Første predicken.
PReparare in occursum dei tui israel.
Amos iiii Disse ord som iegh nw haffuer beynt myn tale Dem scriffuer den mectige Profete Amos i sit fierde Capittel oc lyde de saa paa danske O dw israelsk folk red digh mod din guudz tilkomelse Disse ord mwe rettelige saa sigis i dag til hwert cristet meniske O dw cristne meniske red dig emod din gudz tilkomelse thii denne Søndag kallis Aduentz søndag det er gudz tilkomelsis søndag Førdi bør hwert got meniske nw at rede sig mod hanss tilkomelse Naar nogen konge eller herre skal kome til nogen stad eller by.
Da sendiss der atskillelige bud for hanwm at bebude hanss tilkommelse at de skulle rede dem til at aname hanwm hederlige oc ærlige Met denne konge understodiss vor herre ihesus cristus Om hwess tilkomelse oc fødelse den hellige kirke nw daglige syunger til iwle dag Thi bør oss alle at rede oss til at aname oc undfange hanvum ærlige oc tilbørlige.
Som ieg begynte myne ord O du isealss folk som er hwert cristet menniske red dig mod din gudz tilkomelse.
DEn hellige kirke udsender i dag trende verdige sendebud ath bebude denne kongiss som er wor herriss tilkomelse Det første er scte Pouild Det andet. Zacharias Prophete Det tredie er sanctus Mathe ewagelista Sancte Pouild scriffuer først at de skulle haffue dem i trende hode maade som rettelige anamme ville dene konge som er wor herre I første maade skulle de were vogne Som han scriffuer i syn epistel til de Romersker i det trettende capittel som læsis i dag i den hellige kirke paa lydendiss Det er nw tiid at wi opstode aff søffne Naten er fragongen oc dagen tilstunder nw Hør wor herre lod sig føde daa soffue mesten alle meniskene thii de waare i naten det er i synden I naten er trende hode ting som kome meniske till at soffue.
Mørkhed koldhed oc fuctighed Naten er naturlige mørk thii drager hwn menisken til søffn fordi pleger man almindelige at lycke vinue oc dørre naar man vil soffue Kolhed drager oc menisken til søffn thii soffuer man mer om vinteren en om someren Fuctighed drager oc till søffn som den vise mestere Aristotiles scriffuer Uapor humidus rc.
Den fuctighed som dragiss op i hierne aff magen han komer meniskene til at soffue thi soffue børn ere en gamelt folk fordi de haffue mere naturlig vedske i dem Det vor icke under at de soffue i det gamble testamete thi de waare i syndess mørkhed oc dieffuelenss vildfarelse Se wore oc forkyllede thii de hagde inthz aff den verdige helliiandz brendede kerlighz i dem Se vaare oc fuctige aff legemenss synder oc onde begerelser Dene nat er nw framgogen oc dagen tilstuder nw Thii skulle wii icke nw lenger soffue Men idelige woge i gudz tieniste Det rette lyss oc dag er nw komet som bort korde mørked naten oc all vildfarelse Oc gaff oss vissdomen klarhed Fordi scriffuer Esaias prophete i sit niende capittel (Populus q ambulabat i tenebris) Det folk som gik i syndess mørk Det ser nw klarhedsenss lyss Den helliadz ild er oc nw komen lo optend haffuer all verden oc bort kørd all koldhed som Sanctus Lucas scriffuer i sit tolffte capittel af gudz mwnd sigendiss (Igne veni mittere i terra) Jeg kom at sende den helligandz ild offuer all iorden at han skall brende i alle meniskess hierter Den rette loff er oc nw komen som tørrer oc bort driffuer all fuctighed so menisken hagde til legemess løfte oc synderlig begering.
I andre maade skulle de afflegge deriss sorte reffne oc urene kleder oc føre dem i deglige rene kleder Met disse sorte kleder understodiss karighed oc nidskaff thi at karige oc nidske meniske brende indwertiss aff stor sorg oc omhw som de haffue at de kun de sancke oc skrabe mer til hobe oc der aff bliffuer deriss krop sort oc deris siel suertiff oc formørckiss der aff for gud Thi at nidske meniske ere saa sorte oc formørcthe for gud at han dem icke kende kand Threnorum quarto ca. Denigrata ist sup carbones facietts euro) Deriss ansict er sortere en kwll saa engen dem kende kan paa gaderne Met disse urene kleder understondiss ukyskhed som er en urenlig oc verstyggelig synd for gud thii skal hwert meniske besynderlige beuare sig der fra i denne hellige tiid Thii at døde noget meniske i en dødelig ukysk synd tha bleffuer han fordømet til euig tiid Oc sagdiss alle messer hos hanvom som læsis offuer af cristendomen til dome dag da kude han icke der mz frelsis O huor greseligt oc grumt det er at tencke her paa at meniskenss siel so vor herre igenføffd haffuer mz hanss dyre blod oc bitter død oc pine saa ynckelige fortabess skal for saa lige en legemess løfte O hwor forgeligt oc gredeligt det er at meniske saa skamelige forkaste skal sin arme siæl mz ukyskhed oc skylie hede fraa vor herress Jomfru mariess alle gudz engless oc helgeness omgengelse oc den alderstørste hiemerigiss glæde Oc bebinde hede til den ewige fordømelse oc pine som aldrig soger ende der so de grume dieffle skulle slide oc riffue hene mz atskillelige plauer i det græselige oc dybe heluede Som Sctus Iheronimus scriffuer Qui luxuriatur viuus mortuus est.
Den so leffuer ukyskelige han skal fordømess uden han gør der fore ret plict oc bod Met de Reffne klæder merkiss høfferdighed Som der stonder Prouerbioru xiii ca. Inter superbos semp iurgia sut. Eblant høfferdige meniske er altid kiff oc trette De trette altiid sammen thi den ene vil were offuer den anden Met de rene kleder som sancte pouild mynder oss paa at føre oss vdi mod vor herriss tilkomelse i det han siger Induamur vestes vtutu bonoru open.
Det er at wi skulle øffue oss i dygder oc gode gerniger oc serdeliss i kerlighed til gud oc vor ieffn cristen. Quia chariatas operit multitudine peccator. Thi at kerlighed so wi haffue til gud oc vor ieffn cristen skyler vore synder Thi skulle wii elske vor ieffn cristen oc serdeliss fattige folk oc giffue dem almisser oc gøre andn miskwnhedh met dem thi saadane gode gerninger skulle siden were mellom oss oc waare fiender diefflene som en skiold oc beskermelse.
DEt Andet sendige bud so den hellige kirke udsender i dag det er zacharias psete so lærer oc bebuder oss hwor fore wi skulle nw rede oss til at aname dene konge hederlige oc erlige Oc siger han Dicite sitie syon ecce rex tuus venit tibi masuetus O i meniske so er i Iherusale met hwilke alle cristne menniske merkiss siger Seer her komer din konge mild oc spagferdig ridediss paa en aseninde Her skal hwer merke at wi gerne aname fire honde personer Først vor koge oc herre Vore slectinge Dem so haffue forskyldet noget got aff oss Oc vore serdeliss venner Thii skulle wii oc gerne nw aname ihesum cristu hederlige som er vor rette konge oc herre som merkiss i det Profeten siger Ecce Rex Se her komer din konge So vor herre ber oc selff videndiss byrd om som der stonder Johannis xiii vocatis me magister dne I kalle mig herre oc mester Der mz sige i sandinge thi ieg er oc saa Pilat sagde oc til vor herre du est koge vor herre swarede Det siger du for ieg er koge Icke sagde vor herre det aff nogen høfferdighed men oss alle til en salig lerdo oc underuiselse Han kan icke høfferdiss thii han er alder mectist oc haffuer ingen offuer sig At høfferde sig.
Det er at ophøffue sig offuer andre Thii kan meniske høfferde sig thi han haffuer andre ouer sig Saa giorde oc lucifer mod vor herre som vor offuer hanu thi skød han hanum nederste ned i heluediss aff grwnd Udi Andé maade anamme wii gerne vore slectinge Det vnderstodiss i det at Profete siger (tuus) Vor herre anamede mando aff iom fru maria i de maade er han wor broder Som der scriffuiss Gene. Xxxvii.
Fracter eni (caro nostra est Han er vor broder oc vort kød oc blod som Sactus Bernard oc siger Jeg men at vor herre icke nw kan forsmaa mig men han er aff mit kød oc blod Fordi bør meniskeff nature at holdiss i stor ere oc verdighed men hwn er skapt effter gudz ansict Oc hwn er sige met engle nature oc vor herre haffuer selff anamet hede Udi tredie maade aname wi gerne dem so haffuer giort oss noget til gode Det understodiss i det Profete siger (venit tibi) det er sagt vor herre kom for menniskess salighed oc gaffn.
Thi at alle meniske vore fortabede oc bebudne till heluediss mørk oc forburg oc ey maatte se vor herriss blide ansict for Ada oc eue hagde brødet haff bud Udi fierde maade aname wi gerne vore serdeliss vener det merkiss i det pfete siger (masuetus) Thii vor herre kom mild oc spagferdig so et god ven kommer til en ande So der scriffuis Mathei xi ca. Discite a me qr mitis sum. Lerer aff mig siger vør. Herre thii ieg er mild oc ydmyg i mit hierte.
Gid so formedagiss vor grwm so en løffue mod onde meniske Han er nw mild oc spagferdig so eth som Vii lese at enge kan gribe en enhiørnig men naar han komer i en iofruerss kød tha bliffuer han tam oc spagferdig Saa giorde oc Crist ihesus vor herre som ligness maa ved en sterck løffue oc enhiørning Der han kom i Jomfrw mariess skød tha bleff han tam oc spagferdig som eth lam.
DEt tredie bud fo de hellige kirke udseder i dag er Stud mathe euagelista at bebude oss huorlediss wi aname skulle dene koge Oc siger ha at wi først skulle aname hane met kerlighedz tege Det betegness oss mz det ad de i Iherusale bredde deriss kleder paa vegn for hanu oc strødde mz palmer oc urter mod hanwm Saa strøde oc wii nw mod hanum vaare kleder naar vi giffue fattige folk oc pillegrime mad oc øll i haff ere oc gøre andre miskudelige gerninger Dieffuelen han flyer fra den rigdom so noget giffuis aff i gudz naffn Men han bliffuer ydelige paa nidskiff oc karige meniskiss rigdo so inthz giffuis aff i guds naffn Udi ande maade skulle wi aname hanwm met eth rent oc pwrt hierte Det merkiss i det at de ginge mod vor herre mz oliue qwiste oc grene Thi at de meniske so erlige leffue oc øffue dem i gode dygdelige oc retferdelige gerninger de ligness ved oliue quiste som altiid ere grøne Udi tredie maade skulle wi aname dene koge mz en offueruindelig strid So betegniss i det at de ginge mod hanum met palme quiste De meniske sigiss rettelige at bere palme quiste so stride madelige mod dieffuelen oc offueruinde hannwm oc hanss falske eggelse Som der scriuess Jacobi iiii Stoder fast mod dieffielen saa flyer han fra eder Strider os hordelige mod verde oc hediss forfegelighed saa offuer winde i hede so der stoder Primo Johanis v. ca. Hec est victoria.
Vii skulle offueruide verde mz vor tro Vii skulle stride madelige mod vort eget legeme so Ste Pouild lerer oss pmo Corin. Nono ca. Castigo corpus meu Jeg reffler oc plawer mit legeme met faste och vect at det icke skal foge mact mod myn siel Udi fierde maade skwlle wii aname denne koge mz stor loff ere Det betegness i det at de alle sunge gladelige mod hanvum der han indred i iherusalem oc sagde velsignet vere du so komer i den alsomectiste gudz naffn oss alle Saa skulle wii oc alle nw loffue vor herre i hanss tilkomelse mc mwnd hierte oc gernynger Thi det loff nogen gør vor herre met munde udet hiertet føl mz det er hanwm icke tacknemeligt Icke er det helder vor herre tacknemeligt at noge loffuer hanum mz mwnd oc hierte uden der føl gode gerninger mz Her om scriffuer stus Mat. I syt vii ca. Aff vor herriss mund sigediss (No onis q dicit michi dne dne Icke skal hwer kome til hiemerige so kaller mig herre herre. Mz munde oc hiertet.
Men den so fuldkomer gud faderss vilge so er i himerige oc øffuer sig gode dygdelige gernynger han skal kome ind i hiemerige Diid at kome oc der at bliffue det unde oss den alsomectiste gud som er benedidet til euig tiidh
Sermo secundus. Anden Predicken
Occe Rex tuus venit tibi manfuetus
Mat. Xxi ca. Disse ord scriffuer den verdige euageliste Stus matheus i sit tyvende ca. Oc lide de saa paa dalke Se din koge komer dig mild oc spagferdig Kere vener i haffue vel tilforn hørt huorlediss Ada oc Ewe oc andre hellige patriarcker och profeter som i lang tiid waare i helwediss forburg inderlighe begerede wor herriss tilkomelse Thii sagde Moises Emitte manu tua de alto O alsommectiste gwd send oss din hielp oc trøst aff de øuerste hiemmerigiss trone Den tiid de aldermectiste gud fader i hiemerige hørde deriss ynckelige oc store begering da bleff han rørd aff milhed oc barmhertighed Oc sagde til gwd søn oc gwd den helliand De ord som Esaias scriffuer i sit siette Capittell.
Quen mittam et quis ibit nobis Hwem skal ieg udsende eller hwo skal neder fare aff oss at igenløse menniskenss Køn fra dieffuelen Da swarede gudz søn Udsend mig thi ieg er der till redebon Saa usende gwd fader hannu at frelse all verde Thi maa ieg nw sige de ord so ieg begynte min tale med Ser her kommer din Konge mild oc spagferdig Saa maa nw hwert cristet meniske lighe Se her kommer din Konge ath frelse digh som de hellighe forfedre saa lenghe begherede ath se och saage hannwm icke dog alligheuel I hwilke ord hwert menniske merke maa twende ting Først hanss werdighed som komme skall i det her sigiss konge I anden maade hanss ydmyghed som kome skall i det her sigiss mild och spagferdigh.
NAar en koge kome skall til nogen by eller stad daa gøre de fire honde ting so i stade bor Først glede de dem mod hanss tilkomelse o han er mild oc barmhertig mod sine undersotte i sine dome oc gerniger Oc ey tager veldelige deriss gotz oc peninge mz urette Sandelige mwe wi nw alle glæde oss mod denne vor kongiss tilkomelse thii han kom ath frelse oss fra dieffuelen so før hagde mact offuer oss Oc wi hagde bleffuit euige fortabede hagde han icke igeløffd oss mz hanss haarde død oc pine Udi andre maade da feye de oc rense deriss huss mod hanss tilkomelse Saa skulle wi oc gøre mod vor heriss tilkomelse Det er at wi skulle goge til scriffte oc gøre plict oc bod for wore synder met ret anger oc ruelse oc haffue fulkomelige vilge til at bedre oss at der bliffuer inthz i vore hierter som hanum uteckeligt eller vederstiggelig kan were Thi siger Ste pouild i dag i Epistelen Abiiciam opa tenebraru induamur arma sucis.
Wii skulle bort kaste mørkess gerniger oc føre oss i Klar hedsenss wabe Det er wi skulle afflegge vaare synder oc øffue oss i gode dygdelige gerninger som er i ydmighed kyskhed tormodighed oc kerlighed til vor ieffn cristen Po dene artickel skulle de tencke so haffue stedsse dødelig auind til deriss ieffn criste oc ey ville offuergiffuen aff deriss hierter hwerke for gudz skyld de aname icke deriss koge som er vor herre i dene hellige tiid men døde de i saadan awind da bleffue de ewige fordømede Udi tredie maade skulle de føre dem i deglige oc rene kleder so aname ville dene deriss koge Det er at de skulle leffue kyskelige retferdige eddruelige mildelige oc spagferdige uden kiff oc trette Hwert meniske bør nw at føre sin siel i atskillelige deglige kleder.
Først i forgyllede der met merkiss kerlighed Saa i hwide kleder der met merkiss rensifflighed Side i sorte der mz merkiss ydmyghed Saa i røde der met merkiss vor herriss død oc pine oc hanss røde blodige saar so wi idelige i wor hw oc hierte offuertecke skulle Udi fierde maade skulle wi offre oc giffue vor koge oc herre dyrebar gauer fo de hellige tre koger giorde Først guld det er et pwrt oc rent hierte for ude af synd thii er der engen saa fattig at han ey kan offre vor herre guld Det er at han skal tycke sine synder ilde at vere oc haffue fuldkomelig vilge til at bedre sig mod gud Der om scriuiss Nac quesiui hac amaui sponsa allumere.
Den siel begerede sig at aname till myn brud so sørger oc græder for syne synder Side skulle wi offre hanum røgelse det er vore gudelige bøner Her o scriffuess Tobte iii Hwo so vil kome til gud han skal idelige læse oc bede thi at naar wi læse oc bede gwdelige da tale wi met vor herre Saa skulle wi offre hanum mirra Det er at wi skulle twinge vare legeme mz faste vect oc eddrwhed oc andre gode gerniger Thi at ligeruiss so orme dø oc fordriffuiss hwor mirra strøess Saa fordriffuiss oc ukyskhed offuerflødighed naar wi twinge waare legeme met faste oc wect Dene kogiss mildhed oc spagferdighz betegness oss i mage hode maade Udi Første at han aname ville syndige meniske til sig so vor Stus matheus ewagelista oc scta maria magdalena so opfuldet vor mz de syw dødelige synder Udi anden maade at han høre vil syndige menniske Som beuises met dem som bode i Niniue stad som siwnkess skwlle for deriss synder skyld Men gwd han hørde deriss ydmyghe bøner och sparde dem for den anger ruelse och penitentz som de giorde for deriss synder.
Udi Tredie maade ath han swarer dem muldelighe som taler till hannwm som han giorde syn apostel Jude der hanwm forraadde oc iøderne i urtegaarden den tiid de skulle gribe hanum Som Sctus Johaness scriffuer i sit sextende capittel Han sagde till dem hwem lede i effter de sagde at ihesu nazarenu han swarede mildelig det er ieg Effter dii at denne Konge er saa mild oc barmhiertig Da ville wii alle fly i dag til hannwm met waare ydmygelige och gudelige bøner ath han vil unde oss hiemerigiss glede met sit til ewig tiid. A M E N