Sofie Lindes tale er suverænt den mest læste nogensinde

Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 er blevet læst tre gange så meget som den næstmest læste tale på dansketaler.dk. Selv fem år efter ligger den stadig nummer ét. Faktisk har den ligget øverst hver eneste dag, siden Danske Taler begyndte at registrere besøgstal.

Sofie Linde er blevet synonym med feminisme, hendes kjole fra showet er udstillet på museum, og talen har sat varige spor hos en ny generation af talere.

Men hvad var det, der gjorde, at netop denne tale bed sig fast i vores kollektive bevidsthed?

Emilie Smed, elev på Oure Kostgymnasium, citerer selv Linde i sin tale ved Nordisk Talefest 2025, og for hende har Lindes ord haft stor betydning:

"Talen har virkelig inspireret mig. Den mindede mig om, at det faktisk er helt okay at tale åbent om, at der er forskel på piger og drenge. Og den har været vigtig for mig både personligt og i en større sammenhæng.”

Nogle gange rammer man de rigtige ord på det rigtige tidspunkt. Et øjeblik, hvor alt falder i hak. I klassisk retorik kaldes det kairos: – det gunstige og ladede øjeblik, hvor noget siges med så præcis timing, at det sagte bliver større end summen af ordene og åbner for noget nyt.

Lisa Villadsen, professor i retorik ved Københavns Universitet, peger på netop dette som en forklaring på, hvorfor Sofie Lindes tale havde så stor effekt:

“Det var de rette ord på det rette tidspunkt. Sofie Linde udnyttede en stor og festlig mediebegivenhed til at kritisere kvinders vilkår på arbejdsmarkedet og fremsætte konkrete anklager. Hun formåede at genaktualisere #MeToo-debatten, som ellers ikke rigtig havde foldet sig ud i Danmark.”

Villadsen fremhæver også overraskelsesmomentet: Det var måske ikke den person, man havde forventet.

"Både sprogligt og kropsligt signalerer hun noget uhøjtideligt, lidt legende og på visse måder konventionelt feminint. Hun taler om, hvordan hun har gjort sig i stand samtidig med, at hun fremfører et klart feministisk synspunkt. Denne dobbelthed var en effektfuld måde at fremføre et budskab om kønsbaseret diskrimination og chikane. Det var noget af det, der gjorde talen overraskende,” siger Villadsen.

Hun tilføjer, at talens gennemslagskraft også lå i humoren:
 
“Det var et skarpt budskab pakket ind i en humoristisk ramme. Den var sugar coated – den bitre medicin blev serveret med sukker på”.

Sofie Lindes rolle som vært var at binde et underholdningsshow sammen. Men hendes tale brød markant med forventningerne. Stefan Iversen, retoriker ved Aarhus Universitet, forklarer:

Hendes første genrebrud er, at hun holder en tale, der ikke først og fremmest vil underholde publikum eller hylde selve festen. I stedet for en klassisk lejligheds- eller hyldesttale holder hun en anklagetale. Hun anklager en struktur, men også en konkret person. Og det er det første genrebrud.”

Det næste genrebrud lå i indholdet. Talen falder ind under #MeToo-genren, som allerede var velkendt i udlandet: ofre, der deler deres historie om en krænkelse. Men Lindes version var anderledes:

"Talen handler ganske vist om et overgreb mod hende, men primært handler den om krænkeren – ikke om hende selv. Det er ikke en offerfortælling. Det er mere en YouToo- eller HimToo-tale. Den, som talen udpeger og udstiller, er krænkeren," siger Iversen.

Han understreger, at netop denne dobbelte genreoverskridelse gør talen så effektfuld:

"Det er imponerende, at hun både bryder med forventningerne til en hyldesttale og med forventningerne til en klassisk krænkelsesfortælling. Hun lykkes med at forene to genrebrud i én tale.”

Sofie Lindes tale bliver stadig læst og diskuteret både i folkeskolen og på gymnasier.

“Jeg tror, talen stadig er spændende for skoleelever, fordi de kender Sofie Linde i forvejen, og fordi den både har en underholdningsværdi og samfundskritik," siger Lisa Villadsen. 

For gymnasieelev Emilie Smed ligger talens styrke i, at den sætter ord på noget mange unge oplever:

"Forskelsbehandling sker på arbejdspladser og i skoler. Jeg tror, at især mange unge piger kan genkende følelsen af at blive behandlet anderledes," siger hun.

Sofie Linde modtog mange hadefulde kommentarer efter talen. Det samme har Emilie Smed oplevet, efter at hun i sin egen tale pegede på forskelsbehandling mellem piger og drenge i foreningsfodbold. Kommentarerne er tikket ind via både TikTok og Facebook, men det har kun givet hende mere blod på tanden:

"Det vigtigste, jeg har taget med fra Sofie Lindes tale, er: Det er pissevigtigt, at man siger fra og italesætter forskellen. Og at man ikke stopper, uanset hvor mange konsekvenser det får," afslutter Emilie Smed.

Læs her Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020

Læs her Emilie Smeds tale ved Nordisk Talefest 2025

Sofie Linde vandt prisen for Årets Danske Tale 2020, men hvem skal have prisen i år? Tip os med din nominering på redaktion@dansketaler.dk, hvis du er stødt på en rigtig god tale i løbet af året.

I år uddeles prisen d. 11. november under taleskriverkonferencen Logograf – læs mere her