At Propheten sig imod ald Hedenske ugudelig Opdigt kunde ryste oc vel forvare / som gierne hans Foregifvende vilde giøre mistenckeligt / ligesom hand denne Siun enten af eged Hofved hafde spundet / eller oc det var en idel Øyenblanding eller Diefvelske Bedrag med denne Siun / da forekommer hand saadan Fortenckelse goed Betiden / idet hand beraaber sig paa sin Hofvedmand / af hvilcken hand denne Siun hafde / nemlig HErren / det er den store evige Guds Søn / Herre ofver alle HErrer oc Konge ofver alle Konger / Som hverken lader sig skuffe eller bedrage / ey heller bedrager nogen.
Om denne HErre Taler Ezeckiel saaledis / at hand hafver taged hannem ved Haanden som en Ven den anden / naar hand hannem noged Synderligt oc kiert vise oc fortelle vil / saa hafver hand giort med Propheten / tog hannem af til en Side / oc hannem noget høyt oc hemmeligt viiste oc kundgiorde.
Ellers er det vel vist Diefvelen at være en tusindefuld Konstner / kand / sig som er ret en sorter Trold / til en Liusens Engel mesterlig forkere / oc mangt et Gøgelverck anrette / som baade geistlige oc verslige Historier vidner / derfor giør Propheten Sandheds HErre nafnkundig / som den der svarer til sit Nafn oc Titel. Jeg er Veyen oc Sandhed.
Dernest seer hand oc vel / at dette er en høy oc svar Troens Artickel / som med denne Siun skulde bekrefftis oc stadfestis / paa hvilcken den gandske Verden sig forarger; Adam oc Menniskelig Fornuft slaar fra sig med begge Hænder; derfor laa der stor Mact paa at mand var vis paa Sagen / oc icke tvifled paa denne Figur oc Mønsters Fuldkommenhed paa Domme-Dag / berober sig derfor strax udi Begyndelsen paa HERREN / at hand af hannem hafde denne Underviisning som self er Lifved oc Opstandelsen / af hvilcken hver Creatur af Begyndelsen hafver lifved / skal oc self vore Legemer af Jorden opveck / saa giorde oc Paulus fordum der hand skulde tale om den store Hemmelighed i Alterens Sacramente: Jeg hafver annammed det af HErren &c.
For det Andet.
Saa fremdrager hand Maaden paa denne Siun / hvorledis eller paa hvad Viis saadant er tilgaaen / nemlig i HERRENS Aand. Ved denne HErrens Aand forstaaer hand ingen anden uden den H. Aand / den tredie Person i Guddommen som fra Faderen oc Sønnen af evighed hafver sin Udgang; oc med Faderen oc Sønnen er en Gudsommelig Essentz oc Værelse i lige Mact oc Ære.
Denne samme Hellig Aand hafver her væred Verckmester / Ezechielis Øyne opladet / viist hannem saadant. Her maa nu lidet holdis oc betragtis / paa hvad Viis Guds Søn baade i det Ny saavelsom Gamle Testamente hafver plejed at tale oc handle med sine Propheter oc andre / nemlig paa fire Maader. I. Mundtlig / naar hand i egen Person oc icke ved nogen Engel eller Prophete / men fra Mund til Mund hafver taled: Saa talede hand med Abraham / hvorudofver Skriften kalder hannem en omgengelig Guds Ven / med hvilcken hand talede venlig / som en Ven ved anden / saa talede hand oc Ansigt til Ansigt med Mose paa Bierged Moria, med Paulo i det Ny Testamente: Saul / Saul / hvi forfølger du mig? 2. Ved Drømme / som vi om Josepho læser / at hand drømte hvorledis hand bant Korn paa Marcken / oc hans Brødris Neger nickede oc credentzede for hans Neger / Item hvorledis Soel oc Maane oc 11. Stierner knælede for hannem / hvilcked blef udi Egypten altsammen fuldkommed oc fuldbyrdet / Item Pharaonis Skenck oc Bager drømte oc i Fengsel / men den ene en trøstelig / den anden en bedrøfvelig Drøm / thi den ene effter sin Drøm blef ophøyed i sin forige Dignitet, oc den anden nemlig Bageren effter sin Drøm blef i Galgen ophøyed.
Pharaoni blifver oc ved de 7. magre Kiør de 7. Dyre Aar udi en Drøm aabenbared. De Vise af Østerland udi det Ny Testamente befole oc Gud udi en Drøm / de skulde icke reise til Heroden igien.
3. Hafver oc Gud talt udi underlige Siuner naar Mennisken icke hafver sofved / mens voged med obne oc opliuste Øyen / hvorfor de oc i Skrifften kaldis Seendis eller Seere / som de der i Aanden / det som skee skuldte / kunde see / som andre icke kunde.
Saa besaa Esaias i Aanden HErrens Herlighed. Jeremias saa fra Midnatz tide en vacker Staf oc en hed sydende Gryde / Item 2. Figenkurfve for HErrens Tempel / Ja saadant hafver væred heel gemeent udi det gamle Testamente. Udi det Ny Testamente opmaner Paulus at reise til Macedonien, ja hand samme Sted bekiender / at hand en Gang var henrygt i Paradis / hvor hand usigelige Ting hafver seet oc hørt / enten det var i Legemed eller uden Legemed viste hand icke / det er med Tancker alleene / eller oc Legemlig det viste Gud / oc af dette Slags er Ezechielis Siun / thi hand sof icke / mens Lius Øyed hafver seet saadant / oc hørt HErrens Ord om disse tørre Been / oc er dog tilige med undrygt oc været in ecstasi, oc saae saadant i HErrens Aand oc ved hans Krafft oc Regiering.
Om disse 3. Slags underskedlige Aabenbarelsis Maader taler HERREN selff: Er der nogen HErrens Prophete iblant eder / da vil Jeg aabenbare mig for hannem / og i en Siun i en Drøm vil Jeg tale med hannem / men med Mose min Tienere vil Jeg icke saa tale / men mundlig vil Jeg tale oc handle med hannem.
- Hafver hand ved det mundlige Ord talet / oc denne Maade er den beste oc trygeste / ligesom den oc er den almindeligste. Heraff kunde vi see oc spørge / 1. Guds Søns store Godhed / at hand os sin Villie oc Rigis Hemmelighed icke alleeniste paa een / mens i mange oc utallige Maader hafver aabenbaret / oc sig til os nedlader / oc effter os sig retter / at vi det enten i en Maade eller anden maatte fatte / oc icke noget paa sig lader mangle / som til voris Underviiszning oc Salighed kand være fornøden.
Opstandelsens Artickel sandelig er tilforn rigelig nock ved de andre Propheter i klare Sprocker oc Vidniszbiurd beseglet oc bekrefftet / men paa det vor starblinde Fornufft os ey med sin Umuelighed skulle forføre / da seer her Ezechiel til Ofverflødighed et Mynster af denne Artickels Fuldkommenhed / den gandske Israel til Trøst oc Lærdom.
Det maa jo frilig være en trofast naadig Gud oc Frelser / som i saa mange Maader tørster effter / ja forarbeider vor Salighed. 2. Skal her læris oc merckis hvilcken den beste oc sickreste Aabenbarelsis Maade monne være / nemlig at stirre oc agte paa Ordet / som Gud ved sine Propheters oc Apostlers Munde hafver taled / thi effter det maa alle Prophetier / Siuner oc Aabenbarelser sig rette oc lade sig dreye / oc med det ofvereensstemme / ellers er det icke Guds Aabenbaring / mens Diefvelens Øyenblanding oc Bedrag.
Hvo derfor ubedragen vil være oc blifve / hand skal gribe fat paa Guds Sandheds Ord / som af Propheterne / Christo selff oc hans Apostler er prædicket / oc med treflige Mirackler bekræffted / oc alt det som icke staar sin Prøfve ved denne Prøfve-Steen / foragte oc fordømme effter St. Pauli Raad / om end en Engel af Himmelen Evangelium anderledis vilde forklare end vi / da skulde hand være en forbandet Ting.
Oc naar den rige Fraadser oc Slemmer Lazari Siæl til Prædicant vil opvecke / viser Abraham hannem oc hans Consorter 5. Brødre til Mosen oc Propheterne. Effterdi da denne Ezechielis Prophetis Siun med det sande Guds Ord om Opstandelsen ofvereenstemmer / da maa vi kiønlig troe oc os derpaa forlade / oc være visz paa / at denne Seahelon som her sees / skal stilis i Verck paa den yderste Dommedog / naar Aarer / Seener / Huud oc Haar skal komme tilsammen oc da evig blifve for HErren.
Thi den Tiid kommer oc er nu forhaanden oc nermere end vi tencker / at de Døde skulde høre Guds Søns Røst / oc de som den høre skulde lefve. O at vi derfor altiid maatte hafve i Hu oc Tancke Christi Formaning til sine Discipler / vaager oc beder / paa det vi maatte være værdige at staa for Menniskens Søn. Hvad sig nu Steden oc Orten belanger / da fortæller nu fremdelis Propheten.
For det Tredie.
At HErren Guds Søn førde hannem ud paa en aaben viid Marck / Item hvad Leylighed det hafde med samme Marck at den laa fuld / allene af Menniske Been / hvad det hafver væred for Been / eller hvad for en Marck det hafver væred / bekymre Rabinerne Jødernis Høylærde sig meget / nogle sige at det hafver væred Ephraims Børns Been i Canaiternis Land / af hvilcke paa en gang 42000. Blefve slagne.
Andre siger at det hafver været af Patriachernis oc de hellige Fædris Been paa Aloria Bierg / hvilcket er os lige got; Mens alle Omstendigheder bringe det med / at det hafver været en Sted hvor et stort Feltslag oc Nederlag er holden / thi saadanne Orter gifve dereffter mange Døde Been.
Fremdelis gifver Propheten her tilkiende hvad HERREN tog sig for med hannem paa denne Been-Marck / sigendis: Hvad trecked mig ved Haanden tvers oc langs / op oc ned / nu runt omkring / at jeg vel skulde feste Øyen derpaa; Oc see / siger hand / med stoer Forundring / der var icke nogle saa Been forhaanden / mens Saare mange Pander / Rygbeen / Skuldrebeen / Arme oc Laarbeen / etc.
See! Saa var icke saadanne Been friske eller safftige / mens Marf oc Krafft slet udfortærret som de der lenge ligge for Solen. Summa Beenene vare ret mange / oc ret tørre og fortørcknede. Effterdi Guds Søn Ezechielem Prophete paa denne Sted tvers oc langs fører om disse Been / at hand vel med Andact oc Betenckelse kand vide hvad hand om dennem skulde holde oc dømme / da ville vi icke her disse Been saa slet forofver løbe / ligesom de ginge os intet an / mens i Troen stille oc Sagen i GUDS Fryct saa bertacte.
Først / at vi lære de Gudfryctigis Been i stor Værdighed oc Ære at holde / (dog icke paa Papistiske Maneer) naar vi seer dennem af Jorden opgrafvis eller i andre Maader betreffe / kaste dennem i Beenhuset eller i Jorden igien at Hundene icke skulde løbe med dennem / thi de ere de Gudfryctigis Effterlefninger / som hafve været den Hellig Aands Tempel oc Helligdom / i hvilcken den Hellig Aand i deris lefvende Lif hafver boed som oc Guds Rige hereffter skulde eye oc arfve.
Thi ligerviis som det intet gaffner de Døde til Salighed / skader dennem ocsaa ligesaa meget i hvor deris Been ligge oc hvile kunde / eller hvordan de ere medfarne. Ey heller hindrer det Guds Søn paa sin Opveckelsis Allmæctighed hvor viit de ere adspridde / kand snarere end i et Nu oc Øyeblik samle dennem til hobe fra Verdens Ende: mens for de Lefvende er det smukt / erligen oc finligen med de døde Christnis Been at omgaas / item at bevise voris Troe om Legemens Opstandelse / item voris Kirckegaard oc Gud-Ager vel forvare oc hæderlig holde.
De gamle gode Fædre naar de hafver intræd paa Kirckegaarden hafver de taget deris Panet af / aabnet Hofvedet oc sagt: Salve sancta parens, Hilsen du hellige Moder / thi Jorden er allis voris Moder / aff den ere vi / til den blifver vi / oc aff den skulde vi opstaa / ja Jorden er voris troe Huusvært / naar ingen vil huuse os / da tager hun os ind i sit Skiød / forvarer os / mens den onde Tiid oc Fiender far fororfver / derfor bør den forvaris med sine Beengiester oc i Ære holdis aff alle.
Dernest skulde vi oc her lære / hvorledis vi rettelig i Dag iblant de Døde Been i Beenhuset eller HErrens Ager oc Kirckegaarden skulde os omsee / at de kunde tiene os til en daglig Dødsens Erindring / thi der stiltiende taler Beenene os til som forofver spadtzerer / det vi hafver været ere I / oc det vi ere skulde I bliffve.
Oc til saadan Betenckelse lode de gamle Fædre et Barn aff Steen eller Træ paa Kirckegaarden udhugge / som laa med en Arm paa et Døding Hofved / oc haffde et Timeglas i den anden Haand / oc stoed derhos disse Ord skrefne aff Syrach 38. I Dag mig / i Morgen dig / thi vi maa dog alle derhen / oc ingen hafver saa haar en Pande / kommer Døden ofver hannem / hand maa jo bucke.
Oc tiener os saadan daglig dødelig Betractelse til meget got / besynderlig at vi kunde blifve kloge / vide at vort Himmerig er icke her paa Jorden / vide at vi skulde giøre Poenitentze oc daglig supplicere om Syndernes Forladelse / Christelig Affsked oc det evige Liiff. Item styrer oc forhindrer i os samme Betractekse mange Laster / Gierighed / Løszactighed / oc i synderlighed den forbandede Hofferdighed / som i de sidste Tider hafver faaet Regemente oc Ofverhand i Verden / oc indtaget den største Part i synderlighed aff Qvindekiøned / saa de snart vide icke enten de ville gaa paa Hofvedet eller paa Beenene / hvor selsom oc underlig de med Klæder oc Gebærder sig vilde forholde; Saa veed oc mangt et hofferdigt Hierte icke hvor det vil bygge sit Sæde oc ofver alle ophøye sig / gerader i saadanne Tancker / ey du mig icke god nock / vhy skulde jeg tale end sige hafve Omgengelse med din Staader oc Pracker; Ey kiere Grotsprecker hør / spatzere dog en Gang med Ezechiel paa døde Marcken / gack ofver Kirckegaarden tag en Hofvedpande fat / viis mig der nogle Falcke-Øyen / beskue der hine hvide Hænder oc Arme / sig mig hvo Biscop eller Bonden / hvo Herre eller Svend hafver været?
Oc du skal med all Sandferdighed bekiende med Diogene Philosopho, der hand en gang af Alexandra Magno blef tilspurt / der hand nogle Døde-Been bekymmerligen igiennemlete / hvad hand giorde / svarede / Jeg kand icke finde det jeg søger effter / jeg mente der skulde være Underskeed paa de Rigis oc Fattigis Been / mens jeg finder ingen. Effter saadan Leylighed / hvad pranger oc pucker den arme Jordklimp / oc et Stycke Jord foragter det andet.
Den vise Syrach der hand vil læse de Hofmodige en Text for at afskaffe Hofmodighed / da bruger hand der til tre bevægelige Aarsager. Den Første tager hand af den Materia oc Malm Mennisken er / oc siger: Hvi hofmoder du dig du Jord? Er du andet end et foragteligt Stycke Dynd mens du en lefver?
Det andet af Menniskens elendige Tilstand oc Vilkor førend vi døer / det er dog idel Flickverck med hannem saa lenge hand lefver / oc naar Doctor oc Læge lenge nock hafver flicked paa hannem / saa er dog enden den / i Dag en Konge i Morgen et Liig.
Det Tredie af Menniskens Vilkor effter Døden / naar et Menniske er død / saa æder hannem Slanger oc Orme.
Den ydmyge Guds Søn gifve os alle sin hellig Aand / at vi icke af Verdens Ære oc Værdighed / Rigdom oc deylige Skabning eller noget andet oc skulde saa ophøye oc hofmode / at vi med Diefvelen til Helfvede / skulde nedstødis / mens at vi i Liif oc Død for vor HErre oc Gud saa oc Mennisken i all Ydmyghed kunde os anstille / at vi til evig Salighed oc Glæde kunde ophøyis Amen.