Årets mest læste: Tre taler, vi talte om i år

Dele af teksten er også bragt som klumme i Kforum d. 5. december 2025.

Danske Talers redaktør Nis Vraasø har fundet årets tre mest populære taler frem. Alle tre taler er lejlighedstaler, der hylder fællesskabet, vores værdier og ikke mindst håbet.

Årets suverænt mest læste tale var også den mest ventede. Hele nationen bed negle og holdt vejret i håb om, at H. M. Kong Frederik ville klare sig igennem sin første tale uden at tabe sine papirer eller kløjes i ordene – som forældre, der sender deres pode af sted på cykel uden støttehjul for første gang.

Stor var jublen og hæderen da også, da talen viste sig at være ... helt fin! Kongen lykkedes med at vise sig som et ægte, følsomt familiemenneske, der ikke kun adresserede et formelt magtskifte, men også et farvel til ”min mor” og gav os nogle tanker om balancen i et moderne arbejds- og familieliv som far til børn af en krisegeneration, der både er ”sårbare og stærke”.

I talen stempler Kongen også ind som en stilfærdig klimakæmper med uventet poetiske beskrivelser af ”vores lod” i forhold til kloden og naturen. Smukt afrundet med Brorson-parafrasen: ”Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde.”

Det var en skåltale fra en konge med rødder i tradition, salmer og pligter, men også en moderne følsom familiemand med klima og poesi i ascendanten. Både sårbar og stærk.

Læs talen her.

Den færøske demokratiforsker Heini í Skorini holdt i sommer tale ved Rahbeks sommerhøjskoles afsluttende festmiddag i København.

Altså endnu en skåltale, men en meget ufestlig en af slagsen. Med den mundrette titel: Diktatorer i uniformer og techgiganter i hættetrøjer – og nogle tanker om ytringsfrihedens oversete tvilling begav í Skorini sig ud i en dyster portrættering af den vestlige civilisation efter Muhammed-krisen, hvor retten til blasfemi, provokation og fri meningsudveksling er truet fra flere fronter.

Í Skorini introducerer begrebet ’informationsfrihed’, altså ”Retten til at modtage og opsøge viden og sandhed. Muligheden for at blive klogere og få adgang til oplysninger, som man behøver for at være et oplyst menneske og en kritisk borger”. En ret der trues af ”algoritmer, informationsbobler og manipulerede virkeligheder.”

Talen modtog i november prisen for Årets Danske Tale, og den retoriske fagjury udtalte bl.a: ”Talen udmærker sig ved sit fornemme teksthåndværk og sin evne til at formidle komplekse idéer klart med et for genren usædvanligt højt informationsniveau.”

Og det er da også lidt af en bedrift at samle referencer til både Sokrates, Salman Rushdie og George Bernard Shaw i en akademisk kulturkritik, der både fremstår præcis og humoristisk i sit budskab om at værne om både ytringsfrihed og ’informationsfrihed’. Og om at lytte og blive klogere sammen.

Læs talen her.

Filminstruktør og skuespiller Hella Joof indtager tredjepladsen med sin nytårstale holdt til kameraet i DR’s Deadline.

Det er en endnu en skåltale, som efter reglerne skal samle os og se tilbage på det forgangne år. Men den bryder heldigvis med vores genreforventninger, for talen har en indledning - eller nærmest indflyvning - som sætter ny olympisk længderekord inden for genren, inden den letter i en lovsang til håbet og til ”håbemenneskene” med en patos som både er selvironisk og dybfølt:

”Under hundredårs-håbe-hændelsen danner menneskene en kæde herfra til evigheden, og alle er med.”

Talen handler simpelthen om at holde fast i håbet, selvom livet ikke altid er let. Dens styrke og appel ligger både i dens humorfyldte patos og i den gennemmusikalske fremførelse med byger af bogstavrim, parafraser og anarkistisk fjolleri med det danske sprog, der tørt og prosaisk sammenfattes i den sidste sætning: ”det nok skal gå alt sammen”.

Læs talen her.