Kære alle,
Tak for invitationen til at være med her ved årsmøderne i Sydslesvig. Og tak for at komme til Bredsted.
Altid inspirerende at komme til nye steder med stærke fællesskaber og traditioner.
Her hos jer i det Sydslesvigske er det altid særligt at tale om nordisk samarbejde.
Når vi kører over grænsen, bliver vi budt velkommen af: Der Echte Norden Sydslesvig er porten mellem Norden og Europa – og her er I.
Her hos jer, tæt ved grænsen mellem Danmark og Tyskland, bliver det tydeligt, at fællesskab ikke opstår af sig selv. Her ved man, at samhørighed skal holdes levende. At sprog, kultur og tilhørsforhold bæres videre gennem mennesker, skoler, foreninger, traditioner og hverdagsliv. Det danske mindretal i Sydslesvig har gennem generationer holdt forbindelsen til Danmark og Norden levende. Gennem skoleliv, kultur og folkelig oplysning har I vist, at fællesskab ikke handler om geografi alene. Det handler om mennesker. Om tilknytning. Om viljen til at høre sammen. Om fælles fortællinger og liv.
Danmark er en del af Norden. Norden er en del af Europa.
Og her står det danske mindretal i Sydslesvig midt imellem.
Ved den dansk-tyske grænse bliver man ikke kun mødt af Dannebrog. Vi bliver mødt af alle de nordiske flag. Det er et stærkt symbol, som Foreningen NORDEN er med til at holde levende. Og i virkeligheden er det første møde med Norden ikke flagene ved grænsen.
Det er jer. Det er det danske mindretal i Sydslesvig.
Det er skolerne, foreningerne, sproget og de mennesker, der hver dag holder forbindelsen til Norden levende. Her mærker man, at Norden ikke kun er institutioner og politiske samarbejder. Norden er også et kulturelt og menneskeligt fællesskab.
Og måske er det netop derfor, det danske mindretal i Sydslesvig har noget vigtigt at inspirere med og lære resten af Norden.
For vi lever i en tid, hvor verden omkring os forandrer sig hurtigt.
Krigen i Ukraine og Mellemøsten, klimaforandringer og internationale spændinger minder os om, at vor tids største udfordringer ikke stopper ved landegrænser.
Ingen lande kan løse dem alene.
Derfor bliver samarbejde vigtigere. Men samarbejde kræver mere end aftaler mellem regeringer. Det kræver tillid mellem mennesker.
Og krig er ikke en naturlov. Krige begynder med mennesker, og det er kun os mennesker, der kan stoppe krige og etablere fred.
Det er netop den tanke, Foreningen NORDEN har bygget på gennem generationer: at kendskab skaber venskab. Måske har vi i resten af Norden nogle gange taget hinanden lidt for givet.
Vi har været vant til, at de nordiske bånd altid var der. Men et fællesskab vedligeholder ikke sig selv.
Den mangeårige svenske statsminister Tage Erlander sagde det meget præcist:
“Samarbejdet kunne dog ikke blive frugtbart, hvis ikke fundamentet blev konstant forbedret, frem for alt gennem øget og uddybet gensidig viden.”
Det er en vigtig påmindelse i dag. For samhørighed opstår ikke automatisk. Samhørighed opstår, når mennesker er nysgerrige, modige og lærer hinanden at kende.
Og netop dét, har I i det danske mindretal i Sydslesvig vist gennem generationer.
Her blandt jer, har I aldrig taget fællesskabet for givet. I ved, at relationer mellem mennesker skal plejes.
At fællesskab kræver oplysning, kultur og møder mellem mennesker i hverdagen. Det er fint med festtaler, men det er i hverdagen livet kendes. Og med Dan Turell siger jeg: Jeg holder af hverdagen.
Det er en vigtig erfaring for hele Norden.
Og det gælder også i Rigsfællesskabet.
For også her handler det om mere end formelle relationer mellem lande. Det handler om mennesker. Om ligeværd. Om respekt. Om møder og om følelsen af at høre til.
f.eks. Når grønlændere flytter til Danmark, møder mange stadig manglende viden og fordomme om grønlandsk historie, kultur og identitet.
Det bør give anledning til eftertanke.
For Grønland er ikke et fremmed element i det nordiske fællesskab. Grønland er en del af vores fælles historie og vores fælles fremtid.
Og måske er det netop her, erfaringerne fra det danske mindretal i Sydslesvig bliver så vigtige.
For her har I forstået, at mennesker ikke behøver vælge mellem identiteter for at høre til.
At man godt kan bevare sit sprog, sin kultur og sit tilhørsforhold – og samtidig være en del af et større fællesskab.
Det er ikke forskellene, der svækker fællesskabet.
Det er manglen på kendskab til hinanden.
Derfor betyder kultur, sprog og møder mellem mennesker så meget.
Når børn lærer hinandens sprog. Når unge mødes på tværs af Norden.
Når vi læser hinandens litteratur, synger hinandens sange og kender hinandens historier. Når danske børn vokser op med Pippi Langstrømpe og Mummi troldene. Når norske og svenske familier synger med på Kim Larsen. Når unge mødes på efterskoler og i foreninger på tværs af Norden.
Så opdager vi, at vi deler noget særligt. Ikke fordi vi er ens.
Men fordi vi genkender hinanden.
Det er sådan, nordisk fællesskab bliver levende.
Og måske er det i virkeligheden den vigtigste opgave i vores tid.
At holde fast i de fællesskaber, der skaber tillid mellem mennesker.
At insistere på åbenhed frem for mistillid.
Og at huske, at stærke samfund ikke kun bygges med økonomi og institutioner, men med relationer mellem mennesker.
Derfor skal vi investere i det nordiske samarbejde. Ikke kun politisk og økonomisk. Men også menneskeligt.
Vi skal styrke kulturudveksling. Vi skal styrke undervisning i nordiske sprog. Vi skal skabe flere møder mellem unge på tværs af Norden. Og vi skal værne om de steder, hvor mennesker lærer hinanden at kende på tværs af grænser og forskelle – som her hos jer i det danske mindretal i Sydslesvig.
Norden er mennesker, der vælger at høre sammen.
Og det valg bliver stærkere, jo bedre vi kender hinanden.
Det er os mennesker der beslutter, hvilken fremtid vi vil skabe sammen.
Og vi vil fremtiden – sammen.
Tak for ordet.
Tak for invitationen til at være med her ved årsmøderne i Sydslesvig. Og tak for at komme til Bredsted.
Altid inspirerende at komme til nye steder med stærke fællesskaber og traditioner.
Her hos jer i det Sydslesvigske er det altid særligt at tale om nordisk samarbejde.
Når vi kører over grænsen, bliver vi budt velkommen af: Der Echte Norden Sydslesvig er porten mellem Norden og Europa – og her er I.
Her hos jer, tæt ved grænsen mellem Danmark og Tyskland, bliver det tydeligt, at fællesskab ikke opstår af sig selv. Her ved man, at samhørighed skal holdes levende. At sprog, kultur og tilhørsforhold bæres videre gennem mennesker, skoler, foreninger, traditioner og hverdagsliv. Det danske mindretal i Sydslesvig har gennem generationer holdt forbindelsen til Danmark og Norden levende. Gennem skoleliv, kultur og folkelig oplysning har I vist, at fællesskab ikke handler om geografi alene. Det handler om mennesker. Om tilknytning. Om viljen til at høre sammen. Om fælles fortællinger og liv.
Danmark er en del af Norden. Norden er en del af Europa.
Og her står det danske mindretal i Sydslesvig midt imellem.
Ved den dansk-tyske grænse bliver man ikke kun mødt af Dannebrog. Vi bliver mødt af alle de nordiske flag. Det er et stærkt symbol, som Foreningen NORDEN er med til at holde levende. Og i virkeligheden er det første møde med Norden ikke flagene ved grænsen.
Det er jer. Det er det danske mindretal i Sydslesvig.
Det er skolerne, foreningerne, sproget og de mennesker, der hver dag holder forbindelsen til Norden levende. Her mærker man, at Norden ikke kun er institutioner og politiske samarbejder. Norden er også et kulturelt og menneskeligt fællesskab.
Og måske er det netop derfor, det danske mindretal i Sydslesvig har noget vigtigt at inspirere med og lære resten af Norden.
For vi lever i en tid, hvor verden omkring os forandrer sig hurtigt.
Krigen i Ukraine og Mellemøsten, klimaforandringer og internationale spændinger minder os om, at vor tids største udfordringer ikke stopper ved landegrænser.
Ingen lande kan løse dem alene.
Derfor bliver samarbejde vigtigere. Men samarbejde kræver mere end aftaler mellem regeringer. Det kræver tillid mellem mennesker.
Og krig er ikke en naturlov. Krige begynder med mennesker, og det er kun os mennesker, der kan stoppe krige og etablere fred.
Det er netop den tanke, Foreningen NORDEN har bygget på gennem generationer: at kendskab skaber venskab. Måske har vi i resten af Norden nogle gange taget hinanden lidt for givet.
Vi har været vant til, at de nordiske bånd altid var der. Men et fællesskab vedligeholder ikke sig selv.
Den mangeårige svenske statsminister Tage Erlander sagde det meget præcist:
“Samarbejdet kunne dog ikke blive frugtbart, hvis ikke fundamentet blev konstant forbedret, frem for alt gennem øget og uddybet gensidig viden.”
Det er en vigtig påmindelse i dag. For samhørighed opstår ikke automatisk. Samhørighed opstår, når mennesker er nysgerrige, modige og lærer hinanden at kende.
Og netop dét, har I i det danske mindretal i Sydslesvig vist gennem generationer.
Her blandt jer, har I aldrig taget fællesskabet for givet. I ved, at relationer mellem mennesker skal plejes.
At fællesskab kræver oplysning, kultur og møder mellem mennesker i hverdagen. Det er fint med festtaler, men det er i hverdagen livet kendes. Og med Dan Turell siger jeg: Jeg holder af hverdagen.
Det er en vigtig erfaring for hele Norden.
Og det gælder også i Rigsfællesskabet.
For også her handler det om mere end formelle relationer mellem lande. Det handler om mennesker. Om ligeværd. Om respekt. Om møder og om følelsen af at høre til.
f.eks. Når grønlændere flytter til Danmark, møder mange stadig manglende viden og fordomme om grønlandsk historie, kultur og identitet.
Det bør give anledning til eftertanke.
For Grønland er ikke et fremmed element i det nordiske fællesskab. Grønland er en del af vores fælles historie og vores fælles fremtid.
Og måske er det netop her, erfaringerne fra det danske mindretal i Sydslesvig bliver så vigtige.
For her har I forstået, at mennesker ikke behøver vælge mellem identiteter for at høre til.
At man godt kan bevare sit sprog, sin kultur og sit tilhørsforhold – og samtidig være en del af et større fællesskab.
Det er ikke forskellene, der svækker fællesskabet.
Det er manglen på kendskab til hinanden.
Derfor betyder kultur, sprog og møder mellem mennesker så meget.
Når børn lærer hinandens sprog. Når unge mødes på tværs af Norden.
Når vi læser hinandens litteratur, synger hinandens sange og kender hinandens historier. Når danske børn vokser op med Pippi Langstrømpe og Mummi troldene. Når norske og svenske familier synger med på Kim Larsen. Når unge mødes på efterskoler og i foreninger på tværs af Norden.
Så opdager vi, at vi deler noget særligt. Ikke fordi vi er ens.
Men fordi vi genkender hinanden.
Det er sådan, nordisk fællesskab bliver levende.
Og måske er det i virkeligheden den vigtigste opgave i vores tid.
At holde fast i de fællesskaber, der skaber tillid mellem mennesker.
At insistere på åbenhed frem for mistillid.
Og at huske, at stærke samfund ikke kun bygges med økonomi og institutioner, men med relationer mellem mennesker.
Derfor skal vi investere i det nordiske samarbejde. Ikke kun politisk og økonomisk. Men også menneskeligt.
Vi skal styrke kulturudveksling. Vi skal styrke undervisning i nordiske sprog. Vi skal skabe flere møder mellem unge på tværs af Norden. Og vi skal værne om de steder, hvor mennesker lærer hinanden at kende på tværs af grænser og forskelle – som her hos jer i det danske mindretal i Sydslesvig.
Norden er mennesker, der vælger at høre sammen.
Og det valg bliver stærkere, jo bedre vi kender hinanden.
Det er os mennesker der beslutter, hvilken fremtid vi vil skabe sammen.
Og vi vil fremtiden – sammen.
Tak for ordet.