Kære alle,
Først og fremmest. Glædelig 1.maj.
Det er en lidt urolig verden, vi lever i. Jeg ved godt, at alle generationer til enhver tid synes, at lige præcis deres levetid er særligt det ene eller særligt det andet. MEN jeg synes godt nok, at der er sket meget i verden, siden jeg voksede op i de trygge 90’ere.
Men til trods for uroligheder. Så vil jeg starte min tale positivt. For når man tillader sig at gå i helikopteren, så er Danmark et fantastisk land. Aarhus er en fantastisk by. Og det er selvom, at der er problemer, udfordringer og mennesker som lever utroligt svære liv. For alt det findes også i Aarhus.
MEN. Vi har i fællesskab skabt noget helt unikt og helt særligt, og vi glemmer til tider – mig selv inklusiv – at sætte ordentlig pris på det.
Jeg har fornøjelsen af at se dette fantastiske samfund udfolde sig. Det har jeg fået lov til som rådmand – nu som borgmester. Men også som far til en pige på 1 år, når jeg afleverer hende i vuggestue. På det hospice hvor min far levede sine sidste uger. Eller når jeg cykler igennem Graven, og brolæggeren knokler for at lægge flotte brosten i vores smukke middelalderbydel. Og I kender det.
Man bliver ofte stolt, når man møder Danmark i sin hverdag. Jeg gør i hvert fald.
Men alt er heller ikke rosenrødt og perfekt. Langt fra.
For når jeg ser udover Danmark, så ser jeg et samfund, som også udfordres.
En samfundsmodel under pres. Både verden og Danmark bliver mere individualiseret. Mig fremfor os. Selvrealisering fremfor fællesskab. Private sundhedsforsikringer så langt øjet rækker, skattely, folk der føler sig hægtet af samfundets tog. Polarisering.
Og det er kun politiske løsninger, beslutninger om forandring, som kan rette op. Som kan løse. Derfor skal et af verdens bedste samfund også hele tiden udvikle sig. Transformere og tilpasse sig. Sådan det også er levedygtigt og gør en forskel for mennesker i de kommende år og årtier.
1. maj er kampråbenes dag. International solidaritet og en anledning til at løfte blikket. Men i dag vil jeg tillade mig at gøre det modsatte. Være konkret og tage fat om lokale problemer, som betyder noget for hverdagen. For hvis vi ikke kan løse hverdagens problemer, som der – trods alt – er flest af, så er vi som partier og politikere ikke relevante.
Derfor vil jeg i dag slå fast: Jeg og Socialdemokratiet vil styrke og udvikle vores fantastiske velfærdssamfund.
De kommende år vil jeg, at vi skal investere i vores børn og unge. Som far ved jeg, hvor meget det betyder at kunne give sit barn en tryg start på livet. At kunne aflevere sit barn i vuggestuen, børnehaven eller skolen med ro i maven og vide, at de får den opmærksomhed, de har brug for. Derfor vil jeg sikre flere voksne omkring vores børn i daginstitutionerne og folkeskolen. Især omkring de børn, der har det sværest.
I Aarhus skal man kunne træde ind i alderdommen med tryghed og ro i maven. Man skal kunne stole på, at man får den pleje og omsorg, der er brug for. Som borger og som pårørende. Nogle gange bliver alderdommen særligt svær. Jeg vil, at vi bliver bedre til at bekæmpe den ensomhed, som sniger sig ind på alt for mange ældre. Og så skal vi sikre, at mennesker, som lever med demens – og deres familier – får den bedste hjælp, vi overhovedet kan give.
Aarhus skal også være grønnere. Jeg drømmer om et Aarhus, hvor naturen er vildere. Hvor flere børn vokser op med grønne områder lige uden for døren. Et Aarhus hvor cykelstierne er flere, brede og sikre. Og hvor billetten til bussen og letbanen er billigere end i dag. Et Aarhus, hvor man kan tage bilen, men alternativet er både nemt og billigt. For mig handler det om at gøre det grønne valg til det nemme valg.
Det sidste jeg vil nævne ligger også mit hjerte nært. Vores boligmarked. Det er blevet alt, alt for dyrt. Med en helt almindelig indkomst, er Aarhus blev lukket land for mange. Så vi bliver nødt til at få skabt et boligmarked, hvor flere kan være med. Både til dem der skal leje, men også dem som drømmer om at eje. Det er vores sammenhængskraft som er på spil.
Og så er der tusind andre ting: Reelt gøre hjemløshed til fortid. Sikre bedre forhold og gode tilværelser for vores borgere med handicap eller dem som lever med komplekse psykiske diagnoser. Ja, der er nok at tage fat på.
For målet skal være at vende individualisme til fællesskab. Selvrealisering til sammenhold. AT skabe et mere solidarisk Aarhus, som tager ansvar for nutidens og fremtidens generationer.
Først og fremmest. Glædelig 1.maj.
Det er en lidt urolig verden, vi lever i. Jeg ved godt, at alle generationer til enhver tid synes, at lige præcis deres levetid er særligt det ene eller særligt det andet. MEN jeg synes godt nok, at der er sket meget i verden, siden jeg voksede op i de trygge 90’ere.
Men til trods for uroligheder. Så vil jeg starte min tale positivt. For når man tillader sig at gå i helikopteren, så er Danmark et fantastisk land. Aarhus er en fantastisk by. Og det er selvom, at der er problemer, udfordringer og mennesker som lever utroligt svære liv. For alt det findes også i Aarhus.
MEN. Vi har i fællesskab skabt noget helt unikt og helt særligt, og vi glemmer til tider – mig selv inklusiv – at sætte ordentlig pris på det.
Jeg har fornøjelsen af at se dette fantastiske samfund udfolde sig. Det har jeg fået lov til som rådmand – nu som borgmester. Men også som far til en pige på 1 år, når jeg afleverer hende i vuggestue. På det hospice hvor min far levede sine sidste uger. Eller når jeg cykler igennem Graven, og brolæggeren knokler for at lægge flotte brosten i vores smukke middelalderbydel. Og I kender det.
Man bliver ofte stolt, når man møder Danmark i sin hverdag. Jeg gør i hvert fald.
Men alt er heller ikke rosenrødt og perfekt. Langt fra.
For når jeg ser udover Danmark, så ser jeg et samfund, som også udfordres.
En samfundsmodel under pres. Både verden og Danmark bliver mere individualiseret. Mig fremfor os. Selvrealisering fremfor fællesskab. Private sundhedsforsikringer så langt øjet rækker, skattely, folk der føler sig hægtet af samfundets tog. Polarisering.
Og det er kun politiske løsninger, beslutninger om forandring, som kan rette op. Som kan løse. Derfor skal et af verdens bedste samfund også hele tiden udvikle sig. Transformere og tilpasse sig. Sådan det også er levedygtigt og gør en forskel for mennesker i de kommende år og årtier.
1. maj er kampråbenes dag. International solidaritet og en anledning til at løfte blikket. Men i dag vil jeg tillade mig at gøre det modsatte. Være konkret og tage fat om lokale problemer, som betyder noget for hverdagen. For hvis vi ikke kan løse hverdagens problemer, som der – trods alt – er flest af, så er vi som partier og politikere ikke relevante.
Derfor vil jeg i dag slå fast: Jeg og Socialdemokratiet vil styrke og udvikle vores fantastiske velfærdssamfund.
De kommende år vil jeg, at vi skal investere i vores børn og unge. Som far ved jeg, hvor meget det betyder at kunne give sit barn en tryg start på livet. At kunne aflevere sit barn i vuggestuen, børnehaven eller skolen med ro i maven og vide, at de får den opmærksomhed, de har brug for. Derfor vil jeg sikre flere voksne omkring vores børn i daginstitutionerne og folkeskolen. Især omkring de børn, der har det sværest.
I Aarhus skal man kunne træde ind i alderdommen med tryghed og ro i maven. Man skal kunne stole på, at man får den pleje og omsorg, der er brug for. Som borger og som pårørende. Nogle gange bliver alderdommen særligt svær. Jeg vil, at vi bliver bedre til at bekæmpe den ensomhed, som sniger sig ind på alt for mange ældre. Og så skal vi sikre, at mennesker, som lever med demens – og deres familier – får den bedste hjælp, vi overhovedet kan give.
Aarhus skal også være grønnere. Jeg drømmer om et Aarhus, hvor naturen er vildere. Hvor flere børn vokser op med grønne områder lige uden for døren. Et Aarhus hvor cykelstierne er flere, brede og sikre. Og hvor billetten til bussen og letbanen er billigere end i dag. Et Aarhus, hvor man kan tage bilen, men alternativet er både nemt og billigt. For mig handler det om at gøre det grønne valg til det nemme valg.
Det sidste jeg vil nævne ligger også mit hjerte nært. Vores boligmarked. Det er blevet alt, alt for dyrt. Med en helt almindelig indkomst, er Aarhus blev lukket land for mange. Så vi bliver nødt til at få skabt et boligmarked, hvor flere kan være med. Både til dem der skal leje, men også dem som drømmer om at eje. Det er vores sammenhængskraft som er på spil.
Og så er der tusind andre ting: Reelt gøre hjemløshed til fortid. Sikre bedre forhold og gode tilværelser for vores borgere med handicap eller dem som lever med komplekse psykiske diagnoser. Ja, der er nok at tage fat på.
For målet skal være at vende individualisme til fællesskab. Selvrealisering til sammenhold. AT skabe et mere solidarisk Aarhus, som tager ansvar for nutidens og fremtidens generationer.
Derfor er mit løfte til jer og Aarhus ret enkelt: Jeg vil sætte den nære velfærd først og sikre en by i grøn balance.
God 1. maj
God 1. maj