så har vi jo nok alligevel alle sammen drømme og ønsker, der skal udmønte sig efter denne sommer.
Men-
der er nogle eksperter, der siger at AI i fremtiden vil overtage alle jobs. Så måske er det alligevel et meget godt spørgsmål at stille, fordi fremtiden aldrig har været mere usikker. Det skal bare stilles på en lidt anden måde.
Apropros AI så har Danske Gymnasiers formand, Maja Bødcher Hansen, som er rektoren på Frederiksberg Gymnasium, foreslået lige inden eksamensperioden for alvor gik igang, at danske elever skulle have lov til at bruge kunstig intelligens i opgaver og til mundtlige eksaminer -
Det kan man sige vil være en måde at arbejde med AI på.
Men hvis lærerne også bruger en AI til at lave og rette opgaverne, og eleverne bruger AI til at besvare opgaverne - ender det så ikke med, at det er en AI der laver, afleverer og retter opgaverne?
Så kunne man vel at frygte, om det er starten på enden for alle slags gymnasier, og ikke kun HF.
Fordi HF bliver måske snart en vintage ungdomsuddannelse- og så kan vi med de lyseblå huer, kigge på den om mange år, og se et levn fra den sagnomspundne fortid.
Uanset hvad der sker på AI fronten, ifb. med ungdomsuddannelser, så er vi jo færdige nu.
Og jeg tror især på, at vores årgang, er super godt klædt på, til fremtiden. Det er der mange gode grunde til. Jeg tror at det netop er på grund af at vi har haft AI med på sidelinjen i vores år her på skolen, samtidig med vi har et levende demokrati, og utrolig meget engagement på kryds og tværs, og mange mange udvalg. Den blanding, er nok den aller vigtigste læren og sejr, jeg personligt vil tage med videre. Vi er alle klædt helt tilpas på, til den fremtid der kommer os i møde.
Vi kan nu gøre næsten alt, lige nu og her.
Så tillykke med huerne! Og tak for nogle rigtige gode år, på den bedste skole med de bedste folk - elever som ansatte.
Så til sidst, vil jeg ikke spørge om hvad skal du nu - men hvad kan du nu?