Skip to content

Anders Vistisens tale ved debat om følgevirkningerne ved den nye Trump-administration

Om

Taler

Anders Vistisen
Medlem af Europaparlamentet for DF / Patriots for Europe Group

Dato

Sted

Strasbourg

Omstændigheder

Tale ved debat om de geopolitiske og økonomiske følgevirkninger ved de transatlantiske relationer under den nye Trump-administration.

Tale

Mr President, I have a few words for dear President Trump. Listen very carefully: Greenland has been part of the Danish Kingdom for 800 years. It is an integrated part of our country. It is not for sale.
Let me put it in words you might understand: Mr Trump, fuck off.
Hr. formand! Når det er sagt, så må vi sige, at både danske og grønlandske politikere i alt, alt for lang tid har flirtet med en selvstændighedstanke, som viser sig at være meget farlig. Farlig, fordi den er komplet urealistisk. Der er ikke nogen, der tror på, at et så stort territorie kan opretholdes af 55 000 grønlændere, men også fordi de grønlandske politikere fuldstændig uansvarligt er blevet ved med at tale om selvstændighed uden at gøre sit hjemmearbejde. I har en selvstyrelov, hvor I har ret til at tage område efter område hjem til jer selv, men har fravalgt at gøre det. I opretholder ikke jeres egen suverænitet, ikke jeres eget retsvæsen, ikke jeres eget politi, ikke jeres eget sundhedsvæsen, men alligevel bliver I ved med at tale om selvstændighed. Det er ikke seriøst, og det skaber en stor uro omkring jeres land og omkring rigsfællesskabet. Samtidig har I haft en retorik mod Danmark og danskerne, hvor alt fra koloniherrementalitet til folkedrab er blevet brugt. Det er ikke acceptabelt, og det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Ryd nu op i jeres eget hus. Se på den tredjedel af jeres børn, der er blevet misbrugt, før de forlader jeres hjem. Se på de store problemer med alkoholisme, der hersker i Grønland, og få ryddet op i det. Og lad os så sammen styrke rigsfællesskabet og forblive et dansk kongerige.

Kilde

Kilde

Manuskript taget fra europarl.europa.eu med tilladelse fra udgiver.

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags