Alex Vanopslaghs tale på Ungdommens Folkemøde

Jeg læste forleden, at 75 % af ungdommen på tværs af mange forskellige lande mener, at fremtiden er skræmmende. 55 % mener, at menneskeheden er fortabt. Og 39 % ønsker ikke at sætte børn i verden pga. klimaforandringer

Hvem har dog indgydet den her frygt for fremtiden? Det er i hvert fald ikke noget, der står i FN’s klimarapporter. 

Det er ikke noget, som eksperterne siger.

Men alligevel er mange unge i dag ramt af en håbløshed hvad angår fremtiden og klimaforandringer. 

For der er nogle, som dyrker frygten. 

Ja, de fodrer angsten i jer med forfærdelige budskaber.

At verden er fortabt, at I skal gå i panik, og at de ældre generationer har stjålet jeres fremtid.

Men de har kun stjålet én ting fra jer: Håbet.

Og nu er jeg her for at give jer det tilbage.

Jeg er ikke jubeloptimist. Det går op og ned, og det går aldrig perfekt, men vigtigst af alt; det går jo nok alt sammen.

For det er sådan, vi gør som menneskehed: Vi finder løsninger selv på de værste problemer.

Engang var vi ved at udrydde alle hvaler, fordi vi brugte deres fedt i vores lamper. Så fik vi gas og elektrisk lys. Nu er der flere hvaler i havene, end der har været i cirka 150 år.

Engang var byerne ved at blive begravet i hestepærer, men så fik vi biler og busser. I dag er det faktisk meget sundere at gå på gaden i København, end det var for 150 år siden. Men bil-osen er her jo stadig.

Men en dag kan I fortælle jeres børn om dengang, vi døjede med bil-os, fordi bilerne kørte på benzin og diesel. Indtil gode kapitalister fik udviklet elbiler, der var gode og billige nok til, at alle kunne være med.

Og sådan bliver verden bedre. Skridt for skridt. Men den bliver aldrig perfekt. 

Men dem, som vil gøre jer bange, vil have jer til at tro på deres perfekte svar.

Nej til markedskræfter og kapitalisme – det er staten, der ved bedst og skal bestemme over, hvad du putter i din indkøbskurv. 

Nej til mere økonomisk vækst – så må de fattige bare finde sig i at blive ved med at være fattige. 

Og nej til kernekraft – for det er ikke lige sådan en ren, sikker og billig energi, det skal være.

Det sidste undrer jeg mig ret meget over.

Fair nok, at man ikke kan lide frihed og vækst – sådan er socialisme jo -, men kernekraft? Det er en energiform, der har stået for historisk store CO2-reduktioner i fx Frankrig og Sverige. Faktisk hurtigere, end vi selv har sat vindmøller op i Danmark. 

Uden kernekraft havde verdens CO2-udledning være langt større. 

Jeg ved ikke, om kernekraft er det rigtige for Danmark. Men det gør alle dem, der påstår, at kernekraft overhovedet ikke er det rigtige, heller ikke. 

Vi politikere skal passe på med at kloge os på alt muligt, vi ikke ved noget om.

Derfor foreslår vi i Liberal Alliance, at vi sætter nogle rigtige eksperter til helt fordomsfrit at kigge på, om kernekraft kunne være noget for os. Og jeg kan læse i dag, at 55 % af danskerne bakker op. Jo jo, håbet lever!

For det er sådan, vi fører klimapolitik: Med en fordomsfri tilgang til løsninger, der kan gøre verden bedre.

Og uden frygt og dommedagsretorik. Ikke fordi, der ingen problemer er, men fordi ingen problemer bliver løst med frygt og angst. I stedet for at bruge alt vores tid på at bekymre os om skrækscenarier i fremtiden, skal vi lægge vores kræfter i at løse de problemer, som faktisk kan løses. 

Derfor vil jeg slutte med et vers fra Matthæusevangeliet.

“Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.”