Kære årsmøde og kære unge metallere.
Tak for invitationen, og for muligheden for at sige et par ord.
Vores to organisationer har mere tilfælles, end man måske lige går og tror.
For kampen for lærlinge og elevers rettigheder har altid udgjort rammen for vores fælles arbejde.
Og forbindelsen mellem Dansk Metal og EEO har altid været stærk.
På vores kontor hænger en ramme med fire udklip fra EEO's første ti år.
På et af dem står der med store typer: "Oprør!"
I artiklen kan man blandt andet læse, at EEO startede med økonomisk støtte fra LO, og at organisationen dengang var fuldstændig afhængig af fagbevægelsen for at eksistere.
De første år var gode år. Der blev bygget noget nyt – fra bunden. En organisation for lærlinge, som ikke bare ville råbe, men faktisk ville rykke.
Men så, omkring årtusindeskiftet, løber man ind i en mur.
En ungdomskonsulent – fra et unavngivet forbund – stiller pludselig spørgsmålstegn ved "Hvorfor skal vi bruge penge på en kaffeklub for lærlinge?"
Alle alarmklokker ringer i EEO. Og pludselig opstår der et opgør i LO – et opgør om EEO's eksistens.
Men!
Med opbakning fra Dansk Metal Ungdom i særdeleshed bliver truslerne aldrig ført ud i livet.
Og EEO findes, som bekendt, stadig i dag.
I samme ramme hænger et andet avisudklip:
Under overskriften "Fuld opbakning fra metallærlinge" fortælles der om et elevtræf, holdt lige her på Metalskolen, hvor vi stod skulder ved skulder for bedre erhvervsuddannelser.
Rammen er faktisk en gave fra jer – givet til vores tiårs jubilæum – som symbol på vores fælles kamp og vores stærke samarbejde.
Og den hænger der stadig.
Hver eneste dag minder den os om, at vores fælles fortid forpligter.
For kampen har måske været ført i forskellige organisationer – men den har altid haft samme mål: At sikre bedre erhvervsuddannelser og ordentlige forhold for lærlinge.
I dag står vi igen ved et afgørende punkt i vores uddannelseshistorie.
Vi er i gang med at udvikle en ny ungdomsuddannelse, EPX, som skal samle teori og praksis i ét stærkt fællesskab.
En uddannelse, der skal give unge en ny vej, hvor håndens viden og hovedets kunnen går hånd i hånd.
Det er et projekt, der trækker på netop den ånd, som også findes her i salen – viljen til at bygge noget nyt, uden at glemme, hvad vi står på skuldrene af.
Tiden er inde til, at vi tager ansvar – for kvaliteten i vores uddannelser, for trivslen på lærepladserne, og for respekten for de unge, der hver dag møder ind for at lære et fag.
DR's dokumentar "Bare en lortelærling" viser med al tydelighed, at der stadig er meget at kæmpe for.
Den kamp tager vi – sammen.
Vi repræsenterer unge, der bruger hovedet og hænderne.
Unge, der ikke bare taler om tingene – men får dem til at ske.
Så kære metallærlinge: Tak for samarbejdet.
Tak for jeres solidaritet. Dengang, nu og i fremtiden.
Og ja, jeg skal hilse og sige, at jeres ramme stadig hænger på 1. sal i Elevbevægelsens Hus.
Når vi næste år fylder 30, kan I derfor godt regne med, at der står en ny ramme højt på ønskelisten.
Tak for ordet – og hav et rigtig godt årsmøde!