Mathilda Jonsson
26. dec 2002 (23 år)
Profil
Mathilda Jonsson er opvokset i Nordsjælland. Ifølge Mathilda selv, har hun altid været en stille pige med et hoved, der kørte hurtigere, end hun selv kunne følge med, hvilket førte til en lang og sej kamp i psykiatrien. I dag har hun opdaget, hvor meget styrke der ligger i at tale højt, kæmpe for det, hun tror på, og sige fra, når noget er forkert.
Mathilda taler i dag om en række emner og kæmper for noget, der burde være helt enkelt: ligestilling og idéen om, at alle mennesker er lige meget værd — uanset hvem de er. Hun brænder for, at alle skal ses og høres, og hun bruger sin stemme på vegne af dem, der ikke selv kan eller sjældent bliver hørt i samfundet. Derudover taler hun ofte om mennesker i psykiatrien, ofte med udgangspunkt i sin egen historie.