Sabine Kirchmeier-Andersen fylder 70
Sabine Kirchmeier var i sin tid som direktør for Dansk Sprognævn med til at stifte Danske Taler. I dag er hun formand for de europæiske sprognævns samarbejdsorganisation EFNIL (European Federation for National Institutions for Language) og særdeles aktivt medlem af Danske Talers bestyrelse. Og så fylder hun 70 i dag.
Sabine er født og opvokset i Tyskland, men har hele sit voksne liv forsket i det danske sprog og kunstig intelligens. Når hun ikke nørder med sprog, hygger hun med sine børnebørn, går til hundetræning og spiller elektrisk bas.
Vi har stillet Sabine nogle spørgsmål i anledning af den runde dag:
Din ekspertise ligger både i det meget nærsproglige og i det digtiale sprog. Hvorfor har netop talegenren også fanget din interesse?
Vi har stillet Sabine nogle spørgsmål i anledning af den runde dag:
Din ekspertise ligger både i det meget nærsproglige og i det digtiale sprog. Hvorfor har netop talegenren også fanget din interesse?
Jeg var med til at starte Danske Taler, mens jeg stadig var direktør i Dansk Sprognævn. Jeg syntes, at talen som genre var overset. Der fandtes tekstsamlinger og samlinger af spontan tale, men ingen systematisk talesamling. Talen er interessant, fordi den repræsenterer et sprog, der ligger imellem talesproget og skriftsproget. Som regel ligger der et skriftligt forlæg for talen, og den er ikke spontan som den daglige tale. Men selve fremførelsen har mange træk fra talesproget og talen skrives til talesituationen. Og så har den ofte en virkningshistorie. Det synes jeg var værd at undersøge og forske i, og det førte til, at jeg tog imod Jesper Troels Jensens opfordring til at være med i Danske Taler.
Har du nogen favorittaler fra samlingen?
Jeg var dybt imponeret af Dronning Marys tale til Kongen, dengang han fyldte 50 år. Det fascinerende mig, hvor fint hun mestrede genren og fik balanceret det højtidelige med det humoristiske. Og så elsker jeg Christian Aarslevs tale om ordblindhed til Nordisk Talefest med titlen 'Jem', hvor han gør oprør mod de stumme bogstaver.
Hvad skulle der stå i en lejlighedstale til dig på din 70-års-dag?
Det aner jeg ikke - det vil jeg lade andre om …
Stort tillykke til Sabine!
Stort tillykke til Sabine!
Foto: Mathias Løvgreen