Skip to content

Timmi Nielsens tale på Ungdommens Folkemøde

Om

Taler

Timmi Nielsen
Spilfri ludoman og oplægsholder hos Center for Ludomani

Dato

Sted

Ølkassen, Ungdommens Folkemøde, Valbyparken

Optagelse

Tale

Kære dig
Jeg ved, at du kæmper. 
Jeg ved, at det hele kan føles uoverskueligt og uoverkommeligt. 
At du hver dag kæmper dig gennem timerne. 
At nætterne kan være lange. 
At du længes efter bare ét øjebliks ro. 
Jeg ved, at du ønsker at være til stede i nuet – men at fortiden og fremtiden skygger for nutiden. 
Jeg ved, at du er hård ved dig selv, at du bærer mørke tanker og skjuler dem bag masker. 
Og jeg ved, at du ofte hører, at du kan jo “bare” lade være: 
Bare lad være med at spille. 
Bare lad være med at drikke. 
Bare spis lidt mindre 
Eller bare spis lidt mere.

Kære dig
Jeg ser dig. 
Jeg ser din smerte. 
Jeg ved, du ikke “bare” kan lade være. 
For spillet – det giver dig en pause. 
En flugt. 
En midlertidig frihed fra alt det, der gør ondt. 
Jeg ved, du forsøger at være god ved andre.  
Du smiler, du møder op, du skjuler det godt. 
Men jeg ved også, at du har det anderledes indeni – at du kæmper en kamp, helt alene. 
Jeg ved, du ikke ønsker at skubbe nogen væk, 
men at du gør det for at beskytte dig selv. 
Jeg ved, du ønsker at stoppe – 
men føler ikke, at du har noget valg. 
Satser det sidste håb og står tilbage med en tung byrde, som bærer på skylden og skammen.

Kære dig
Jeg ved, at du er stærk. 
Ikke fordi du ikke bryder sammen – 
men fordi du rejser dig igen og igen, 
og fordi du stadig er her. 
Jeg ved, at der findes hjælp. 
og at der findes en vej. 
En hånd du kan række ud efter. 
Et menneske der lytter – uden at dømme. 
Et fællesskab - der forstår. 
Der findes behandlingssteder. 
Grupper. 
Rådgivning. 
Og mennesker, som ser dig. 
Men det kræver mod. 
Mod til at sige: “Jeg har brug for hjælp.” 
At række ud er ikke en svaghed, det er en styrke.

Kære dig, Kære mig, Kære os
At være ludoman er som at spille et spil, hvor livet er indsatsen. 
Jeg rakte ud. 
Jeg tabte spillet. 
Jeg mistede penge, relationer, mig selv – 
men jeg fandt vejen tilbage til livet, da jeg blev set. 
Tak for dig, som så mig. Dig der troede på mig, da jeg selv havde mistet troen.

Kæreste dig
Jeg forstår, at du har ondt. 
Jeg mærker din smerte. 
Men jeg har en tro. 
En tro på, at du finder lys – 
og at du finder din vej ud af mørket. 

Vi skal huske på, at bag spillet gemmer sig en smerte –
lad os se mennesket, ikke afhængigheden.

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags