Kære alle sammen!
Vi er her i dag, fordi vi har fået nok
Nok af nedskæringer i SU'en nok af forringelser af dagpengene. Og nok af år efter år med reformer, der forkorter vores uddannelser, udhuler vores økonomi og gør vores muligheder færre.
Nu vil regeringen fjerne SU'en for tusindvis af hjemmeboende unge og stille nye krav om arbejde ved siden af studierne for at kunne få dagpenge
Men vi er her ikke kun for at sige nej.
Vi er her for at forsvare et af de vigtigste løfter i vores velfærdssamfund.
Da man i 1970 formulerede grundlaget for SU'en, var ambitionen klar:
»Ingen skal af økonomiske grunde forhindres i at få den uddannelse, som den unge har lyst og evner til.«
Og ingen skulle være nødt til at arbejde så meget ved siden af studierne, at det gik ud over deres uddannelse.
De rettigheder kom ikke af sig selv. Det er rettigheder, generationer før os har kæmpet sig til!
De bygger på frihed og solidaritet. På at alle skal have mulighed for at vælge deres egen vej i livet, uanset hvem deres forældre er.
Og frem for alt på et løfte fra én generation til den næste:
At vi skal efterlade et bedre samfund til dem, der kommer efter os.
DET ER DET LØFTE, REGERINGEN ER VED AT RIVE I STYKKER!
Det her er ikke bare endnu et politisk løftebrud.
Det er et generationssvigt!
Og det er ikke første gang.
Bare i min studietid har politikerne fjernet det fleksible SU-år, skåret i studiepladserne og forkortet kandidatuddannelserne.
Hver gang med en ny forklaring. Et nyt regnestykke.
Men konklusionen er altid den samme:
Det er ungdommen, der skal betale regningen!
Og ved I hvad? Det gør mig faktisk rasende.
For bag regeringens regneark findes der mennesker.
Studerende, der kæmper for at få husleje, mad og studiebøger til at hænge sammen.
Studerende, der knokler for at passe både studier og arbejde, og som mærker stressen vokse.
Og unge, som må overveje, om de overhovedet har råd til deres drømmeuddannelse.
Det er ikke bare tal i et regneark.
Vi er virkelige mennesker. Det er vores liv. Og det er vores fremtid!
Og til jer politikere inde på Christiansborg vil jeg gerne sige noget helt tydeligt:
I kan kalde det arbejdsudbud. I kan kalde det ansvarlig økonomisk politik. I kan stille jer frem med alle de regnemodeller, I overhovedet har lyst til.
Men I KAN IKKE BORTFORKLARE JER FRA ANSVARET FOR DE MENNESKER, HVIS LIV I GØR SVÆRERE!
Det er jeres politiske prioriteringer, der har bragt os hertil!
Og politiske prioriteringer kan ændres. Ligesom politikere kan skiftes ud!
Jeg tror, politikerne har begået en alvorlig fejl.
De har vænnet sig til en ungdom, som de kan bede om at løbe hurtigere, arbejde mere og nøjes med mindre.
De har vænnet sig til, at protesterne går over, og at de kan fortsætte som før.
Men DE HAR TAGET FEJL AF OS!
De har forvekslet vores tålmodighed med accept.
Men de har glemt, hvor stærke vi er, når vi står sammen!
VI ER DERES VÆRSTE MARERIDT!
Ikke fordi vi råber højt i dag, men fordi vi ikke har tænkt os at holde op!
Vi vil organisere os, stille dem til ansvar og nægte at gøre vores drømme mindre, bare fordi regeringens ambitioner er smålige!
Så hvis regeringen bliver ved med at tage ungdommen for givet, kan det ende med, at det er dem, der får brug for dagpenge, når valgperioden er slut!
Og derfor har jeg en sidste besked til jer inde på Christiansborg:
I HAR UNDERVURDERET DEN FORKERTE GENERATION!
For vi har fået nok af jeres nedskæringer.
Vi har fået nok af jeres undskyldninger.
Og vi har fået nok af at blive taget for givet!
Så træk forslagene om SU og dagpenge tilbage!
Stop nedskæringerne på vores uddannelser!
NU ER DET NOK!
Tak for ordet!
Vi er her i dag, fordi vi har fået nok
Nok af nedskæringer i SU'en nok af forringelser af dagpengene. Og nok af år efter år med reformer, der forkorter vores uddannelser, udhuler vores økonomi og gør vores muligheder færre.
Nu vil regeringen fjerne SU'en for tusindvis af hjemmeboende unge og stille nye krav om arbejde ved siden af studierne for at kunne få dagpenge
Men vi er her ikke kun for at sige nej.
Vi er her for at forsvare et af de vigtigste løfter i vores velfærdssamfund.
Da man i 1970 formulerede grundlaget for SU'en, var ambitionen klar:
»Ingen skal af økonomiske grunde forhindres i at få den uddannelse, som den unge har lyst og evner til.«
Og ingen skulle være nødt til at arbejde så meget ved siden af studierne, at det gik ud over deres uddannelse.
De rettigheder kom ikke af sig selv. Det er rettigheder, generationer før os har kæmpet sig til!
De bygger på frihed og solidaritet. På at alle skal have mulighed for at vælge deres egen vej i livet, uanset hvem deres forældre er.
Og frem for alt på et løfte fra én generation til den næste:
At vi skal efterlade et bedre samfund til dem, der kommer efter os.
DET ER DET LØFTE, REGERINGEN ER VED AT RIVE I STYKKER!
Det her er ikke bare endnu et politisk løftebrud.
Det er et generationssvigt!
Og det er ikke første gang.
Bare i min studietid har politikerne fjernet det fleksible SU-år, skåret i studiepladserne og forkortet kandidatuddannelserne.
Hver gang med en ny forklaring. Et nyt regnestykke.
Men konklusionen er altid den samme:
Det er ungdommen, der skal betale regningen!
Og ved I hvad? Det gør mig faktisk rasende.
For bag regeringens regneark findes der mennesker.
Studerende, der kæmper for at få husleje, mad og studiebøger til at hænge sammen.
Studerende, der knokler for at passe både studier og arbejde, og som mærker stressen vokse.
Og unge, som må overveje, om de overhovedet har råd til deres drømmeuddannelse.
Det er ikke bare tal i et regneark.
Vi er virkelige mennesker. Det er vores liv. Og det er vores fremtid!
Og til jer politikere inde på Christiansborg vil jeg gerne sige noget helt tydeligt:
I kan kalde det arbejdsudbud. I kan kalde det ansvarlig økonomisk politik. I kan stille jer frem med alle de regnemodeller, I overhovedet har lyst til.
Men I KAN IKKE BORTFORKLARE JER FRA ANSVARET FOR DE MENNESKER, HVIS LIV I GØR SVÆRERE!
Det er jeres politiske prioriteringer, der har bragt os hertil!
Og politiske prioriteringer kan ændres. Ligesom politikere kan skiftes ud!
Jeg tror, politikerne har begået en alvorlig fejl.
De har vænnet sig til en ungdom, som de kan bede om at løbe hurtigere, arbejde mere og nøjes med mindre.
De har vænnet sig til, at protesterne går over, og at de kan fortsætte som før.
Men DE HAR TAGET FEJL AF OS!
De har forvekslet vores tålmodighed med accept.
Men de har glemt, hvor stærke vi er, når vi står sammen!
VI ER DERES VÆRSTE MARERIDT!
Ikke fordi vi råber højt i dag, men fordi vi ikke har tænkt os at holde op!
Vi vil organisere os, stille dem til ansvar og nægte at gøre vores drømme mindre, bare fordi regeringens ambitioner er smålige!
Så hvis regeringen bliver ved med at tage ungdommen for givet, kan det ende med, at det er dem, der får brug for dagpenge, når valgperioden er slut!
Og derfor har jeg en sidste besked til jer inde på Christiansborg:
I HAR UNDERVURDERET DEN FORKERTE GENERATION!
For vi har fået nok af jeres nedskæringer.
Vi har fået nok af jeres undskyldninger.
Og vi har fået nok af at blive taget for givet!
Så træk forslagene om SU og dagpenge tilbage!
Stop nedskæringerne på vores uddannelser!
NU ER DET NOK!
Tak for ordet!
