Kære alle sammen,
Først og fremmest vil jeg gerne sende en stor tak til dem, som har sørget for, at vi kan samle os om dette spektakulære bål – og dermed gøre denne Sankt Hans aften i Helsingør Havn til noget helt særligt. Det er en stor glæde at kunne fejre midsommer sammen med jer, omgivet af både byens liv og den smukke havn, der virkelig binder os sammen.
Takket være det fantastiske samarbejde mellem erhvervslivet i havnekvarteret og havnen, står vi her i dag og kan snart nyde bålet på vandet. Det er jeres initiativ, energi og samarbejde, der har skabt dette arrangement, som ikke bare samler os i dag, men måske endda skaber en tradition, vi kan bygge videre på de kommende år.
…
Sankt Hans er for mig noget af det mest "danske", vi har.
Det er en aften, hvor vi samles om lyset, varmen og den danske sangskat. En aften, hvor vi fejrer vores fællesskab og de værdier, der binder os sammen som samfund.
Det er en tradition, der stammer fra gamle tider, hvor vi tændte bål for at markere sommersolhverv – årets længste dag, da solen står højest på himlen. Det er en tid til at fejre lyset, men også en tid til at reflektere over, at efter solen når sin højeste kulmination, begynder dagene langsomt at blive kortere.
Så mens vi fejrer lyset i aften, er der også en melankolsk undertone, en stille erkendelse af, at vi går mod mørkere tider. Det er sådan livet er – vi har de lyse nætter, men de kortere dage følger med. Men hvad der gør denne aften særlig, er netop den balance, vi oplever – vi fejrer lyset, men vi anerkender også, at mørket en gang imellem er en del af livet. Det er i mødet mellem lys og mørke, at vi finder styrken til at fortsætte, til at holde vores fællesskab stærkt.
…
I denne tid, hvor verden synes at være præget af uro og usikkerhed, er fællesskabet vigtigere end nogensinde. Fællesskab er det, der giver os energi, varme og håb, selv når dagene bliver kortere og mørkere. Det er i fællesskabet, vi finder noget, der kan bekæmpe ensomhed, fremme livskvalitet og skabe en følelse af tilhørsforhold. I tider, hvor vi kigger ud på verden og ser konflikt og krig, er det endnu mere nødvendigt at finde styrke i de fællesskaber, vi har herhjemme.
Og her i Helsingør er vi heldige. Vi har muligheden for at nyde bålet fra Kongekajen med den majestætiske Kronborg som det smukkeste bagtæppe. Det er et billede, der symboliserer, hvordan vores fællesskab og vores historie går hånd i hånd. Hvordan vores fortid og nutid mødes og sammen skaber noget, vi kan være stolte af – et fællesskab, der rækker ud over os selv.
Så når vi kigger på bålet i aften, lad os huske på, at det ikke kun er flammerne, der lyser op. Det er også vores fællesskab, der lyser op i mørket. Det er den varme, vi giver hinanden, og den energi, vi lægger i at skabe oplevelser og fremtid sammen. Det er den varme, der gør, at vi kan overvinde de udfordringer, livet kaster på vores vej.
…
Jeg vil afslutte med at citere de smukke linjer fra Holger Drachmanns Midsommerviser:
„Vi vil fred her til lands,
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.“
Det er netop det, Sankt Hans handler om – at vi holder vores hjerter varme, at vi tror på hinanden, og at vi sammen skaber noget godt. Når vi gør det, kan vi skabe en by og et fællesskab, der både er stærkt i dag og sikrer en lys fremtid for os alle.
Hurra for fællesskabet, for Helsingør, for Havnekvarteret, For Havnen og for mange flere Sankt Hans-aftener sammen. Må bålet lyse vores by op og bringe varme til os alle!
Først og fremmest vil jeg gerne sende en stor tak til dem, som har sørget for, at vi kan samle os om dette spektakulære bål – og dermed gøre denne Sankt Hans aften i Helsingør Havn til noget helt særligt. Det er en stor glæde at kunne fejre midsommer sammen med jer, omgivet af både byens liv og den smukke havn, der virkelig binder os sammen.
Takket være det fantastiske samarbejde mellem erhvervslivet i havnekvarteret og havnen, står vi her i dag og kan snart nyde bålet på vandet. Det er jeres initiativ, energi og samarbejde, der har skabt dette arrangement, som ikke bare samler os i dag, men måske endda skaber en tradition, vi kan bygge videre på de kommende år.
…
Sankt Hans er for mig noget af det mest "danske", vi har.
Det er en aften, hvor vi samles om lyset, varmen og den danske sangskat. En aften, hvor vi fejrer vores fællesskab og de værdier, der binder os sammen som samfund.
Det er en tradition, der stammer fra gamle tider, hvor vi tændte bål for at markere sommersolhverv – årets længste dag, da solen står højest på himlen. Det er en tid til at fejre lyset, men også en tid til at reflektere over, at efter solen når sin højeste kulmination, begynder dagene langsomt at blive kortere.
Så mens vi fejrer lyset i aften, er der også en melankolsk undertone, en stille erkendelse af, at vi går mod mørkere tider. Det er sådan livet er – vi har de lyse nætter, men de kortere dage følger med. Men hvad der gør denne aften særlig, er netop den balance, vi oplever – vi fejrer lyset, men vi anerkender også, at mørket en gang imellem er en del af livet. Det er i mødet mellem lys og mørke, at vi finder styrken til at fortsætte, til at holde vores fællesskab stærkt.
…
I denne tid, hvor verden synes at være præget af uro og usikkerhed, er fællesskabet vigtigere end nogensinde. Fællesskab er det, der giver os energi, varme og håb, selv når dagene bliver kortere og mørkere. Det er i fællesskabet, vi finder noget, der kan bekæmpe ensomhed, fremme livskvalitet og skabe en følelse af tilhørsforhold. I tider, hvor vi kigger ud på verden og ser konflikt og krig, er det endnu mere nødvendigt at finde styrke i de fællesskaber, vi har herhjemme.
Og her i Helsingør er vi heldige. Vi har muligheden for at nyde bålet fra Kongekajen med den majestætiske Kronborg som det smukkeste bagtæppe. Det er et billede, der symboliserer, hvordan vores fællesskab og vores historie går hånd i hånd. Hvordan vores fortid og nutid mødes og sammen skaber noget, vi kan være stolte af – et fællesskab, der rækker ud over os selv.
Så når vi kigger på bålet i aften, lad os huske på, at det ikke kun er flammerne, der lyser op. Det er også vores fællesskab, der lyser op i mørket. Det er den varme, vi giver hinanden, og den energi, vi lægger i at skabe oplevelser og fremtid sammen. Det er den varme, der gør, at vi kan overvinde de udfordringer, livet kaster på vores vej.
…
Jeg vil afslutte med at citere de smukke linjer fra Holger Drachmanns Midsommerviser:
„Vi vil fred her til lands,
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.“
Det er netop det, Sankt Hans handler om – at vi holder vores hjerter varme, at vi tror på hinanden, og at vi sammen skaber noget godt. Når vi gør det, kan vi skabe en by og et fællesskab, der både er stærkt i dag og sikrer en lys fremtid for os alle.
Hurra for fællesskabet, for Helsingør, for Havnekvarteret, For Havnen og for mange flere Sankt Hans-aftener sammen. Må bålet lyse vores by op og bringe varme til os alle!