Skip to content

Bjørn Christiansen

5. okt 1972 (53 år)
Steffen Capell

Profil

Bjørn Christiansen er præsident og stifter af Loud'N'Proud MC samt formand for De Anbragtes Alliance, hvor han arbejder for styrkede rettigheder for anbragte børn og unge og for grundlæggende reformer på anbringelsesområdet.

Han har opbygget et solidt og tillidsfuldt samarbejde med politikere på tværs af partier og er en markant stemme i debatten om retssikkerhed, ansvar og statens forpligtelser over for udsatte børn.
Christiansen er uddannet tømrer og snedker, efteruddannet i forsikringsjura fra Forsikringsakademiet og har gennemført lederuddannelsen på Københavns Erhvervsakademi (KEA). Efter 25 år i forsikringsbranchen har han valgt et bevidst karriereskifte for fuldt ud at engagere sig professionelt i arbejdet med børns rettigheder og politisk interessevaretagelse.
Han er forfatter til En redningskrans af bly, som sætter ord på konsekvenserne af svigt i barndommen og behovet for et system, der tager ansvar.
I dag arbejder han målrettet for konkrete lovændringer, herunder afskaffelse af forældelsesfrister i sager om svigt, og for, at bevisbyrden placeres hos staten – for at sikre, at ingen børn svigtes i statens varetægt igen.

Taler