Alex Vanopslaghs tale ved Borgerligt Konvent

Fælles blåt værdigrundlag 

Jeg har nu fornøjelsen af at åbne ballet og byde varmt velkommen til Danmarkshistoriens første - og største! - borgerlige konvent. 

Hvad er det, vi borgerlige kan blive enige om - ja, hvad er det vi kan tilbyde danskerne? 

Vi ved godt, hvad man kan få andre steder. 

Venstrefløjen, dem vi kan kalde rød blok, har Mette Frederiksens røde redningskrans, hvis hun skulle få brug for den. 

Midten - dem kan vi kalde for grå blok - har magten, som de kan lokke med - men hvad har vi borgerlige, os i blå blok?

Ja, vi har i hvert fald dén partileder, som er højest, og dén partileder, som er mest velklædt, og dén partileder, der er mest i øjenhøjde med danskerne og dén partileder, som har mest erfaring fra det virkelige liv… 

Og ikke nok med det, så har vi jo også de tre andre partiledere i form af Mona, Inger og Morten. 

** 

Men vi har mere end bare personer. 

Vi har håbet. Håbet om at der ER et alternativ. Et alternativ til Mette Frederiksen og skiftende socialdemokratisk ledet regeringer, hvad enten det er i form af røde regeringer eller grå teknokrat-regeringer. 

Nu har vi i årevis hørt på fortællingen om det borgerlige Danmarks død, at vi ikke kan enes, vi kan ikke samarbejde og vi kan da slet ikke få 90 mandater.

Men der er håb. Håb om, at vi på ny kan få en borgerlig regering, der fører borgerlig politik. Og vi er samlet her i dag for at forvandle det håb fra en lille gnist til en stor flamme.

Vores håb udspringer fra vores fælles værdier. Den borgerlige familie og de borgerlige partier, som er samlet her i dag, er ikke bare et åndløst arbejdsfællesskab, nej, vi er et værdifællesskab. 

**

For uanset at vi er fire forskellige partier med hver vores profiler, så er vi alle borgerlige. 

Det ligger jo i ordet; når man er borgerlig, tager man udgangspunkt i borgeren - borgeren som et myndigt og ansvarligt væsen forankret i stærke fællesskaber og traditioner, som går forud for dem selv. 

Vi tror på myndighed og ansvar. At det smukkeste vi mennesker kan opnå, er at tage livet på os og være i stand til at gøre en forskel for vores omverden. Vi vil behandle borgerne som selvstændige, myndige mennesker.

Vi tror på det frie og dét, der vokser og gror. At vi mennesker er sat i verden for at finde vores eget formål i fællesskab med dem, der betyder noget for os, og - som Grundtvig sagde - det kræver frihed at kunne tage ansvar for det fælles bedste. Friheden er forudsætningen for ansvar og fællesskab. 

Vi tror også på det nære og det fælles. At vi er bundet sammen af noget, som er større end os. Vores historie, vores traditioner og en fælles kærlighed til vores samfund. Og at det er i det nære - i familien, i foreningslivet, på arbejdspladsen og med vores naboer - at vi oplever mening og fællesskab. 

Det er ikke kommunen eller Christiansborg eller store socialdemokratiske reformer, som skaber det Danmark, vi elsker. Vi tror ikke, at samfundets problemer kan løses med flere offentligt ansatte, flere kommunale indsatser, højere offentlige udgifter, højere skatter eller nye regler, love, forbud og påbud. 

For vi ved, at det Danmark, som vi elsker, er et Danmark, der er vokset nede fra og op, hvor vi generation efter generation har taget ansvar og myndighed på os og i fællesskab med andre skabt et bedre Danmark

Så vi har et værdifællesskab blandt de borgerlige partier. 

Bevares, vi har også vores uenigheder. Det er ikke alt, vi ser ens på. 

Men det ved alle jo godt. Og det skal vi nok finde ud af, så længe vi under hinanden det godt. 

Det kan da godt være, at vi taler med forskellige dialekter. Men vi taler trods alt det samme sprog. 

Proces-delen 

Når man har et fælles værdigrundlag, burde det være en smal sag at samarbejde politisk. 

Men hvis ikke man samtidig under hinanden det godt og i stedet forfalder til egoistiske, smålige magtkampe, hvor det er vigtigere at spænde ben for hinanden og vigtigere at vinde interne magtkampe, så falder det hele til jorden.

Det er hvad der tidligere er sket i blå blok. Ja, det er jo efterhånden som at tale om et gammelt familietraume at tale om VLAK-regeringen og valgperioden 2015-2019. 

Og ja, vi klokkede i det dengang. 

Men vi har lært af fortidens fejl og synder. Vi under hinanden sejre og vil samarbejde konstruktivt - trods de uenigheder der måtte være - om at skabe resultater for danskerne.  

Og vi står her i dag, for at vise, at den borgerlige familie i form af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er kommet videre fra traumet. 

Vi er i gang med at opbygge et solidt fællesskab. 

Vores fællesskab er ikke en lukket fest.Vi har plads til flere i fællesskabet. 

Alle, som gerne vil være med til at skabe en borgerlig fremtid for Danmark, er velkomne. Det gælder både vælgere og vildfarne partier. 

100 dages plan 

Vi har i dag lanceret en plan for, hvad vi vil gennemføre, hvis vi får magten efter valget. 

50 forandringer på de første 100 dage. 

Vi har forpligtet hinanden på, at det vil vi gennemføre og få med i et regeringsgrundlag, hvis vi vinder magten efter et valg. 

Og hvis nu det skulle glippe, at vores fire partier får 90 mandater - det kan jo være, at det lige akkurat glipper, ja, så vil vi arbejde for og holde sammen om at få vores 100 dages plan med i et regeringsgrundlag alligevel.

Da SVM-regeringen kom til, var noget af det første den gjorde, som en tyv om natten, at fjerne store bededag. 

Vi kommer til at genindføre store bededag. 

Vi kommer i det hele taget til at føre en politik, som skal gøre det nemmere at være børnefamilie - så de får bedre muligheder for at indrette deres hverdag, sådan som de gerne selv vil. Også hvis de vil fordele barslen lidt anderledes end hvad der dikteres fra Bruxelles. Også hvis de vil stemple ud fra samlebåndet lidt tidligere for at være mere sammen med børnene. For den bedste velfærd for børnene er at være sammen med dem, som elsker dem allermest. 

Vi skal genopbygge Forsvaret og genskabe respekten for vores soldater - både dem, som tjener vores land nu, og dem, der har tjent vores land.

Vi vil tage et fundamentalt opgør med alt det bøvl og bureaukrati, der plager borgere og virksomheder. 

Vi skal have en bindende bureaukratilov, så det ikke bliver ved snakken med at nedbringe bureaukratiet. Mette Frederiksen har hyret 18.000 flere bureaukrater. Vi vil gøre det modsatte. Og vi vil forpligte os på, at vi område for område - ministerie for ministerie - vil regelforenkle og afbureaukratisere.

Vi vil føre en værdipolitik, der forsvarer vores samfundsform og fædreland. Det skal være slut med knæfald for sårede islamistiske følelser og der skal fortsat føres en stram udlændingepolitik - så vi eksempelvis udelukker antidemokrater fra at få statsborgerskab. 

Og så vil vi arbejde for et velfærdsSAMFUND fremfor en tung velfærdsSTAT. Med nye og stærkere rettigheder til patienterne i sundhedsvæsen. Flere friplejehjem til de ældre. Nemmere at vælge friskoler. 

Kan I holde til mere? 

Vi er enige om at fjerne forbuddet mod atomkraft i Danmark.

Vi er enige om at Danmarks Radio skal sendes på slankekur.  

Vi er enige om at sænke skatterne - for det er vigtigere at danskerne oplever overskud i hverdagen fremfor at statskassen bugner af penge. 
 
Jeg kunne blive ved - men nu skal I også have noget andet at klappe af. 

Afrunding - den der kæmper, taber aldrig helt

Bifald får vi næppe fra politiske kommentatorer og journalister. I ved, dem, der reducerer dansk politik til en slags paradise hotel.

De foretrækker at sige: Det er fint med jer i blå samling. Tillykke med jeres fine konvent. 

Men I har jo ikke 90 mandater. Så vil I gøre Troels Lund til statsminister? Eller Lars Løkke? Skal I ikke bare med i den næste midterregering med Mette - i stedet for at tro, at I kan få 90 borgerlige mandater? 

Og ja, det er rigtigt, at vi på Christiansborg kun har 48 borgerlige mandater. Det lyder måske ikke af meget, men altså… 

Jesus startede med kun 12 disciple, og det gik jo siden ganske udmærket.

Men når man ser på, hvordan det gik Jesus personligt, er det måske fint nok, at vi ikke har en fælles statsministerkandidat. 

 **

Men lad os løfte blikket lidt her. Det er da trist for folkestyret, at politik alt for ofte skal reduceres til, at det kun må være det muliges kunst. 

Hvis man ser politik som noget, der alene kan være det muliges kunst, så risikerer man at kvæle drømmene, visionerne, de store forandringer og nytænkningen.  Så er politik jo bare reduceret til lunkne kompromisser, parlamentarisk fnidder-fnadder og politisk pølsemageri uden følelser og begejstring. 

Måske skulle vi i højere grad stræbe efter, at politik også gerne må være det umuliges kunst. 

Så til dem, der påstår, at det er umuligt at få et borgerligt flertal. At det er umuligt at Mette Frederiksen ikke vinder næste valg. At det er umuligt for os at få en borgerlig regering, der rent faktisk fører borgerlig politik fremfor at være lammet af frygten for Socialdemokratiets skræmmekampagner. 

Til dem vil jeg sige: Giv I endelig bare op - men lad være med at gå i vejen for os andre, der vil gøre det umulige muligt. 

Vi vil kæmpe med næb og kløer for, at Danmark på ny får en borgerlig regering.

Måske taber vi kampen. Det er jo i sidste ende op til danskerne. 

Og der er trods alt ting her i verden, som er værre end at tabe kampen om magten. Fx. at tabe sin ære og integritet. 

Ja, lad mig til sidst citere modstandsmanden Morten Nielsens smukke og udødelige ord: Den, der kæmper, taber aldrig helt. 

Tak for ordet.