Kære alle sammen,
Der er noget særligt over Skt. Hans.
Vi står midt i den tid på året, hvor dagene næsten ikke vil slutte, og lyset fortsætter ind i natten.
Hvor mange af os begynder at sætte tempoet en smule ned.
Hvor sommerferien nærmer sig.
Hvor der bliver lidt mere plads til familien, vennerne og de mennesker, vi holder af.
Det er en af de smukkeste tider på året.
Og hvis I spørger mig, så tager Aarhus sig ekstra godt ud netop nu.
Vi bor i en by, der ligger mellem det grønne og det blå.
Mellem skov og bugt.
Aarhus er blevet en større by. Nye bydele er vokset frem, flere mennesker flytter til, og byen breder sig længere ud end før.
Men samtidig har vi bevaret følelsen af nærhed.
At byen er stor nok til at rumme mange muligheder – og lille nok til, at vi stadig føler os forbundet med hinanden.
Aarhus er en by med mange ansigter.
Men på en sommeraften som den her hænger det hele sammen.
Lyset over bugten. Duften fra villahaverne. Mennesker på fortovet udenfor cafeerne. Livet i parkerne. Børn, der stadig ikke helt har lyst til at komme i seng.
Det er svært ikke at blive glad.
Men sankthans handler ikke kun om sommeren og lyset.
Sankthans handler også om fællesskab.
I generationer har vi samlet os omkring sankthansbålet. På strande, i parker, ved forsamlingshuse, spejderhytter og havne.
Nogle steder med snobrød. Andre steder med kaffe på kanden og rosé på flasker.
Og næsten alle steder er der nogen, der synger lidt højere end de egentlig burde.
Og det er præcis, som det skal være. For fællesskaber opstår ikke af sig selv. De skal bruges. Plejes. Og nogle gange fejres. Det er heldigvis noget, vi er gode til i Aarhus.
Vi så det tydeligt for få uger siden, da AGF blev danske mestre, og Aarhus brød ud i en ekstatisk glædesrus.
Og det, der gjorde størst indtryk på mig, var ikke triumfen i sig selv. Det var stemningen og glæden. At tusindvis af mennesker kunne være sammen om noget og skabe en festlig, tryg og positiv ramme omkring det.
Heldigvis er det også sådan, at Aarhus ikke kun møder op, når der skal fejres mesterskaber. Det gør vi året rundt.
Vi ser det hos de frivillige, der hver uge får foreninger, klubber og fællesskaber til at fungere.
Og vi ser det i de mange sammenhænge, som sjældent kommer i avisen.
Når nogen giver en hånd med. Når naboer hjælper naboer.
Når mennesker tager ansvar for et lokalsamfund, en forening eller et fællesskab.
Det er den slags, der holder vores by sammen. Og det er ikke noget, vi skal tage for givet.
Derfor betyder det noget, at vi fortsat har steder og traditioner, der bringer os sammen.
Om lidt tænder vi traditionen tro vores sankthans bål.
Glædesblusset som Drachmann kalder det i Midsommervisen, og det ord rummer også en tanke, som stadig er værd at holde fast i.
Nemlig troen på, at det gode skal have lov at vinde. At lyset er stærkere end mørket og at fællesskab er stærkere end splittelse. For dybest set vil vi jo alle sammen det samme.
Vi vil gerne have et godt liv. Vi vil gerne passe på dem, vi holder af. Og vi vil gerne efterlade noget godt til dem, der kommer efter os.
Det er måske ikke så kompliceret. Så lad os nyde lyset. Nyde sommeren og nyde fællesskabet. Og glæde os over den by og det samfund, vi er en del af.
Rigtig glædelig sankthans til jer alle sammen.
Der er noget særligt over Skt. Hans.
Vi står midt i den tid på året, hvor dagene næsten ikke vil slutte, og lyset fortsætter ind i natten.
Hvor mange af os begynder at sætte tempoet en smule ned.
Hvor sommerferien nærmer sig.
Hvor der bliver lidt mere plads til familien, vennerne og de mennesker, vi holder af.
Det er en af de smukkeste tider på året.
Og hvis I spørger mig, så tager Aarhus sig ekstra godt ud netop nu.
Vi bor i en by, der ligger mellem det grønne og det blå.
Mellem skov og bugt.
Aarhus er blevet en større by. Nye bydele er vokset frem, flere mennesker flytter til, og byen breder sig længere ud end før.
Men samtidig har vi bevaret følelsen af nærhed.
At byen er stor nok til at rumme mange muligheder – og lille nok til, at vi stadig føler os forbundet med hinanden.
Aarhus er en by med mange ansigter.
Men på en sommeraften som den her hænger det hele sammen.
Lyset over bugten. Duften fra villahaverne. Mennesker på fortovet udenfor cafeerne. Livet i parkerne. Børn, der stadig ikke helt har lyst til at komme i seng.
Det er svært ikke at blive glad.
Men sankthans handler ikke kun om sommeren og lyset.
Sankthans handler også om fællesskab.
I generationer har vi samlet os omkring sankthansbålet. På strande, i parker, ved forsamlingshuse, spejderhytter og havne.
Nogle steder med snobrød. Andre steder med kaffe på kanden og rosé på flasker.
Og næsten alle steder er der nogen, der synger lidt højere end de egentlig burde.
Og det er præcis, som det skal være. For fællesskaber opstår ikke af sig selv. De skal bruges. Plejes. Og nogle gange fejres. Det er heldigvis noget, vi er gode til i Aarhus.
Vi så det tydeligt for få uger siden, da AGF blev danske mestre, og Aarhus brød ud i en ekstatisk glædesrus.
Og det, der gjorde størst indtryk på mig, var ikke triumfen i sig selv. Det var stemningen og glæden. At tusindvis af mennesker kunne være sammen om noget og skabe en festlig, tryg og positiv ramme omkring det.
Heldigvis er det også sådan, at Aarhus ikke kun møder op, når der skal fejres mesterskaber. Det gør vi året rundt.
Vi ser det hos de frivillige, der hver uge får foreninger, klubber og fællesskaber til at fungere.
Og vi ser det i de mange sammenhænge, som sjældent kommer i avisen.
Når nogen giver en hånd med. Når naboer hjælper naboer.
Når mennesker tager ansvar for et lokalsamfund, en forening eller et fællesskab.
Det er den slags, der holder vores by sammen. Og det er ikke noget, vi skal tage for givet.
Derfor betyder det noget, at vi fortsat har steder og traditioner, der bringer os sammen.
Om lidt tænder vi traditionen tro vores sankthans bål.
Glædesblusset som Drachmann kalder det i Midsommervisen, og det ord rummer også en tanke, som stadig er værd at holde fast i.
Nemlig troen på, at det gode skal have lov at vinde. At lyset er stærkere end mørket og at fællesskab er stærkere end splittelse. For dybest set vil vi jo alle sammen det samme.
Vi vil gerne have et godt liv. Vi vil gerne passe på dem, vi holder af. Og vi vil gerne efterlade noget godt til dem, der kommer efter os.
Det er måske ikke så kompliceret. Så lad os nyde lyset. Nyde sommeren og nyde fællesskabet. Og glæde os over den by og det samfund, vi er en del af.
Rigtig glædelig sankthans til jer alle sammen.