Skip to content
Nyheder

Årets Danske Tale – Alle kan nominere

Sjúrður Skaale modtog sidste år prisen til Logograf – konferencen for professionelle taleskrivere arrangeret af Rhetor.
Sjúrður Skaale modtog sidste år prisen til Logograf – konferencen for professionelle taleskrivere arrangeret af Rhetor.
Sjúrður Skaale, færøsk medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin, modtog sidste år prisen for Årets Danske Tale for sin tale ved Folketingets afslutningsdebat den 30. maj 2024
Som sidste taler i afslutningsdebatten gik Skaale på talerstolen kl. 00.27 med en kraftfuld tale, der modigt konfronterede den komplekse, følsomme og ofte voldsomt polariserede debat om Israel-Palæstina-konflikten. Talen blev efterfølgende bredt omtalt og rost og fik mange delinger på sociale medier. 


Årets Nominerede 

Vinderen af Årets Danske Tale vælges hvert år af en fagjury blandt en liste af nominerede.

Mød juryen og de sidste års vindere her.  
I år er der også folketingspolitikere blandt de nominerede, men på listen finder vi f.eks. også en sjælden radiotale af journalist Mikkel Sorgenfrey, en poetisk nytårstale af forfatter Hella Joof og flere stærke prædikener og lejlighedstaler af både kendte og ukendte ansigter. Vi finder en kamptale for demokratiet af den blot 19-årige Ludvig Wittrup, en tale om koranforbuddet af kunstner Firoozeh Bazrafkan og en tale om boligmarkedet af makinsnedker Lars. H. Nielsen. Og så en enkelt tale af H. M. Kongen.
Det er altså et spraglet felt, som viser en mangfoldighed i både talere, emner og talekunstens mange undergenrer.

Og der er plads til mange flere nominerede. Hvilken tale har hjort indtryk på dig i år?

Kan alle nominere en tale?

Ja, alle kan nominere en tale ved at sende en mail til redaktion@dansketaler.dk inden d. 1. oktober 2026.

Læs mere om prisen og se de nominerede her.