Kære kongres. Kære delegerede.
Kære venner —
Jeg er blevet EEO’er, fordi jeg engang havde en mening om hvordan vi skulle indrette uddannelsesverdenen.
Og det har jeg stadig —
-
For vi elever har aldrig haft mere at skulle have sagt.
Aldrig haft større ansvar.
Aldrig stået stærkere.
Men vi er ikke færdige –
Vi er kun lige begyndt.
Hvis I vælger mig som formand for vores organisation, vil jeg sikre tre ting:
Vi er kun lige begyndt.
Hvis I vælger mig som formand for vores organisation, vil jeg sikre tre ting:
At den kommende EPX bliver et fundamentalt anderledes, praksisnært gymnasium.
At kvaliteten og trivslen på lærepladserne forbedres.
Og at det tekniske gymnasium, HTX, bevares som en selvstændig uddannelse i hele landet.
-
Kære medelever, jeg vil sige det lige ud: HTX er den bedste gymnasiale uddannelse i Danmark.
Vi trives bedre, vi får Danmarks højeste karakterer, og vi læser hurtigst videre.
Dét tror jeg vi skal turde sige højt lidt oftere.
I hørte det i går – regeringen overvejer nogle steder at gøre htx til en linje på stx.
Med den ene hånd vil de gerne have flere unge til at vælge naturvidenskab og teknologi.
Og med den anden overvejer de at fjerne det eneste gymnasium med naturvidenskab som sit DNA.
Jeg tror godt I kan se, at det ikke hænger sammen.
-
Budskabet i EEO’s HTX-udspil, som jeg er stolt over at have sat mit fingeraftryk på, er klart:
HTX’en skal ikke afvikles – den skal udvikles.
En ny overgang fra folkeskolen, nye rammer og nyt fagligt indhold er en nødvendighed for at vende det faldende elevtal.
DR’s nye dokumentar “Bare en lortelærling” afslører, at kampen for kvalitet på lærepladserne er mere aktuel end nogensinde før.
DR’s nye dokumentar “Bare en lortelærling” afslører, at kampen for kvalitet på lærepladserne er mere aktuel end nogensinde før.
I dokumentaren står 68 modige lærlinge, der er blevet udsat for vold, sexisme og racisme på lærepladsen frem.
Det skal stoppe nu. Én sag er én sag for meget.
Det gælder på byggepladsen som plejehjemmet og i daginstitutionen.
-
Som jeres formand vil jeg kæmpe for, at regeringen langt om længe opretter en national vurderingsplatform, en trustpilot for lærepladser, og at de rådne lærepladser fratages retten til lærlinge.
For at citere vores børne- og undervisningsminister:
“Straffeloven gælder også i skurvognen.”
Jeg ser virkelig frem til arbejdet med den fundamentalt anderledes gymnasiale uddannelse EPX.
Jeg ser virkelig frem til arbejdet med den fundamentalt anderledes gymnasiale uddannelse EPX.
Et paradigmeskifte af den helt store kaliber, som jeg vil sørge for vi fortsat sætter dagsordenen for.
Tak Mads for din enorme indsats.
-
Jeg står foran jer i dag og ber’ om lov til at være jeres formand og bære faklen videre.
For jeg tror på, at vores største bedrifter ikke ligger i fortiden, men i fremtiden.
En fremtid med EPX, HTX og bedre lærepladser.
Tak.
