Skip to content
Nyheder

Nyt speciale: Da præsterne vaccinerede menigheden

Maleri af Edward Jenner ved at administrere den første vaccination i 1796. Original titel: ”Edward Jenner 1749-1823 performing the first vaccination against Smallpox in 1796” af Gaston-Theodore Melingue, 1879. (foto: Wikimedia Commons). 
Maleri af Edward Jenner ved at administrere den første vaccination i 1796. Original titel: ”Edward Jenner 1749-1823 performing the first vaccination against Smallpox in 1796” af Gaston-Theodore Melingue, 1879. (foto: Wikimedia Commons). 
Historiker Laura Soland Wang har i samarbejde med Danske Prædikener kastet nyt lys over sognepræstens rolle i udbredelsen af koppevaccination.

Hvordan overbeviste det danske enevælde i begyndelsen af 1800-tallet en skeptisk befolkning om at lade sig vaccinere mod kopper? Det undersøger Laura Soland Wang i sit speciale fra Københavns Universitet.
Specialet bygger på analyser af historiske prædikener – en overset kilde i historieforskningen, mener Wang:
“Jeg synes, det er en kæmpe fejl, at prædikener ikke bliver brugt som historisk kildemateriale. Det undrer mig virkelig. Jeg har kun fundet én forsker, der sådan for alvor anvender prædikener som sit primære materiale.”
Koppevaccinen blev indført i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, men mange borgere mødte det med mistro. Staten allierede sig derfor med sognepræsterne, som havde stor tillid og autoritet i lokalsamfundet. Budskabet blev formidlet fra prædikestolen, og I flere tilfælde vaccinerede præsterne selv menigheden.
“Efter min mening har prædikener et tårnhøjt potentiale, både kulturhistorisk, sundhedshistorie og mentalitetshistorisk,” udtaler Wang.

Du kan læse hele specialet her.
Specialet er det første, der er skrevet i samarbejde med Danske Prædikener, som er Danske Talers indsamlingsprojekt støttet af C. E. Gads Fond.

Læs mere om Danske Prædikener her.