God kampdag, alle sammen!
Der er én grund til, at vi står her i dag.
På tværs af faggrupper og politiske partier. Unge som gamle. I en bevægelse.
Det er fordi, vi alle tror på, at det nytter noget at råbe op om uretfærdighed.
Appellere til solidaritet.
Og kæmpe for ordentlige arbejdsforhold.
Det kan godt være, at vi ikke er helt enige om vejen derhen…
Og at nogle er mere utålmodige end andre…
Men grundlæggende…
Grundlæggende kammerater…
Så står vi ALLE på arbejderbevægelsens værdier om lighed, frihed og solidaritet.
Det gør jeg også.
Jeg er søn af fagbevægelsen.
Min far var englænder, og fra Manchester, men først og fremmest var han fagforeningsmand.
Han havde med egne øjne set, hvordan fagbevægelsen i England var blevet presset og svækket.
Han vidste, hvor vigtigt det var med en stærk fagbevægelse for at sikre et ordentligt arbejdsmarked.
Derfor tog han mig som barn med ind til Dansk Funktionærforbund i Lundsgade hver evige eneste 1. maj.
Han bar mig på sine skuldre, mens vi marcherede mellem de røde faner ind til Fælledparken.
Ligesom mange af jer har gjort med jeres børn i dag.
**
Vores fælles kamp mod ulighed er lige så vigtig i dag…
Som da min far kæmpede for bedre arbejdsforhold i 80’erne.
For uligheden stiger i København.
Ulighed i formuer.
Ulighed i muligheder.
Vi kan særligt se det på vores boligmarked, der er gået fuldstændig amok.
Der er simpelthen noget galt, når priserne kan blive ved med at være på himmelflugt.
År efter år.
Priserne er steget med op til 40 procent de seneste 2 år!
40 procent!
Det går simpelthen ikke.
Hvis boligmarkedet havde været sådan, da jeg var ung, så havde jeg ikke stået her i dag. Som leder af Socialdemokratiet i København.
Ved I hvad?
Den eneste løsning mod et boligmarked ude af kontrol.
… Det er at bygge MANGE FLERE BOLIGER.
I Socialdemokratiet har vi ALTID kæmpet for, at København skal være en by for alle.
Derfor har vi i årevis råbt Christiansborg op for at få de redskaber, der skal til, for at bygge mere i byen.
Og ikke mindst bygge mere blandet.
Venner. Nu får vi dem!
Et højere rammebeløb for alment byggeri.
Klart krav om flere ejerboliger.
Mere kontrol og højere bøder til skyggehoteller!
Det viser, at det betyder noget, når Socialdemokratiet er i regering!
Nu er det vores ansvar på rådhuset at udnytte de muligheder fuldt ud.
For København skal være en by, hvor københavnere med helt almindelige indkomster kan bo hele livet!
**
Når der så bliver bygget i vores by, skal det SELVFØLGELIG ske under ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Punktum.
Alle virksomheder, som driver forretning i vores by, skal leve op til den danske model!
For i det her øjeblik… I vores by… bliver medarbejdere snydt i løn, og skjult for myndighederne.
I det her øjeblik … I vores by… arbejder en udenlandsk murer 10-14 timer om dagen uden kontrakt.
I det her øjeblik… I vores by… bliver en af vores udenlandske kolleger truet med fyring af urimelige grunde.
Det kan og skal vi ikke finde os i!
Antallet af sager om social dumping, vi kan tolerere i København, er lige præcis nul!
Fordi arbejdet er grundlaget for det gode hverdagsliv i København.
Det handler om, hvad du får ind på kontoen den første i måneden, hvad du skal leve for, og så handler det om værdighed.
Som Anker så fint sagde det:
”Vi måler et samfunds rigdom på, hvordan de fattigste, de svageste har det. Ikke bare: Kan de overleve, men kan de leve?”
**
Lige nu lever vi i en tid med rekordlav ledighed. Og en stærk økonomi.
Og det forpligter!
Vi skylder at få alle med!
Vi kender alle nogen som har været ledige eller er ledige. Måske kender vi det fra os selv.
Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig ønsket. Tilvalgt. At have værdi.
For vi har allesammen brug for at stå op til noget, og føle os som en del af et arbejdsfællesskab.
Jeg kommer selv fra en arbejdsplads, hvor mange har deres mandskabsnummer mellem flammer tatoveret på skulderen.
Jeg ved, hvor identitetsskabende det er at have et arbejde, og hvor nedbrydende det modsatte er.
At være udenfor arbejdsmarkedet er ikke bare en krise for den ledige, det er det også for familien og de pårørende.
Alt for mange københavnere har siddet fast i systemet i mere end et årti.
Det. Er. Uværdigt.
Det kan vi hverken som samfund og slet ikke som socialdemokrater acceptere… Det skal vi have gjort op med.
Og det bliver på min vagt som borgmester.
**
At det er godt for alle at have et arbejde er ikke det samme, som at arbejdslivet er ens for alle.
Nogen er brolægger og starter med at arbejde fra de fylder 15 år.
Andre er jurister og bliver en del af arbejdsmarkedet i slutningen af deres tyvere.
Der er brug for begge dele.
Men det er simpelthen ikke retfærdigt, at de to skal forlade arbejdsmarkedet på samme tid!
Derfor er jeg også stor tilhænger af Socialdemokratiets forslag til et mere retfærdigt pensionssystem.
Fordi alle skal have mulighed for en god og værdig alderdom.
**
Til sidst vil jeg sende en hilsen til mine kollegaer på Christiansborg, der lige nu knokler for at få dannet en regering.
Og ja, jeg er lige så utålmodig som alle jer her i dag.
På Københavns vegne.
Jeg håber, at en centrum-venstre regering snart ser dagens lys!
En regering, der tager fat om de grundlæggende problemer her i København.
Prisstigninger på boligmarkedet. Et øget pres på velfærden. Og de truende klimaforandringer.
En regering, der taler forskellene mellem storbyen og landet ned.
En regering, der vil bekæmpe uligheden og målrettet arbejder for dem, der har mindst i vores samfund.
En regering der samler.
Så husk – Mette.
Husk – Pia.
I bygger fremtidens Danmark.
Rigtig god kampdag!
Der er én grund til, at vi står her i dag.
På tværs af faggrupper og politiske partier. Unge som gamle. I en bevægelse.
Det er fordi, vi alle tror på, at det nytter noget at råbe op om uretfærdighed.
Appellere til solidaritet.
Og kæmpe for ordentlige arbejdsforhold.
Det kan godt være, at vi ikke er helt enige om vejen derhen…
Og at nogle er mere utålmodige end andre…
Men grundlæggende…
Grundlæggende kammerater…
Så står vi ALLE på arbejderbevægelsens værdier om lighed, frihed og solidaritet.
Det gør jeg også.
Jeg er søn af fagbevægelsen.
Min far var englænder, og fra Manchester, men først og fremmest var han fagforeningsmand.
Han havde med egne øjne set, hvordan fagbevægelsen i England var blevet presset og svækket.
Han vidste, hvor vigtigt det var med en stærk fagbevægelse for at sikre et ordentligt arbejdsmarked.
Derfor tog han mig som barn med ind til Dansk Funktionærforbund i Lundsgade hver evige eneste 1. maj.
Han bar mig på sine skuldre, mens vi marcherede mellem de røde faner ind til Fælledparken.
Ligesom mange af jer har gjort med jeres børn i dag.
**
Vores fælles kamp mod ulighed er lige så vigtig i dag…
Som da min far kæmpede for bedre arbejdsforhold i 80’erne.
For uligheden stiger i København.
Ulighed i formuer.
Ulighed i muligheder.
Vi kan særligt se det på vores boligmarked, der er gået fuldstændig amok.
Der er simpelthen noget galt, når priserne kan blive ved med at være på himmelflugt.
År efter år.
Priserne er steget med op til 40 procent de seneste 2 år!
40 procent!
Det går simpelthen ikke.
Hvis boligmarkedet havde været sådan, da jeg var ung, så havde jeg ikke stået her i dag. Som leder af Socialdemokratiet i København.
Ved I hvad?
Den eneste løsning mod et boligmarked ude af kontrol.
… Det er at bygge MANGE FLERE BOLIGER.
I Socialdemokratiet har vi ALTID kæmpet for, at København skal være en by for alle.
Derfor har vi i årevis råbt Christiansborg op for at få de redskaber, der skal til, for at bygge mere i byen.
Og ikke mindst bygge mere blandet.
Venner. Nu får vi dem!
Et højere rammebeløb for alment byggeri.
Klart krav om flere ejerboliger.
Mere kontrol og højere bøder til skyggehoteller!
Det viser, at det betyder noget, når Socialdemokratiet er i regering!
Nu er det vores ansvar på rådhuset at udnytte de muligheder fuldt ud.
For København skal være en by, hvor københavnere med helt almindelige indkomster kan bo hele livet!
**
Når der så bliver bygget i vores by, skal det SELVFØLGELIG ske under ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Punktum.
Alle virksomheder, som driver forretning i vores by, skal leve op til den danske model!
For i det her øjeblik… I vores by… bliver medarbejdere snydt i løn, og skjult for myndighederne.
I det her øjeblik … I vores by… arbejder en udenlandsk murer 10-14 timer om dagen uden kontrakt.
I det her øjeblik… I vores by… bliver en af vores udenlandske kolleger truet med fyring af urimelige grunde.
Det kan og skal vi ikke finde os i!
Antallet af sager om social dumping, vi kan tolerere i København, er lige præcis nul!
Fordi arbejdet er grundlaget for det gode hverdagsliv i København.
Det handler om, hvad du får ind på kontoen den første i måneden, hvad du skal leve for, og så handler det om værdighed.
Som Anker så fint sagde det:
”Vi måler et samfunds rigdom på, hvordan de fattigste, de svageste har det. Ikke bare: Kan de overleve, men kan de leve?”
**
Lige nu lever vi i en tid med rekordlav ledighed. Og en stærk økonomi.
Og det forpligter!
Vi skylder at få alle med!
Vi kender alle nogen som har været ledige eller er ledige. Måske kender vi det fra os selv.
Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig ønsket. Tilvalgt. At have værdi.
For vi har allesammen brug for at stå op til noget, og føle os som en del af et arbejdsfællesskab.
Jeg kommer selv fra en arbejdsplads, hvor mange har deres mandskabsnummer mellem flammer tatoveret på skulderen.
Jeg ved, hvor identitetsskabende det er at have et arbejde, og hvor nedbrydende det modsatte er.
At være udenfor arbejdsmarkedet er ikke bare en krise for den ledige, det er det også for familien og de pårørende.
Alt for mange københavnere har siddet fast i systemet i mere end et årti.
Det. Er. Uværdigt.
Det kan vi hverken som samfund og slet ikke som socialdemokrater acceptere… Det skal vi have gjort op med.
Og det bliver på min vagt som borgmester.
**
At det er godt for alle at have et arbejde er ikke det samme, som at arbejdslivet er ens for alle.
Nogen er brolægger og starter med at arbejde fra de fylder 15 år.
Andre er jurister og bliver en del af arbejdsmarkedet i slutningen af deres tyvere.
Der er brug for begge dele.
Men det er simpelthen ikke retfærdigt, at de to skal forlade arbejdsmarkedet på samme tid!
Derfor er jeg også stor tilhænger af Socialdemokratiets forslag til et mere retfærdigt pensionssystem.
Fordi alle skal have mulighed for en god og værdig alderdom.
**
Til sidst vil jeg sende en hilsen til mine kollegaer på Christiansborg, der lige nu knokler for at få dannet en regering.
Og ja, jeg er lige så utålmodig som alle jer her i dag.
På Københavns vegne.
Jeg håber, at en centrum-venstre regering snart ser dagens lys!
En regering, der tager fat om de grundlæggende problemer her i København.
Prisstigninger på boligmarkedet. Et øget pres på velfærden. Og de truende klimaforandringer.
En regering, der taler forskellene mellem storbyen og landet ned.
En regering, der vil bekæmpe uligheden og målrettet arbejder for dem, der har mindst i vores samfund.
En regering der samler.
Så husk – Mette.
Husk – Pia.
I bygger fremtidens Danmark.
Rigtig god kampdag!