Skip to content

Anders Lund Madsens tale til minde om Peter Lund Madsen

anderslundmadsen.dk/presse

Om

Taler

Anders Lund Madsen
Bror til Peter Lund Madsen

Dato

Sted

Transmitteret på hhv. Instagram, Facebook, YouTube mv. af DR

Tale

Kære du

Tak fordi, at jeg må være på din skærm. 

Jeg hedder Anders Lund Madsen, og min storebror Peter er død. Han var min ældste ven, og nu er jeg den sidste, der ved en masse ting, som vi ellers var to om at vide. Og hvis jeg skal være helt ærlig så var han nok den, der vidste mest. Jeg tror Lasse Rimmer havde ret, dengang han skrev på Twitter, at jeg havde fået lov til at sidde ved siden af, mens Peter vandt en million to gange i “Hvem vil være millionær”. Men nu er Peter død. Højst uventet og lige pludseligt under et elmetræ på en bakke ude ved Tølløse en sommerdag for tre måneder siden. Og nu er træerne nøgne, og der er stille i verden, og jeg er den sidste, der ved hvad nummerpladen var på vores første SAAB – det var CX 28 542 – og jeg er også den sidste, der ved, hvordan juletræet så ud den jul i 1974, hvor vores far endelig fik sin vilje med lamettaen. Og om lidt er jeg også død, og så er det væk, og om 100 år er alting glemt. 

Og det er også godt nok. Fred være med det. Verden skal nok klare sig endda. 

Men minderne har vi da lov til at have. Danmarks Radio var så venlige at invitere min bror og jeg til Kronborg i juni måned i år for at deltage i Jagten På Danmarkshistorien. Og derfor har vi nu chancen for at se og høre Hjernekassens Peter Lund Madsen en sidste gang, før det hele sluttede. Og mit hjerte synger af glæde derved. 

For han var så glad den dag. Vi lo så meget, solen skinnede ude over Øresund, og ingen farer lurede, og alting var godt. Det var sådan en dejlig dag. Og jeg ønsker dig god fornøjelse på Kronborg, og husk at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen. Hellere i dag end i morgen. Og pas på dig selv.

Jeg savner ham meget.

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler og transmitteret og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags