Syv kilometer.
Så langt har min gode ven Alexander til busstoppestedet.
Ikke til gymnasiet. Til busstoppestedet.
Så når politikerne siger: »Du kan jo bare tage bussen«, kunne de jo passende starte med at gå turen selv.
Alexander er 19 år og bor på Vestfyn. Han går på gymnasiet, 19 kilometer hjemmefra. Og han har et sæsonjob i Fyns Sommerland.
Han tager en uddannelse. Han passer sit arbejde. Han tager ansvar.
Men nu vil politikerne tage hans hjemmeboende SU.
For Alexander er det ikke så nemt, som de får det til at lyde.
“Du kan jo bare tage bussen.”
Ja. Efter syv kilometer til stoppestedet kommer der en bus. Bare sjældnere end én gang i timen.
En køreplan er altså ikke meget værd, hvis den ikke passer med ens skema.
“Du kan jo bare købe en bil.”
Det var præcis det valg, Alexander stod med, da han fyldte 18: Købe en bil eller blive afleveret ved stoppestedet af sin mor, når hun skulle på arbejde.
For Alexander er bilen ikke et statussymbol.
Den er hans adgangsbillet til undervisningen. Til arbejdet. Til en hverdag, der hænger sammen.
“Du kan jo bare arbejde noget mere.”
Alexander arbejder allerede. Men Fyns Sommerland er et sæsonjob. Man kan altså ikke betale vinterens regninger med vagter, der først kommer til sommer.
”Du kan jo bare finde et andet job.“
I den lokale SuperBrugsen blev hans bedste ven fyret, da han fyldte 18. Der var ikke råd til flere medarbejdere over 18.
For dyr til jobbet. For ung til at have en opsparing at leve af. Og åbenbart for forkælet til at få SU.
Hvad er det egentlig, I forventer?
I beder os tage en uddannelse. Så gør det muligt at komme hen til den.
I beder os tage ansvar. Så tag ansvar for de vilkår, I giver os.
At fjerne Alexanders SU og bede ham klare sig selv er som at punktere hans cykel og bede ham træde hårdere i pedalerne.
Han kan anstrenge sig nok så meget. I har stadig gjort det sværere at komme frem.
Derfor står vi her.
Vi gør det her for Alexander.
For Alexander og alle dem, der bor langt fra skolen. For Alexander og alle dem, der allerede arbejder. For Alexander og alle dem, hvis forældre ikke bare kan betale forskellen.
For Alexander bliver der ikke kortere til bussen, fordi I fjerner hans SU.
Bilen bliver ikke billigere. Busserne kører ikke oftere. Og der kommer ikke flere fritidsjob.
Der bliver bare færre penge til at få det hele til at hænge sammen.
Uddannelse skal være en mulighed, uanset dit postnummer. Uanset dine forældres løn. Uanset om din mor kan køre dig.
Bevar den hjemmeboende SU.
Stop besparelserne på ungdommen.
Vi skal kunne nå vores uddannelse. Før vi kan nå jeres forventninger!