Kære alle sammen.
Mit navn er Annie, og jeg står her i dag som talsperson for TL Ungdom.
Først vil jeg gerne lige sige tak.
Tak fordi I er mødt op her i dag.
Generalforsamlinger kan for en som mig, godt lyde lidt tørre.
Men i virkeligheden er det noget af det vigtigste, vi har.
Det er her, vi holder liv i det, der gør en fagforening til noget særligt:
- Demokratiet.
- Fællesskabet.
- Og viljen til at tage ansvar for mere end bare os selv.
Og i år er det noget helt særligt.
For det er kongresår.
Når jeg hører ordet kongresår, så tænker jeg ikke kun på vedtægter og paragraffer.
Jeg tænker retningsår.
- Det er året hvor vi ikke bare vedtager regler - men sætter retning.
- Et år hvor vi ikke bare vælger personer - men prioriterer værdier.
- Et år hvor vi ikke bare stemmer - men beslutter, hvem vi vil være som organisation.
Og fra min stol er der ét spørgsmål, der fylder særligt meget:
- Om ungdommen skal være et projekt i TL.
- Eller om ungdommen skal være en aktiv del af TL’s fremtid
_________________________________________________
Vi står faktisk et rigtig godt sted lige nu.
For første gang i 10 år er organisationen i vækst
Og jeg siger faktisk, fordi det ikke er en selvfølge.
- Det er ikke held.
- Det er ikke tilfældigheder.
- Det er resultatet af målrettet arbejde.
- Stærk organisering.
- Og en organisation, der har turdet udvikle sig.
Men hvis vi vil blive ved med at vokse, så kræver det også noget af os.
- Det kræver, at vi investerer og prioriterer i det - og i dem - der engangere sig og som der skal bære væksten videre.
- Dem der har fingeren på pulsen - ikke kun ude på arbejdspladserne, som jer her i lokalet, men også på studiestederne.
Hvis vi vil fortsætte den positive udvikling, så kræver det, at vi også husker ungdommen.
- Ikke som pynt i et højrne i organisationen
- Ikke som et projekt til en strategi
- Men som en strategisk prioritet.
_________________________________________________
Jeg voksede op på en gammel gård på Lolland.
Min mor var alene med tre børn på en SOSU-løn.
Pengene var små.
Meget små.
Jeg havde skolevægring.
Jeg klarede mig dårligt i folkeskolen.
Og jeg blev ikke erklæret egnet til gymnasiet – hverken i 9. eller 10. klasse.
Det stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne, at jeg en dag skulle stå på en scene og tale til mennesker som jer. Det stod heller ikke skrevet, at jeg skulle færdiggøre en boglig uddannelse, eller gå til møder på Christiansborg
Men her er vi altså
Selvom jeg er kommet langt væk hjemmefra, så har min opvækst lært mig noget helt centralt, som jeg altid bærer med mig.
- Det har lært mig om arbejdssomhed.
- Det har lært mig om udholdenhed
- Og det har lært mig at få det, man har, til at række længere.
_________________________________________________
Min mor identificerede sig ikke nødvendigvis med røde faner.
Hun havde ikke råd til at tage fri 1. maj.
Og der var heller ikke nogen arrangementer i nærheden, hvor vi boede.
Men hun lærte mig alligevel vigtigheden af en fagforening.
- Ikke som ideologi.
- Men som tryghed.
- Som sikkerhedsnet.
- Og som noget, der står bag dig, når livet ikke går helt efter planen.
Og jeg tror det er vigtigt, at vi husker noget:
Nemlig at det ikke alle har samme udgangspunkt som os der har, eller har fået, knald rødt blod i årene.
- Det er ikke alle der kender til melodien til ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’
- Det er ikke alle det falder naturligt at melde sig til en regionsbestyrelse
- Eller som nødvendigvis føler at en generalforsamling er lavet til.. eller for dem.
Men vi, der sidder her i dag – vi repræsenterer også dem.
Og det er vores ansvar at sikre, at fagbevægelsen også føles relevant for dem i deres liv.
_________________________________________________
Når jeg står her foran jer, så repræsenterer jeg mere end 3000 unge medlemmer i TL.
3000 rigtige mennesker.
- Studerende.
- Dimittender.
- Unge i starten af deres arbejdsliv.
De lever vidt forskellige liv i alle dele af vores land.
- De arbejder og studerer indenfor forskellige områder og fag.
- De har forskellige holdinger og overbevisninger
- Forskellige lønninger og kontrakter..
Men de har også nogle fælles udfordringer
- Nogle kæmper måske for deres første praktikplads - eller for at få en fod ind i brancher, der prakiserede og underbetalte.
- Nogen pendler lidt for langt i offentlig transport til deres uddannelsessteder, uden kompensering.
- Og andre forsøger at få økonomien til at hænge sammen på en dimittendsats, der nogle gange føles mere designet til et regneark end til et menneske.
- Og som får mig til at prise mig lykkelig for, at jeg tidligt i mit liv lærte at prioritere og rationere.
___________________________________________
Når folk har spurgt mig, hvordan jeg er endt her i dag, har jeg ofte sagt: “Det er nok bare tilfældigheder.”
Men sandheden er nok en anden.
For da jeg - trods alt - endte i gymnasiet, sad jeg i elevrådet og i bestyrelsen.
- Der kæmpede jeg for elever som mig selv. Dem, der ikke altid passer perfekt ind i faste rammer og stramme deadlines
- Dem som havde en lidt krøllet hjerne, der kørte lidt for hurtigt til tavleundervisning.
I dag kæmper jeg videre i TL Ungdom
- For folk som mig - og for dem hvor lighederne måske er til at overse.
Det betyder også, at jeg nogle gange bliver nødt til at stille spørgsmål til det etablerede…
Ikke fordi at jeg har et ønske om at vende hele TL på hovedet. Det har jeg slet ikke mandat til.
Men jeg tror på, at det er sundt - ja måske ligefrem fornuftigt, at ryste posen engang imellem. At kigge indad, og sprøge os selv:
- Gør vi tingene på den bedste måde?
- Har vi dem for øje, der har mest brug for os?
Det handler ikke om unge mod ældre.
Det handler om generationssamarbejde.
Om at bruge erfaringer fra jer - og energien fra os, til at gøre TL endnu stærkere.
_________________________________________________
Vi gør allerede en hel del for at løfte den opgave.
Fra begyndelsen af 2025 til nu har TL Ungdom deltaget i 56 politiske og strategiske møder.
- I styregruppen.
- I TL.
- I hovedbestyrelsen.
- Med andre fagforbund, studenterorganisationer, og politiske aktører.
Vi har deltaget i kongresser, landsmøder og konferencer.
Vi har været til høringer på Christiansborg.
Vi har afholdt arrangementer rundt omkring i landet.
Og når denne runde af generalforsamlinger er færdig, så har vi stået på talerstolene i hele landet.
Det er noget vi gør det ved siden af studier, jobsøgning, fuldtidsarbejde, og frivilligt arbejde - både i TL’s regionale bestyrelser og i lokale foreninger.
Det her er ikke symbolsk aktivitet.
Det med til at placere TL dér, hvor ungdoms- og uddannelsespolitikken bliver formet.
Og det er sådan man opbygger en ungdomsorganisation.
For i virkeligheden er det sådan her:
- Relationer skaber indflydelse.
- Synlighed skaber organisering.
- Og netværk skaber resultater.
___________________________________________
Der står i TL’s grundfortælling:
“Selvom verden forandrer sig, vil fællesskabet altid bestå.”
Det tror jeg også på.
Men fællesskaber består ikke af sig selv.
De skal plejes.
De skal fornyes.
Og de skal bæres videre.
Og det er præcis det, vi gerne vil være med til.
Vi rækker hånden frem.
Vi vil samarbejde.
Vi vil bygge videre på det stærke fundament, I har skabt.
Men vi vil også udvikle det.
For en fagforening, der ikke udvikler sig - den afvikler sig.
_______________________________________
Og det er her, jeres rolle bliver vigtig.
For de beslutninger, I tager i dag - og de prioriteringer I sender videre til kongressen - de er med til at forme, hvordan TL ser ud i fremtiden.
Se os som et værktøj i den maskine, der hedder TL.
- En samarbejdspartner.
- En sparringspartner.
- Og nogen, der gerne vil være med til at løfte organisationen videre.
Med jeres erfaring.
Og med vores energi.
Så mit håb er egentlig ganske enkelt:
- At I vil bruge jeres stemme fornuftigt.
- At I vil huske ungdommen i de beslutninger, I tager - både i dag, og til november på kongressen.
Og jeg håber at I vil se TL Ungdom som det, vi er:
- En aktiv del af fremtiden for TL.
For TL Ungdom har ikke tænkt sig at være en parentes i historien.
Vi har tænkt os at være næste kapitel.
Tak for ordet.