Kære alle sammen
1. maj har altid været en meget speciel dag for mig.
En dag, der minder mig om min far.
Fra jeg var helt lille, tog min far mig nemlig med under armen til fejring af arbejdernes internationale kampdag.
Min far var englænder, og fra Manchester, men først og fremmest var han fagforeningsmand.
Han havde med egne øjne set, hvordan fagbevægelsen i England var blevet presset og svækket.
Han vidste, hvor vigtigt det var med en stærk fagbevægelse for at sikre et ordentligt arbejdsmarked.
Derfor tog han mig som barn med ind til Dansk Funktionærforbund i Lundsgade hver evige eneste 1. maj.
Som jeg husker det, så var vejret altid lidt som i dag, hvor forårssolen stikker næsen frem og himlen er blå.
Jeg elskede det.
Live musik fra jazzband.
Røde pølser på grillen.
Jolly colaerne.
Følelsen af kammeratskab.
Og vi gik altid – ligesom mange af os skal senere – i march mellem de røde faner ind til Fælledparken.
Derfor har jeg virkelig glædet mig til i dag.
Ikke mindst til at tale for jer.
**
Det er første gang, at jeg har æren af at holde 1. maj tale som politisk leder for Socialdemokratiet i København.
Og det er en stor ære.
Der er blevet talt rigtig meget om vores parti her i København det seneste halve år.
Men jeg vil ikke bruge meget taletid på at tale om fortiden.
Nu skal vi se fremad
Og der er en ting, jeg kan love jer.
Med mig ved roret.
Så er Socialdemokratiet VENDT HJEM.
Vi er i arbejdstøjet, og har smøget ærmerne op.
Vi har fået en ny, kompetent og hårdtarbejdende gruppe på Københavns Rådhus.
Vi har fået en ny, stærk ledelse i Socialdemokratiet i København.
Og sammen med jer har vi brugt timer på at evaluere valget, diskutere politik og finde vores nye fælles vej frem.
Det arbejde er blevet til et politisk arbejdspapir, der bliver vores kompas i vores politiske arbejde.
Papiret er ikke fyldt med floskler og urealistiske forslag.
Det er fyldt med konkret, robust socialdemokratisk hverdagspolitik.
Politik, som københavnerne kan mærke, og som de kan have tillid til, at vi kan gennemføre.
Vi skal styrke kvaliteten af vores daginstitutioner og folkeskoler, så vores børn oplever mere faglighed, kærlighed og tryghed.
Vi skal sikre flere parkeringspladser i de områder af byen, hvor behovet er størst.
Og så skal vi have bygget MANGE flere boliger i byen. Alle typer af boliger.
**
For vores boligmarked i København er ude af kontrol.
Der er noget galt, når priserne kan blive ved med at være på himmelflugt.
År efter år.
Priserne er steget med op til 40 procent de seneste 2 år!
Den eneste løsning mod et boligmarked ude af kontrol
… Det er at bygge MANGE flere boliger.
Derfor har vi i Socialdemokratiet i årevis råbt Christiansborg op for at få de redskaber, der skal til, for at bygge mere i byen.
Og ikke mindst bygge mere blandet.
Kammerater. Nu får vi dem!
Et højere rammebeløb for alment byggeri.
Klart krav om flere ejerboliger.
Mere kontrol og højere bøder til skyggehoteller!
Det viser tydeligt, at det betyder noget, når Socialdemokratiet er i regering!
Nu er det vores ansvar på rådhuset at bruge de muligheder fuldt ud.
Og jeg kan love jer alle sammen.
Vi kommer til at være rådhusets vagthund, der sikrer, at vores gode venner i SF og Enhedslisten, får leveret på deres boligløfter!
**
Efter nytår blev jeg ny beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København.
Det er et af de vigtigste områder – og som lægger mit hjerte meget nært.
Derfor har jeg sat mig ét klart mål:
Københavnerne skal kunne mærke, at det er en socialdemokrat, der har sat sig for bordenden.
Hvis jeg selv kunne have valgt, så havde jeg i stedet fået titlen som ”arbejdets borgmester”.
Fordi arbejdet er grundlaget for det gode hverdagsliv i København.
Det handler om, hvad du får ind på kontoen den første i måneden, hvad du skal leve for, og så handler det om værdighed.
Som Anker så fint sagde det:
”Vi måler et samfunds rigdom på, hvordan de fattigste, de svageste har det. Ikke bare: Kan de overleve, men kan de leve?”
Lige nu lever vi i en tid med rekordlav ledighed. Og en stærk økonomi.
Og det forpligter!
Vi skylder at få alle med!
Vi kender alle nogen som har været ledige eller er ledige. Måske kender vi det fra os selv.
Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig ønsket. Tilvalgt. At have værdi.
For vi har allesammen brug for at stå op til noget, og føle os som en del af et arbejdsfællesskab.
Jeg kommer selv fra en arbejdsplads, hvor mange har deres mandskabsnummer mellem flammer tatoveret på skulderen.
Jeg ved, hvor identitetsskabende det er at have et arbejde, og hvor nedbrydende det modsatte er.
At være udenfor arbejdsmarkedet er ikke bare en krise for den ledige, det er det også for familien og de pårørende.
Derfor ser jeg det som min store opgave at sikre, at vi får mange flere københavnere med ind i arbejdsfællesskabet.
Vi skal passe på vores ledige, deres familier og dem som ligger ned.
Jeg mener faktisk, det er en pligt for os Socialdemokrater.
Det er en del af vores grundlæggende fundament og DNA.
Det handler om at sikre et tillidsfuldt system, der har fokus på mennesket.
Som er mere overskueligt og meget mindre bureaukratisk.
Vi skal gøre mere brug af småjob, det sociale frikort og fleksjob.
Alt for mange københavnere har siddet fast i systemet i mere end et årti.
Det. Er. Uværdigt.
Det kan vi hverken som samfund og slet ikke som socialdemokrater acceptere… Det skal vi have gjort op med.
Og det bliver på min vagt som borgmester.
**
I ved, at jeg er rundet af fagbevægelsen.
At værne om ordentlige løn- og arbejdsforhold for medarbejderne i vores by er en absolut topprioritet.
De virksomheder som driver forretning i vores by, skal leve op til den danske model!
For i det her øjeblik… I vores by… bliver medarbejdere snydt i løn, og skjult for myndighederne.
I det her øjeblik … I vores by… arbejder en udenlandsk murer 10-14 timer om dagen uden kontrakt.
I det her øjeblik… I vores by… bliver en af vores udenlandske kolleger truet med fyring af urimelige grunde.
Jeg siger måske ikke det I vil høre, men jeg fortæller, hvad der er vigtigt, I ved.
Men sammen med fagbevægelsen går København forrest.
Sidste år gennemførte København.
og hold nu fast …
577 kontroller af løn og arbejdsvilkår blandt kommunens leverandører.
200 screeningsbesøg på baggrund af tip og opringninger.
Og vi fandt overtrædelser af arbejdsklausulen i næsten 70 procent af kontrollerne.
Det kan og skal vi ikke finde os i!
Antallet af sager om social dumping, vi kan tolerere i København, er lige præcis nul!
**
Jeg startede min tale med at fortælle jer om mine barndomsminder med 1. maj.
Den ærlige historie er også, at jeg havde udfordringer i min barndom og ungdom.
Jeg var nok det, man kalder en lidt frisk fyr fra Ryparken.
Jeg blev smidt ud i 6. klasse, og måtte gå en klasse om.
Mine forældre ønskede at finde nogle gode fællesskaber til mig, så jeg ikke blev en rod på gaden.
De ringede først til den lokale fodboldklub i Ryparken. De havde ikke plads til mig.
Så ringede de til B1903. Der var optaget.
Til sidst ringede de til HIK, hvor Poul heldigvis tog telefonen.
Poul blev min træner.
Og Poul blev vigtig for mig.
Han tilbød mig et fællesskab, hvor man ikke skulle hævde sig selv i et hierarki, men deltage på lige fod med alle andre.
Hvor vi var sammen om at være et hold, spille fodbold og lykkes sammen.
Jeg glemmer aldrig, hvordan foreningslivet greb mig.
Derfor mener jeg, at det er fuldstændig afgørende, at vores unge får flere fælleskabsoplevelser i skolen og foreningslivet. Flere lejrskoler og kolonier.
De skal lære om pligter, forventninger og ansvar.
Flere unge skal have et fritidsjob, fordi vi ved det virker, og det forbereder dem på fremtiden.
I dag er der næsten 4000 unge københavnere, der står uden uddannelse og arbejde.
Unge, der – ligesom jeg – har brug for hjælp til at finde deres vej.
Det er grunden til, at hverdagslivet for børn og unge i København bliver en absolut topprioritet for Socialdemokratiet og for mig personligt.
Vores børn- og unge skal have den rette støtte og hjælp i den københavnske folkeskole, og vi skal blive bedre til at opspore og gribe dem og deres familier, når de har brug for hjælp.
**
Jeg er ikke som mange andre født og opvokset i ungdomspolitik.
Jeg er fra fagbevægelsen.
Mit politiske projekt er at være københavnernes tillidsmand.
I vores by skal københavnere med alle slags indkomster kunne bo og leve hele livet.
Hverdagslivet skal hænge sammen, og vi skal levere en værdig velfærd til vores børn, ældre og de mest udsatte.
For københavnernes tryghed er vores ansvar.
God kampdag til jer alle!
1. maj har altid været en meget speciel dag for mig.
En dag, der minder mig om min far.
Fra jeg var helt lille, tog min far mig nemlig med under armen til fejring af arbejdernes internationale kampdag.
Min far var englænder, og fra Manchester, men først og fremmest var han fagforeningsmand.
Han havde med egne øjne set, hvordan fagbevægelsen i England var blevet presset og svækket.
Han vidste, hvor vigtigt det var med en stærk fagbevægelse for at sikre et ordentligt arbejdsmarked.
Derfor tog han mig som barn med ind til Dansk Funktionærforbund i Lundsgade hver evige eneste 1. maj.
Som jeg husker det, så var vejret altid lidt som i dag, hvor forårssolen stikker næsen frem og himlen er blå.
Jeg elskede det.
Live musik fra jazzband.
Røde pølser på grillen.
Jolly colaerne.
Følelsen af kammeratskab.
Og vi gik altid – ligesom mange af os skal senere – i march mellem de røde faner ind til Fælledparken.
Derfor har jeg virkelig glædet mig til i dag.
Ikke mindst til at tale for jer.
**
Det er første gang, at jeg har æren af at holde 1. maj tale som politisk leder for Socialdemokratiet i København.
Og det er en stor ære.
Der er blevet talt rigtig meget om vores parti her i København det seneste halve år.
Men jeg vil ikke bruge meget taletid på at tale om fortiden.
Nu skal vi se fremad
Og der er en ting, jeg kan love jer.
Med mig ved roret.
Så er Socialdemokratiet VENDT HJEM.
Vi er i arbejdstøjet, og har smøget ærmerne op.
Vi har fået en ny, kompetent og hårdtarbejdende gruppe på Københavns Rådhus.
Vi har fået en ny, stærk ledelse i Socialdemokratiet i København.
Og sammen med jer har vi brugt timer på at evaluere valget, diskutere politik og finde vores nye fælles vej frem.
Det arbejde er blevet til et politisk arbejdspapir, der bliver vores kompas i vores politiske arbejde.
Papiret er ikke fyldt med floskler og urealistiske forslag.
Det er fyldt med konkret, robust socialdemokratisk hverdagspolitik.
Politik, som københavnerne kan mærke, og som de kan have tillid til, at vi kan gennemføre.
Vi skal styrke kvaliteten af vores daginstitutioner og folkeskoler, så vores børn oplever mere faglighed, kærlighed og tryghed.
Vi skal sikre flere parkeringspladser i de områder af byen, hvor behovet er størst.
Og så skal vi have bygget MANGE flere boliger i byen. Alle typer af boliger.
**
For vores boligmarked i København er ude af kontrol.
Der er noget galt, når priserne kan blive ved med at være på himmelflugt.
År efter år.
Priserne er steget med op til 40 procent de seneste 2 år!
Den eneste løsning mod et boligmarked ude af kontrol
… Det er at bygge MANGE flere boliger.
Derfor har vi i Socialdemokratiet i årevis råbt Christiansborg op for at få de redskaber, der skal til, for at bygge mere i byen.
Og ikke mindst bygge mere blandet.
Kammerater. Nu får vi dem!
Et højere rammebeløb for alment byggeri.
Klart krav om flere ejerboliger.
Mere kontrol og højere bøder til skyggehoteller!
Det viser tydeligt, at det betyder noget, når Socialdemokratiet er i regering!
Nu er det vores ansvar på rådhuset at bruge de muligheder fuldt ud.
Og jeg kan love jer alle sammen.
Vi kommer til at være rådhusets vagthund, der sikrer, at vores gode venner i SF og Enhedslisten, får leveret på deres boligløfter!
**
Efter nytår blev jeg ny beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København.
Det er et af de vigtigste områder – og som lægger mit hjerte meget nært.
Derfor har jeg sat mig ét klart mål:
Københavnerne skal kunne mærke, at det er en socialdemokrat, der har sat sig for bordenden.
Hvis jeg selv kunne have valgt, så havde jeg i stedet fået titlen som ”arbejdets borgmester”.
Fordi arbejdet er grundlaget for det gode hverdagsliv i København.
Det handler om, hvad du får ind på kontoen den første i måneden, hvad du skal leve for, og så handler det om værdighed.
Som Anker så fint sagde det:
”Vi måler et samfunds rigdom på, hvordan de fattigste, de svageste har det. Ikke bare: Kan de overleve, men kan de leve?”
Lige nu lever vi i en tid med rekordlav ledighed. Og en stærk økonomi.
Og det forpligter!
Vi skylder at få alle med!
Vi kender alle nogen som har været ledige eller er ledige. Måske kender vi det fra os selv.
Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig ønsket. Tilvalgt. At have værdi.
For vi har allesammen brug for at stå op til noget, og føle os som en del af et arbejdsfællesskab.
Jeg kommer selv fra en arbejdsplads, hvor mange har deres mandskabsnummer mellem flammer tatoveret på skulderen.
Jeg ved, hvor identitetsskabende det er at have et arbejde, og hvor nedbrydende det modsatte er.
At være udenfor arbejdsmarkedet er ikke bare en krise for den ledige, det er det også for familien og de pårørende.
Derfor ser jeg det som min store opgave at sikre, at vi får mange flere københavnere med ind i arbejdsfællesskabet.
Vi skal passe på vores ledige, deres familier og dem som ligger ned.
Jeg mener faktisk, det er en pligt for os Socialdemokrater.
Det er en del af vores grundlæggende fundament og DNA.
Det handler om at sikre et tillidsfuldt system, der har fokus på mennesket.
Som er mere overskueligt og meget mindre bureaukratisk.
Vi skal gøre mere brug af småjob, det sociale frikort og fleksjob.
Alt for mange københavnere har siddet fast i systemet i mere end et årti.
Det. Er. Uværdigt.
Det kan vi hverken som samfund og slet ikke som socialdemokrater acceptere… Det skal vi have gjort op med.
Og det bliver på min vagt som borgmester.
**
I ved, at jeg er rundet af fagbevægelsen.
At værne om ordentlige løn- og arbejdsforhold for medarbejderne i vores by er en absolut topprioritet.
De virksomheder som driver forretning i vores by, skal leve op til den danske model!
For i det her øjeblik… I vores by… bliver medarbejdere snydt i løn, og skjult for myndighederne.
I det her øjeblik … I vores by… arbejder en udenlandsk murer 10-14 timer om dagen uden kontrakt.
I det her øjeblik… I vores by… bliver en af vores udenlandske kolleger truet med fyring af urimelige grunde.
Jeg siger måske ikke det I vil høre, men jeg fortæller, hvad der er vigtigt, I ved.
Men sammen med fagbevægelsen går København forrest.
Sidste år gennemførte København.
og hold nu fast …
577 kontroller af løn og arbejdsvilkår blandt kommunens leverandører.
200 screeningsbesøg på baggrund af tip og opringninger.
Og vi fandt overtrædelser af arbejdsklausulen i næsten 70 procent af kontrollerne.
Det kan og skal vi ikke finde os i!
Antallet af sager om social dumping, vi kan tolerere i København, er lige præcis nul!
**
Jeg startede min tale med at fortælle jer om mine barndomsminder med 1. maj.
Den ærlige historie er også, at jeg havde udfordringer i min barndom og ungdom.
Jeg var nok det, man kalder en lidt frisk fyr fra Ryparken.
Jeg blev smidt ud i 6. klasse, og måtte gå en klasse om.
Mine forældre ønskede at finde nogle gode fællesskaber til mig, så jeg ikke blev en rod på gaden.
De ringede først til den lokale fodboldklub i Ryparken. De havde ikke plads til mig.
Så ringede de til B1903. Der var optaget.
Til sidst ringede de til HIK, hvor Poul heldigvis tog telefonen.
Poul blev min træner.
Og Poul blev vigtig for mig.
Han tilbød mig et fællesskab, hvor man ikke skulle hævde sig selv i et hierarki, men deltage på lige fod med alle andre.
Hvor vi var sammen om at være et hold, spille fodbold og lykkes sammen.
Jeg glemmer aldrig, hvordan foreningslivet greb mig.
Derfor mener jeg, at det er fuldstændig afgørende, at vores unge får flere fælleskabsoplevelser i skolen og foreningslivet. Flere lejrskoler og kolonier.
De skal lære om pligter, forventninger og ansvar.
Flere unge skal have et fritidsjob, fordi vi ved det virker, og det forbereder dem på fremtiden.
I dag er der næsten 4000 unge københavnere, der står uden uddannelse og arbejde.
Unge, der – ligesom jeg – har brug for hjælp til at finde deres vej.
Det er grunden til, at hverdagslivet for børn og unge i København bliver en absolut topprioritet for Socialdemokratiet og for mig personligt.
Vores børn- og unge skal have den rette støtte og hjælp i den københavnske folkeskole, og vi skal blive bedre til at opspore og gribe dem og deres familier, når de har brug for hjælp.
**
Jeg er ikke som mange andre født og opvokset i ungdomspolitik.
Jeg er fra fagbevægelsen.
Mit politiske projekt er at være københavnernes tillidsmand.
I vores by skal københavnere med alle slags indkomster kunne bo og leve hele livet.
Hverdagslivet skal hænge sammen, og vi skal levere en værdig velfærd til vores børn, ældre og de mest udsatte.
For københavnernes tryghed er vores ansvar.
God kampdag til jer alle!