Aksel Skovgaard Justesens tale ved Danske Skoleelevers generalforsamling

Kære venner. Kære DSE’ere. Kære deltagere. 

Det er ikke normalt, at næstforpersonen holder en beretning på Generalforsamlingen. Så når jeg alligevel gør det, er det fordi jeg mener, at det er nødvendigt at fortælle om, hvad vi har opnået, og hvad vores håb og forventninger er for fremtiden fra et organisatorisk perspektiv. 

Kort sagt er det gået godt. Det ord bruger jeg ofte, hvis mine forældre spørger, hvordan min dag har været. Lige så intetsigende som det er, beskriver det faktisk ret præcist organisationens tilstand. 

Vi har opnået ekstremt meget på det seneste, og jeg er stolt af vores resultater. Men jeg må også erkende, at der er langt igen. 

I for lang tid har vi stillet os tilfredse med organisationens udvikling. Kig blot i afrapporteringen for 2025 i jeres mødepapirer. Det er ikke gået dårligt. Det er ikke gået fremragende. Det er gået fint. 

Det har Hovedbestyrelsen og særligt Magnus og jeg et ansvar for. Og det har vi taget seriøst. 

Derfor er det også med stolthed, at jeg kan præsentere de ting, vi i løbet af det sidste år har udrettet. 

På Generalforsamlingen for et år siden valgte I mig med tre mærkesager. 

Den første handlede om bedre repræsentation. 

For repræsenterer vi overhovedet alle, når hver eneste elev i den her sal repræsenterer knap 7.000 elever? 

Det ville i hvert fald uden tvivl være for alles bedste, hvis vi fik flere deltagere til vores stormøder. 

Og generelt, hvis vi talte med flere elever end vi gør i dag. 

Og det hænger sammen min anden mærkesag; Bedre deltagelsesmuligheder. 

Jeg stillede op med mærkesagen om bedre deltagelsesmuligheder, fordi jeg mener, at det er for svært at engagere sig i elevdemokratiet i dag. 

Vores organisation er ikke kun til for elevrødderne. Vi er til for alle elever i Danmark. Det havde vi en ambition om at få ændret. 

I Hovedbestyrelsen er vi lige nu 31 medlemmer fra alle dele af Danmark. 

Og vi er her af en eneste grund: Vi vil træffe beslutninger, der skaber bedre liv for de elever, vi tjener. 

Og forandringer tager tid – det ved vi alle. Men vi ved også alle, at det for ofte bliver en undskyldning for dovenskab. Bare ikke i vores tilfælde: 

Vi har oprettet et ”Team Engagement”, der skal gøre det lettere at lave reelle forandringer for eleverne i Danmark. 

Vi har på otte dage været ude og besøge over ti tusind elever, og hvis man tager de otte dage, og så nogle få ekstra aftaler med skoler, har vi i den periode besøgt flere elever end organisationen gjorde i hele 2024. 

Jeg gentager mig lige. 

På lidt over otte dage har vi besøgt flere elever end vi gjorde i hele 2024. 

Det viser, at det her godt kan lade sig gøre. Og jeg siger jer; det giver en en helt vanvittig følelse at stå efter det er færdigt og vide, at man har gjort en reel forskel. 

Og derfor stopper vi heller ikke der. I den her weekend foreslår vi konkret: 

At det skal være muligt at sidde i Hovedbestyrelsen, selvom ens skole ikke er medlem. 

At Bornholm skal være sin egen lokalafdeling. 

Hvis I stemmer for de her forslag i dag, er I med til at sikre, at organisationen bliver et bedre sted for alle. 

Når forretningsordenen skal på plads efter Generalforsamlingen foreslår vi også: 

At oprette et politisk og et organisatorisk udvalg bestående af tillidsvalgte, som understøtter forpersonen og næstforpersonen direkte, og som sikrer, at I altid vil blive hørt. 

Og at der hvert år laves et Hovedbestyrelsesgrundlag, der sætter en klar retning for organisationen. 

To gode eksempler på beslutninger, der vil gøre det lettere at gøre en forskel. 

Men nej, vedtægter og regler gør det ikke alene. 

Den 8. maj holder vi en demonstration imod lovforslaget om fysisk indgriben. Det gør vi dels for at vise vores modstand til et helt vildt lovforslag, men også for at engagere tusindvis af elever. 

Ligegyldigt om det har nogen politisk indflydelse, har vi vist tusindvis af elever, at det ikke kræver så meget at gøre en forskel. At man ikke behøver at sidde i elevrådet for at mene noget om skolen. 

Det er også vores klare ambition, at vi efter sommer lancerer en DSE-turne, hvor vi skal ud og tale med så mange elever som muligt. 

Det vigtigste er for mig ikke, hvor mange vi besøger. Det vigtigste for mig er, at vi gør en forskel for eleverne. 

At en skoleleder skriver en mail til mig efter et skolebesøg og beskriver, hvor godt det gik, og at vi efterlod et klart indtryk hos eleverne. 

At en elevrådsformand, efter vi var ude og tale med ham, skriver til mig, at han er glad for, at der faktisk er nogen, der står op for den her tåbelige lov, som regeringen vil indføre. 

At den gennemsnitlige elev godt ved, hvad DSE er. Og at den selvsamme elev ved, at vi altid vil kæmpe deres sag. 

Det er det vigtigste. Og selvom antallet så er underordnet, vil jeg alligevel gerne komme med en målsætning om, at vi i det næste skoleår skal besøge 100.000 elever. 

Alt det her er eksempler på beslutninger, der skaber konkrete forbedringer for de elever, vi repræsenterer. 

Hvis ikke for dig, så måske for din søster eller bror, dine naboer eller nogle andre. 

Jeg kunne også have nævnt det medlemsblad, som vi er gået i gang med at starte op. Et blad, der forhåbentligt og så snart som muligt ender i hænderne på hundredtusindvis af elever. 

Eller den kommission, vi har nedsat, som kigger på, om strukturen i DSE er den rigtige. 

Eller den nye samværspolitik, som forhåbentlig gør vores organisation til et endnu tryggere fællesskab. 

Eller det enorme ansvar, I har fået – f.eks. på skolebesøg - og som har vist sig at være en kæmpe succes. 

Min pointe er, at vi har gjort meget. Takket være jer. Og betyder det, at vi er i mål? 

Nej, selvfølgelig gør det ikke det. 

Der er mange ting, der kan blive bedre. Og som skal blive bedre. 

Noget, jeg ærgrer mig over vi ikke har fået gjort, er at starte elevorganisationer hos vores venner i Rigsfællesskabet. 

Derfor håber jeg, at den kommende Hovedbestyrelse vil arbejde for dette og eventuelt fortsætte det arbejde, som vi måske når at få startet. 

Når I i morgen skal stemme om, hvem der skal lede organisationen fremover, så hav i baghovedet, at den politik og de beslutninger, der bliver taget, skal betyde noget. 

Den skal betyde noget for de elever, der elsker skolen. 

For de elever, der hader den. 

For de elever, der kun kommer i skolen for vennerne, og for de elever, der slet ikke kommer i skole. 

Vores beslutninger skal altid betyde noget for dem. 

At vores beslutninger bliver taget af elever, er dog mindst lige så vigtigt. 

Jeg talte for nylig med en tidligere formand for gymnasieelevernes organisation. På deres sekretariat sidder de og gør grin med, hvor mange beslutninger, der bliver taget af voksne, og hvor lidt ”elev-agtige” vi er. 

Og helt ærligt forstår jeg dem godt. 

Når vi synger, ”vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn”, skal det også være fordi, det passer. 

I elevernes organisation, som er af og for elever, skal det altid være eleverne, der bestemmer. 

Heldigvis er der områder, hvor vi konkret kan gøre noget ved dette. 

Fx laver vi en strategi for, hvordan stormøderne fremover i højere grad kan planlægges i samarbejde med jer tillidsvalgte. 

Der er også områder, hvor vi allerede har gjort noget. 

Alene det at tage på skolebesøg har haft en betydning for opfattelsen af, hvem der laver ting i organisationen. 

Men der er også mange områder, hvor der stadig er plads til forbedring. 

Derfor vil det være min klare opfordring, at den kommende Hovedbestyrelse vil sige fra, når for mange beslutninger tages af voksne. 

Ja, vi skal have en bæredygtig organisation. 

Men hvis vi nogensinde er et sted, hvor organisationen ville kunne klare sig uden elever, så har vi ingen eksistensberettigelse. 

Så til alle her i salen: 

Husk, at det er jer, der bestemmer, og at man aldrig kan få for meget indflydelse. 

Man kan sikkert finde på en masse dårlige ting at sige om vores organisation. Men det fællesskab, vi har, er fuldstændig uset. Det her er den eneste organisation af sin slags i verden. 

Og hvis I lover mig, at I vil holde fast i det. Hvis I lover mig, at det altid vil være eleverne, der tager beslutningerne og går foran. 

Så lover jeg, at vi nok skal komme igennem det hele. 

Så selvom jeg startede med at sige, at det går godt. Ja - så går det sgu faktisk ret fantastisk. 

Og jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme til at gå endnu bedre. 

Til sidst vil jeg gerne sige tak. 

Først og fremmest tak til alle jer, der deltager på Generalforsamlingen. 

Tak til alle lokalbestyrelsesmedlemmer, som har ydet en virkelig god indsats, som har slået rekorder, som har fundet på kreative arrangementer, og som hver dag har stået op med målet om at gøre skoledagen bedre for alle. 

Tak til Hovedbestyrelsen, tak for jeres engagement og vores gode diskussioner. Som Magnus sagde i går, kræver det noget at sidde i Hovedbestyrelsen. Man bliver nødt til at acceptere, at man skal aflyse vagter på ens arbejde, nedprioritere en familiefødselsdag, og ikke gå til en fritidsaktivitet seks ud af syv dage på ugen. 

Hvis man til gengæld gør det, får man et fantastisk fællesskab og mulighed for at gøre en kæmpe forskel. 

Tak til Østsjællands lokalbestyrelse og Frederiksberg Fælleselevråd og det kommende Glostrup Fælleselevråd, for at lade mig være jeres elevsupporter. 

Så skal der selvfølgelig lyde en stor tak til Magnus, som udover at være min bedste ven, har været en virkelig god sparringspartner til alt, altid har været klar 

på en diskussion, og som har vist et gigantisk engagement for at gøre en forskel, som jeg har enormt dyb respekt for. 

Tak til alle jer, der på det seneste har været ude på skolebesøg. Det er jer, der har lagt grundstenene for DSE-turneen. 

Til sidst skal der lyde en særlig tak til Mobiliseringsudvalget og IKPP. I har taget et kæmpe ansvar på jer og gjort et pissegodt stykke arbejde, som foreningen vil beundre i lang tid fremover. 

Til jer alle skal der lyde en stor tak for i år og tak for engagementet! 

For mit vedkommende vil de sidste par måneder blive brugt på at færdiggøre alle de ting, jeg har stået og talt om, at starte DSE-turneen, at lancere et medlemsblad osv. Vi ses forhåbentlig med mange af jer den 8. maj :-) 

Og hvem ved – måske vi når at få startet et samarbejde i Rigsfællesskabet? 

Det håber jeg i hvert fald. Og hvis vi ikke gør, kan vi stadig godt være stolte af alt det andet, vi har opnået. Afrapporteringen for 2026 bliver uden tvivl bedre end den fra 2025. 

Så mit budskab med beretningen er, at: 

Dumbledore sagde i en af Harry Potter-filmene, at vi skal vælge mellem det, der er let, og det, der er rigtigt. Kære Generalforsamling. Skal vi ikke vælge det rigtige? 

Tak for ordet.