Kære alle sammen.
Hjertelig tillykke med Grønlands nationaldag.
I dag er en dag, hvor mange af os vender blikket mod Grønland. Mod fjeldene, havet, lyset, sproget, minderne og de mennesker, der har formet os. Det er en dag, hvor vi mærker forbindelsen til vores hjemland – uanset om vi står i Grønland eller langt væk fra det.
Når man bor eller opholder sig langt hjemmefra, bliver begrebet hjem ofte noget særligt. Hjem er ikke kun et sted på et kort. Hjem er også mennesker, fællesskab, genkendelse og følelsen af at høre til.
Mange af os kender spørgsmålet: Hvordan føler vi os hjemme i det fremmede?
Det er et spørgsmål, der ikke har ét enkelt svar. Men ofte begynder svaret med mennesker. Med dem, der tager imod os. Med dem, der skaber rum, hvor vi kan mødes, grine, tale vores sprog, dele vores historier og holde fast i vores kultur.
Derfor vil jeg i dag rette en særlig tak til foreningen Ikerasak.
Tak for jeres arbejde. Tak for jeres engagement. Tak fordi I skaber et fællesskab, hvor mennesker kan mødes og finde genklang hos hinanden. Tak fordi I bygger broer mellem mennesker, mellem generationer og mellem det sted, vi kommer fra, og det sted, vi er nu.
Det er let at tage fællesskaber for givet. Det er let at møde op til arrangementer, nyde samværet og tænke, at det hele næsten opstår af sig selv.
Men det gør det ikke.
Bag ethvert fællesskab står mennesker, som bruger deres tid, energi og omsorg. Mennesker, som planlægger, organiserer, ringer, skriver, laver kaffe, rydder op og sørger for, at andre føler sig velkomne.
Frivillighed er noget af det smukkeste, vi har. Det er mennesker, der giver af sig selv uden at forvente noget tilbage. Ikke fordi de skal, men fordi de ønsker at gøre en forskel for andre.
Det må vi aldrig tage for givet.
I en tid, hvor mange har travlt, og hvor det kan være nemt at vende sig indad, er frivillige fællesskaber vigtigere end nogensinde. De minder os om, at vi hører sammen. At vi har brug for hinanden. At et stærkt fællesskab ikke er noget, man arver – det er noget, man skaber og passer på, hver eneste dag.
På en dag som i dag sender vi også en på varm tanke hjem.
Til vores familier. Til vennerne. Til dem, vi savner. Til dem, der måske står ved kysten og ser ud over havet. Til dem, der fejrer nationaldagen i byer og bygder over hele Grønland.
Måske tænker vi på barndomsminder. På stemmer, vi ikke har hørt længe. På steder, vi længes efter. På mennesker, som har betydet noget særligt for os.
Afstanden kan være stor, men forbindelsen består.
Der er noget smukt i at vide, at selv om vi befinder os forskellige steder i verden, så deler vi stadig historier, værdier og rødder. Den tråd kan ikke måles i kilometer.
Men samtidig er der også en vigtig påmindelse i dag.
Mens vi sender varme tanker hjem, må vi ikke glemme at være til stede dér, hvor vi er nu.
For livet udfolder sig ikke kun i minderne eller i længslen. Det udfolder sig her. I dette rum. Blandt de mennesker, vi står sammen med i dag.
Vi kan godt savne og samtidig være nærværende.
Vi kan godt bære Grønland i hjertet og samtidig åbne os for det sted, hvor vi lever vores liv nu.
Måske er det netop sådan, vi finder os hjemme i det fremmede: Ikke ved at give slip på, hvor vi kommer fra, men ved at tage det med os. Ved at lade vores kultur, vores værdier og vores erfaringer blive en del af de fællesskaber, vi skaber omkring os.
Når vi mødes som i dag, minder vi hinanden om, at hjem ikke kun er et sted. Hjem er også noget, vi skaber sammen.
Gennem fællesskab.
Gennem omsorg.
Gennem frivillighed.
Gennem de små handlinger, der får mennesker til at føle sig set, velkomne og værdsatte.
Så lad os på denne nationaldag glæde os over vores rødder. Lad os sende en kærlig tanke til Grønland og til dem, vi holder af. Lad os sige tak til de frivillige kræfter og til foreningen Ikerasak for det arbejde, de gør. Og lad os samtidig værdsætte det fællesskab, vi deler lige her og lige nu.
For når mennesker mødes med åbenhed, respekt og varme, kan der opstå et hjem – selv langt fra hjem.
Tak, og endnu engang hjertelig tillykke med Grønlands nationaldag. 🇬🇱
Hjertelig tillykke med Grønlands nationaldag.
I dag er en dag, hvor mange af os vender blikket mod Grønland. Mod fjeldene, havet, lyset, sproget, minderne og de mennesker, der har formet os. Det er en dag, hvor vi mærker forbindelsen til vores hjemland – uanset om vi står i Grønland eller langt væk fra det.
Når man bor eller opholder sig langt hjemmefra, bliver begrebet hjem ofte noget særligt. Hjem er ikke kun et sted på et kort. Hjem er også mennesker, fællesskab, genkendelse og følelsen af at høre til.
Mange af os kender spørgsmålet: Hvordan føler vi os hjemme i det fremmede?
Det er et spørgsmål, der ikke har ét enkelt svar. Men ofte begynder svaret med mennesker. Med dem, der tager imod os. Med dem, der skaber rum, hvor vi kan mødes, grine, tale vores sprog, dele vores historier og holde fast i vores kultur.
Derfor vil jeg i dag rette en særlig tak til foreningen Ikerasak.
Tak for jeres arbejde. Tak for jeres engagement. Tak fordi I skaber et fællesskab, hvor mennesker kan mødes og finde genklang hos hinanden. Tak fordi I bygger broer mellem mennesker, mellem generationer og mellem det sted, vi kommer fra, og det sted, vi er nu.
Det er let at tage fællesskaber for givet. Det er let at møde op til arrangementer, nyde samværet og tænke, at det hele næsten opstår af sig selv.
Men det gør det ikke.
Bag ethvert fællesskab står mennesker, som bruger deres tid, energi og omsorg. Mennesker, som planlægger, organiserer, ringer, skriver, laver kaffe, rydder op og sørger for, at andre føler sig velkomne.
Frivillighed er noget af det smukkeste, vi har. Det er mennesker, der giver af sig selv uden at forvente noget tilbage. Ikke fordi de skal, men fordi de ønsker at gøre en forskel for andre.
Det må vi aldrig tage for givet.
I en tid, hvor mange har travlt, og hvor det kan være nemt at vende sig indad, er frivillige fællesskaber vigtigere end nogensinde. De minder os om, at vi hører sammen. At vi har brug for hinanden. At et stærkt fællesskab ikke er noget, man arver – det er noget, man skaber og passer på, hver eneste dag.
På en dag som i dag sender vi også en på varm tanke hjem.
Til vores familier. Til vennerne. Til dem, vi savner. Til dem, der måske står ved kysten og ser ud over havet. Til dem, der fejrer nationaldagen i byer og bygder over hele Grønland.
Måske tænker vi på barndomsminder. På stemmer, vi ikke har hørt længe. På steder, vi længes efter. På mennesker, som har betydet noget særligt for os.
Afstanden kan være stor, men forbindelsen består.
Der er noget smukt i at vide, at selv om vi befinder os forskellige steder i verden, så deler vi stadig historier, værdier og rødder. Den tråd kan ikke måles i kilometer.
Men samtidig er der også en vigtig påmindelse i dag.
Mens vi sender varme tanker hjem, må vi ikke glemme at være til stede dér, hvor vi er nu.
For livet udfolder sig ikke kun i minderne eller i længslen. Det udfolder sig her. I dette rum. Blandt de mennesker, vi står sammen med i dag.
Vi kan godt savne og samtidig være nærværende.
Vi kan godt bære Grønland i hjertet og samtidig åbne os for det sted, hvor vi lever vores liv nu.
Måske er det netop sådan, vi finder os hjemme i det fremmede: Ikke ved at give slip på, hvor vi kommer fra, men ved at tage det med os. Ved at lade vores kultur, vores værdier og vores erfaringer blive en del af de fællesskaber, vi skaber omkring os.
Når vi mødes som i dag, minder vi hinanden om, at hjem ikke kun er et sted. Hjem er også noget, vi skaber sammen.
Gennem fællesskab.
Gennem omsorg.
Gennem frivillighed.
Gennem de små handlinger, der får mennesker til at føle sig set, velkomne og værdsatte.
Så lad os på denne nationaldag glæde os over vores rødder. Lad os sende en kærlig tanke til Grønland og til dem, vi holder af. Lad os sige tak til de frivillige kræfter og til foreningen Ikerasak for det arbejde, de gør. Og lad os samtidig værdsætte det fællesskab, vi deler lige her og lige nu.
For når mennesker mødes med åbenhed, respekt og varme, kan der opstå et hjem – selv langt fra hjem.
Tak, og endnu engang hjertelig tillykke med Grønlands nationaldag. 🇬🇱