En klapsalve til vores fællesskab – og en finger til Putin og Trump
Hej
Det er godt I er mødt op her, den første maj.
Det er jo en god tradition.
Med de røde faner. Pølserne. Bajerne.
Snakken med de andre.
Men i dag,
den her første maj i 2025
Så er det også vigtigt, at I er mødt op for at markere:
Hej
Det er godt I er mødt op her, den første maj.
Det er jo en god tradition.
Med de røde faner. Pølserne. Bajerne.
Snakken med de andre.
Men i dag,
den her første maj i 2025
Så er det også vigtigt, at I er mødt op for at markere:
Vi skal holde fast i målet om et retfærdigt samfund.
Vi skal holde fast i målet om et retfærdigt arbejdsmarked.
Lige nu lever vi i en ny tider.
Med mindre tryghed.
Og med mindre forudsigelighed.
Det truer vores sammenhold.
Og det truer vores fællesskab.
Hvis ikke vi passer på – og står sammen.
For lidt mere end tre år siden.
Blev Ukraine overfaldet af Putin.
Det var den 24. februar 2022.
For lidt mere end et halvt år siden.
Blev Trump præsident i USA.
Det var den 6. november 2024.
Og i forgårs var det 100 dage siden, han satte sig i stolen.
Så her er vi nu.
Østpå er der krig.
Rusland er ledet af en diktator.
Uden respekt for fred og menneskerettigheder.
Uden respekt for menneskeliv.
Vestpå er der ballade.
USA er ledet af en, der også gerne vil være diktator.
Uden respekt for andre,
Uden respekt for os - i Europa.
Og uden respekt for Grønland.
Aktiekurserne vælter op og ned. Mest ned.
Gamle alliancer er i opløsning.
Vi er udsatte.
Og så er det jeg gerne vil sige,
jeg har det nok lige som jer:
Jeg blev ikke aktiv i fagforeningen for at stå her på en talerstol første maj
og tale for oprustning,
for flere våben
og for mere militær.
Men jeg må desværre sige:
Det er der brug for.
Vi er nødt til at gøre mere for vores sikkerhed.
Men når jeg nu faktisk står her på en talerstol første maj, så er det fordi, jeg sammen med jer, vil sige det helt klart:
At det er nu,
netop nu,
vi skal holde fast i, at Danmark skal have et retfærdigt samfund med velfærd for alle.
At det er nu,
netop nu,
vi skal holde fast i, at vi, de danske lønmodtagere, skal have et retfærdigt arbejdsmarked.
Vi skal holde fast i at regningen for sikkerheden.
Det er en regning, vi betaler retfærdigt, sammen.
Her i Danmark skal det være de bredeste skuldre, der bærer de tungeste læs.
Vi skal ikke have et amerikansk klar-dig-selv-samfund, bag tykke toldmure.
Og vi skal ikke have et koldt russisk diktatur, hvor den almindelige russer betaler en stor pris for Putins krig.
Nej, vi skal holde fast i et retfærdigt samfund.
Ikke alt er godt i Danmark. Meget kan blive bedre.
I vores fællesskab.
Og netop derfor er det helt forkert, hvad arbejdsgiverne siger, når de taler imod et mere retfærdigt pensionssystem.
Og derfor er det helt forkert, når Liberal Alliance, Alex Vanopslagh og de andre borgerlige, siger vi skal have lavere skatter, og at vi skal save i den offentlige sektor ned.
Nej.
Det vi skal, det er, at vi skal passe på velfærden.
Vi skal passe på den danske model.
Vi skal passe på vores demokrati.
VI SKAL PASSE PÅ HINANDEN.
Vi skal holde fast i målet om et retfærdigt arbejdsmarked.
Lige nu lever vi i en ny tider.
Med mindre tryghed.
Og med mindre forudsigelighed.
Det truer vores sammenhold.
Og det truer vores fællesskab.
Hvis ikke vi passer på – og står sammen.
For lidt mere end tre år siden.
Blev Ukraine overfaldet af Putin.
Det var den 24. februar 2022.
For lidt mere end et halvt år siden.
Blev Trump præsident i USA.
Det var den 6. november 2024.
Og i forgårs var det 100 dage siden, han satte sig i stolen.
Så her er vi nu.
Østpå er der krig.
Rusland er ledet af en diktator.
Uden respekt for fred og menneskerettigheder.
Uden respekt for menneskeliv.
Vestpå er der ballade.
USA er ledet af en, der også gerne vil være diktator.
Uden respekt for andre,
Uden respekt for os - i Europa.
Og uden respekt for Grønland.
Aktiekurserne vælter op og ned. Mest ned.
Gamle alliancer er i opløsning.
Vi er udsatte.
Og så er det jeg gerne vil sige,
jeg har det nok lige som jer:
Jeg blev ikke aktiv i fagforeningen for at stå her på en talerstol første maj
og tale for oprustning,
for flere våben
og for mere militær.
Men jeg må desværre sige:
Det er der brug for.
Vi er nødt til at gøre mere for vores sikkerhed.
Men når jeg nu faktisk står her på en talerstol første maj, så er det fordi, jeg sammen med jer, vil sige det helt klart:
At det er nu,
netop nu,
vi skal holde fast i, at Danmark skal have et retfærdigt samfund med velfærd for alle.
At det er nu,
netop nu,
vi skal holde fast i, at vi, de danske lønmodtagere, skal have et retfærdigt arbejdsmarked.
Vi skal holde fast i at regningen for sikkerheden.
Det er en regning, vi betaler retfærdigt, sammen.
Her i Danmark skal det være de bredeste skuldre, der bærer de tungeste læs.
Vi skal ikke have et amerikansk klar-dig-selv-samfund, bag tykke toldmure.
Og vi skal ikke have et koldt russisk diktatur, hvor den almindelige russer betaler en stor pris for Putins krig.
Nej, vi skal holde fast i et retfærdigt samfund.
Ikke alt er godt i Danmark. Meget kan blive bedre.
I vores fællesskab.
Og netop derfor er det helt forkert, hvad arbejdsgiverne siger, når de taler imod et mere retfærdigt pensionssystem.
Og derfor er det helt forkert, når Liberal Alliance, Alex Vanopslagh og de andre borgerlige, siger vi skal have lavere skatter, og at vi skal save i den offentlige sektor ned.
Nej.
Det vi skal, det er, at vi skal passe på velfærden.
Vi skal passe på den danske model.
Vi skal passe på vores demokrati.
VI SKAL PASSE PÅ HINANDEN.
--
Det bliver en kamp.
Og den kamp er vi, i arbejderbevægelsen, de bedste til at kæmpe.
Heldigvis ser det jo stadig godt ud med økonomien i Danmark.
Der er jobs nok. Ja, der mangler faktisk arbejdskraft.
Vi fik gode overenskomster hjem på det private område.
For en måneds tid siden.
Nu skal der kæmpes videre for de lokale lønstigninger,
Ude i virksomhederne,
og det er godt på vej.
Den danske model fungerer.
Og det gør den også,
når vi skal til de næste overenskomster.
Men den danske model fungerer kun godt, hvis vi er nok i fagforeningerne.
Så skal vi ikke lave en aftale med hinanden her i dag.
Når vi i morgen eller på mandag kommer tilbage på arbejdet, så tager vi snakken med de kolleger, der står udenfor fagforeningen.
Hvis vi skal holde fast i trygheden.
Hvis vi skal holde fast i ordentlige forhold og en ordentlig løn, der følger med tiden.
Så bliver vi også nødt til at sige sandheden.
Man kan kun regne med den danske model, hvis man selv gør sit, og selv er med i fagforeningen.
Med de tider vi lever i nu, så er en svag fagforening det samme som at de rige, de løber med pengene, sådan som de jo også gør i USA.
Og alle os andre,
Ja, vi betaler prisen.
En svag fagforening er lig med mere utryghed.
For den enkelte.
Og for os alle sammen.
Så kære kollega, der ikke er med endnu:
Der er sikkert en god grund til, at du ikke kom med i fagforeningen.
Eller at du har meldt dig ud.
Men det er nu,
tiden er til, at du kommer med.
Så, OK, vi tager snakken i morgen eller på mandag.
Som jeg sagde,
der er meget, der kan blive bedre i Danmark.
Pensionsalderen.
Social dumping.
At folk med udfordringer er udelukket fra jobs og uddannelser.
Klimaet.
Vores ungdomsuddannelser.
Vores erhvervsskoler.
Så lad mig sige noget om nogle af de ting.
Men først lidt om hvor pengene skal komme fra.
Pengene til det hele.
Pengene til oprustningen.
Pengene til velfærden.
Heldigvis har Danmark en stærk økonomi.
I dag.
Men tingene er jo ikke sikre.
Og på et tidspunkt kan det blive svært at finde pengene til det hele.
Og så er der nogen, som ønsker, at vi skal save i velfærden og at vi skal skære i velfærden for ældre og børn.
Men indtil videre er Danmarks økonomi og konkurrenceevne i top.
Og der er jo det her berømte råderum.
Som hele tiden er ved at flyde over af nye penge.
Jeg har et lagerrum.
I min lejlighed.
Det har jeg fyldt med alle mulige ting.
Og når jeg en gang imellem går derind, så finder jeg ting, jeg havde glemt alt om.
Og så er det jo, jeg føler mig som en finansminister.
Så nu har jeg omdøbt roderummet til råderummet.
Og hver gang jeg kommer ud fra råderummet, så tænker jeg, det var godt nok sørens, nu fandt jeg igen noget nyt.
Og det er jo meget morsomt.
Mere seriøst,
Så skal vi være glade, så længe finansministeren faktisk godt kan komme glad ud fra råderummet.
Det har dygtige økonomer set på.
Og de siger, at der stadig er penge at finde i råderummet.
Og hvis det en dag er slut.
Så står Danmark så godt, at vi som samfund kan låne penge internationalt.
Uden problemer.
Og så er det helt ude i hampen,
Når nogen går rundt og taler om, at vi bare skal save ned i fællesskabet og velfærden.
Og give flere skattelettelser til de især de rigeste.
Svaret er naturligvis et andet:
Selvfølgelig skal vi tage et fælles ansvar.
For der er ting, vi skal have gjort bedre.
OG DER ER RÅD TIL DET.
--
Pensionsalderen.
Nu har politikerne på Christiansborg igen hævet pensionsalderen.
Til 70 år fra 2040.
Men samtidig har Socialdemokraterne sagt, at man vil se på pensionssystemet.
Nu skal pensionen til debat.
Her har vi i Dansk El-Forbund tre ting, som vi mener, skal ske.
For det første:
Arne-pensionen er en ret til tidlig pension.
Ved de 47 år på arbejdsmarkedet.
For dem der har været længst på arbejdsmarkedet.
Og typisk med de hårdeste jobs.
LAD OS FASTHOLDE DEN ALDER,
HVOR MAN GÅR PÅ ARNE-PENSION.
For det andet:
HÆV SATSEN FOR ARNE-PENSIONEN.
Det bliver en kamp.
Og den kamp er vi, i arbejderbevægelsen, de bedste til at kæmpe.
Heldigvis ser det jo stadig godt ud med økonomien i Danmark.
Der er jobs nok. Ja, der mangler faktisk arbejdskraft.
Vi fik gode overenskomster hjem på det private område.
For en måneds tid siden.
Nu skal der kæmpes videre for de lokale lønstigninger,
Ude i virksomhederne,
og det er godt på vej.
Den danske model fungerer.
Og det gør den også,
når vi skal til de næste overenskomster.
Men den danske model fungerer kun godt, hvis vi er nok i fagforeningerne.
Så skal vi ikke lave en aftale med hinanden her i dag.
Når vi i morgen eller på mandag kommer tilbage på arbejdet, så tager vi snakken med de kolleger, der står udenfor fagforeningen.
Hvis vi skal holde fast i trygheden.
Hvis vi skal holde fast i ordentlige forhold og en ordentlig løn, der følger med tiden.
Så bliver vi også nødt til at sige sandheden.
Man kan kun regne med den danske model, hvis man selv gør sit, og selv er med i fagforeningen.
Med de tider vi lever i nu, så er en svag fagforening det samme som at de rige, de løber med pengene, sådan som de jo også gør i USA.
Og alle os andre,
Ja, vi betaler prisen.
En svag fagforening er lig med mere utryghed.
For den enkelte.
Og for os alle sammen.
Så kære kollega, der ikke er med endnu:
Der er sikkert en god grund til, at du ikke kom med i fagforeningen.
Eller at du har meldt dig ud.
Men det er nu,
tiden er til, at du kommer med.
Så, OK, vi tager snakken i morgen eller på mandag.
Som jeg sagde,
der er meget, der kan blive bedre i Danmark.
Pensionsalderen.
Social dumping.
At folk med udfordringer er udelukket fra jobs og uddannelser.
Klimaet.
Vores ungdomsuddannelser.
Vores erhvervsskoler.
Så lad mig sige noget om nogle af de ting.
Men først lidt om hvor pengene skal komme fra.
Pengene til det hele.
Pengene til oprustningen.
Pengene til velfærden.
Heldigvis har Danmark en stærk økonomi.
I dag.
Men tingene er jo ikke sikre.
Og på et tidspunkt kan det blive svært at finde pengene til det hele.
Og så er der nogen, som ønsker, at vi skal save i velfærden og at vi skal skære i velfærden for ældre og børn.
Men indtil videre er Danmarks økonomi og konkurrenceevne i top.
Og der er jo det her berømte råderum.
Som hele tiden er ved at flyde over af nye penge.
Jeg har et lagerrum.
I min lejlighed.
Det har jeg fyldt med alle mulige ting.
Og når jeg en gang imellem går derind, så finder jeg ting, jeg havde glemt alt om.
Og så er det jo, jeg føler mig som en finansminister.
Så nu har jeg omdøbt roderummet til råderummet.
Og hver gang jeg kommer ud fra råderummet, så tænker jeg, det var godt nok sørens, nu fandt jeg igen noget nyt.
Og det er jo meget morsomt.
Mere seriøst,
Så skal vi være glade, så længe finansministeren faktisk godt kan komme glad ud fra råderummet.
Det har dygtige økonomer set på.
Og de siger, at der stadig er penge at finde i råderummet.
Og hvis det en dag er slut.
Så står Danmark så godt, at vi som samfund kan låne penge internationalt.
Uden problemer.
Og så er det helt ude i hampen,
Når nogen går rundt og taler om, at vi bare skal save ned i fællesskabet og velfærden.
Og give flere skattelettelser til de især de rigeste.
Svaret er naturligvis et andet:
Selvfølgelig skal vi tage et fælles ansvar.
For der er ting, vi skal have gjort bedre.
OG DER ER RÅD TIL DET.
--
Pensionsalderen.
Nu har politikerne på Christiansborg igen hævet pensionsalderen.
Til 70 år fra 2040.
Men samtidig har Socialdemokraterne sagt, at man vil se på pensionssystemet.
Nu skal pensionen til debat.
Her har vi i Dansk El-Forbund tre ting, som vi mener, skal ske.
For det første:
Arne-pensionen er en ret til tidlig pension.
Ved de 47 år på arbejdsmarkedet.
For dem der har været længst på arbejdsmarkedet.
Og typisk med de hårdeste jobs.
LAD OS FASTHOLDE DEN ALDER,
HVOR MAN GÅR PÅ ARNE-PENSION.
For det andet:
HÆV SATSEN FOR ARNE-PENSIONEN.
Og for det tredje:
SÆT NU EN PROP I DEN EVIGE
OG VANVITTIGE
STIGNING I PENSIONSALDEREN.
--
Og ja, så er der hele indsatsen for et bedre arbejdsmiljø,
Indsatsen mod det, der slider kroppen på arbejdet.
Her må arbejdsgiverne tage mere ansvar.
Og vi skal have robotter i spil,
alt det vi kan.
Det kan ikke være rigtigt, at medlemmerne i Dansk El-Forbund og i andre fagforeninger skal gå på arbejde med panodil-pakken som en del af madpakken.
Mange af medlemmerne i El-Forbundet er startet med at arbejde som 16-17-18 årige.
Og har ligget på knæ i skæve arbejdsstillinger.
For at ordne stikkontakterne.
Eller har haft hænderne over hovedet i timevis.
For at ordne belysningen.
Her kan robotter gøre en forskel.
Men, altså pensionsalderen:
Kære politikere,
også nogle af jer, der er her i dag:
Sæt nu en prop i den vanvittige og konstante stigning.
Og fasthold Arne-pensionen som i dag.
Med et mere retfærdigt beløb.
Det budskab kan I godt tage med hjem.
FOR DET FORTJENER DANSKE LØNMODTAGERE.
--
Og så er der det med manglen på arbejdskraft.
Det går godt med i Danmark.
I Dansk El-Forbund har vi fået beregnet, at i 2035 mangler vi 7.500 elektrikere i Danmark.
Årsagen er den enorme udbygning af strøm, vi skal have, i hele landet.
Af hensyn til fremtidens klima.
Og for at undgå det, som lige er sket i Spanien.
Og naturligvis:
For at blive uafhængige af Putins gas.
Vi skal gøre noget ved det.
Og at vi kan gøre noget ved det.
7.500 elektrikere i 2035.
Den beregning blev lavet, inden vi besluttede at bygge kaserner og krigsskibe.
Det kræver også elektrikere og masser af andre faglærte og ufaglærte.
Arbejdsgiverne må sikre flere lærepladser.
Og vi skal have flere unge på erhvervsuddannelserne.
Og allerhelst jo elektrikeruddannelsen. (høhø)
Nu har et flertal i Folketinget sikret flere penge til dét formål.
Og mon ikke vores erhvervsskoler griber chancen.
Alt det skal vi gøre noget ved.
Og det skal vi bruge som en lejlighed til at få flere ind i fællesskabet på jobbet.
De unge med forskellige diagnoser.
Dem skal vi have med.
Og på det el-tekniske område skal vi have flere kvinder til at tage vores uddannelse og til at komme ind i branchen.
Og vi skal have en kultur på arbejdspladserne, hvor vi kan rumme, og hvor vi kan inkludere de, som adskiller sig fra flertallet.
Uanset om det er hudfarve, seksualitet eller noget helt tredje.
Kort sagt:
Der er en fremtid i inklusion og mangfoldighed.
Og så er jeg fuldstændig ligeglad med, at Trump render rundt og siger det stik modsatte.
Det siger jo alt om den amerikanske præsidents komplet forskruede syn på andre mennesker.
Og så en sidste ting.
Udenlandske kolleger er velkomne, når der mangler arbejdskraft.
Men lad os nu sætte en stopper for, at udenlandske virksomheder snyder med regler, love og overenskomster.
Og at nogle danske virksomheder snyder udenlandske lønmodtagere.
Lad os få et nationalt kompromis som stopper snyderiet og ulovlighederne.
VI KAN SIMPELTHEN IKKE VÆRE ANDET BEKENDT SOM SAMFUND.
--
Lad mig nævne tre ting, man kan gøre.
Et:
Alle lønmodtagere skal have et ID-kort.
Så ved vi, hvem de arbejder for.
Og hvordan de er kommet til landet.
To:
Kære arbejdsgivere.
Kom nu ind i kampen.
Det er jeres medlemmer, der går glip af ordrerne, når der svindles, snydes og bedrages.
Det kan da godt være, I skal betale lidt mere i timen, eller I skal tage arbejdsmiljøet lidt mere alvorligt.
Fordi det også skal være i orden for udenlandske kolleger.
Men det er jo en billig pris, hvis jeres ærlige og ordentlige medlemmer ikke mister ordrerne.
Men til gengæld får ordrerne.
For det fortjener de.
Og tre:
Når det gælder det el-tekniske område.
I Dansk El-Forbund så ved vi, at der vil komme flere udenlandske kolleger til.
Men lad os få dem på et kursus
For alle.
I dansk standard og kvalitet.
Så vi sikrer vores forsyningssikkerhed og vores el-sikkerhed.
Og så kan vi samtidig introducere dem.
Til det danske arbejdsmarked.
Det kan sikkert også bruges i andre brancher.
OK, nu skal jeg vist til at slutte.
Så her til slut.
Kære venner.
Den her første maj er en vigtig første maj.
Fordi sammenholdet og fællesskabet er det eneste, som kan sikre trygheden.
Det er kun vores fællesskab, der kan stå stærkt i kampen for et mere retfærdigt velfærdsDanmark
og et mere retfærdigt arbejdsmarked.
Hvis I har hørt mit budskab, som at jeg vil give fingeren til Putin,
og til Trump
og til dem der bare vil save i vores velfærd
og fjerne vores rettigheder,
ja, så har I hørt rigtigt.
Lad os give Putin og Trump FINGEREN.
Og lad os så give
EN KLAPSALVE
TIL VORES FÆLLESSKAB.
Fortsat god første maj.