Kære KB-medlemmer, kære tilhørere i salen, kære Holbæk.
Lad mig tage jer tilbage, ikke så langt tilbage, men bare tilbage til for 3 år siden.
Der startede jeg i 1.g på gymnasiet, ligesom rigtig, rigtig mange andre unge i Holbæk, måske fordi man selv havde lyst, eller vores forældre havde sagt, vi skulle.
Jeg husker tydeligt min første dag, efter de ugers grundforløb man nu havde haft. Jeg skulle møde min rigtige klasse, de mennesker jeg nu skulle bruge de næste 3 år med og faktisk også store dele af mit ungdomsliv med.
Jeg vil rigtig gerne præsentere jer for de drenge, der gik i min klasse, fordi jeg synes faktisk, at de hver især og sammen repræsenterer, hvor vi skal hen med vores folkeskole her i Holbæk.
Oliver:
Oliver repræsenterer fagligheden, det husker jeg enormt tydeligt hvor enormt dygtig Oliver var i timerne.
For selvfølgelig skal vores folkeskole først og fremmest være et sted, hvor man bliver dygtigere. Hvor man lærer at læse, skrive, regne, være nysgerrig og forstå den verden, man er en del af. Det er de grundsten, man lægger som på et tidspunkt skal være ens fundament, man bygger sit livs hus på. En sten ad gangen.
Men faglighed handler også om at opdage, at man faktisk kan noget.
Og det kræver også, at de voksne omkring vores børn har tiden og mulighederne for at hjælpe dem.
Derfor er jeg enormt glad for, at vi med det her budget løfter skoleområdet med 13,2 millioner kroner årligt.
10 millioner kroner målrettes blandt andet to-voksen-ordninger på mellemtrinnet og i udskolingen eller andre mærkbare indsatser. Og ordet “mærkbare” er faktisk vigtigt for mig.
For pengene skal ikke bare kunne ses i et budget. De skal kunne mærkes ude i klasselokalet.
De skal kunne mærkes af eleven, der har brug for, at en voksen siger:
“Prøv lige igen. Jeg ved godt, du kan.”
Det er dér, vores budget bliver til virkelighed.
Magnus:
Magnus repræsenterer udvikling. Da jeg lærte Magnus at kende, var han en af de mere stille i klassen. Men gennem vores gymnasietid så jeg ham fylde mere og mere, tage mere plads og blive en ret toneangivende del af vores klasse. Det var enormt fedt at få lov til at følge den udvikling.
For skolen handler ikke kun om det, der står på skoleskemaet.
Den handler også om at udvikle sig som menneske. Om at turde række hånden op. Om at fejle. Om at blive udfordret. Om at lære at være en del af et fællesskab med mennesker, som ikke nødvendigvis ligner en selv.
Når man starter i skolen, er man ét menneske. Når man forlader den, er man forhåbentlig blevet lidt klogere på både verden og sig selv.
Det ansvar skal vi tage alvorligt! Rigtig alvorligt.
Mathias:
Mathias repræsenterer fællesskabet og den aktive undervisning.
For Mathias var en kæmpe energibombe i vores klasse. Han kendte nærmest alle på gangene, og han havde en helt særlig evne til at invitere andre med ind i fællesskabet. Jeg håber faktisk, at alle unge på et tidspunkt møder en ven som Mathias.
For Mathias minder mig om noget vigtigt: Vi er ikke alle sammen bedst, når vi sidder stille ved et bord.
For nogle unge findes den største succes et helt andet sted. På fodboldbanen, i hallen, i musiklokalet, på værkstedet eller et helt femte sted.
Det er også dannelse.
Det er også læring.
Og måske endnu vigtigere: Det kan være dér, et ungt menneske for første gang mærker følelsen af:
Her hører jeg til. Her bidrager jeg med noget. Her er jeg faktisk god til noget.
Den følelse skal vores folkeskole give plads til.
For skolen skal ikke kun være et sted, hvor vi lærer noget. Den skal også være et sted, hvor vi opdager, hvad vi kan, hvem vi er, og hvor vi hører til.
Bertram:
For mig repræsenterer Bertram noget, som måske er sværere at skrive ind i et budget.
Nemlig sammenholdet.
De mennesker, man møder undervejs. For når jeg tænker tilbage på mine år i skolen og på gymnasiet, kan jeg selvfølgelig huske undervisningen. Men jeg kan mindst lige så tydeligt huske menneskene.
Dem man grinede med. Dem man havde de svære dage sammen med. Dem man voksede op sammen med.
Det er også dét, vi skal skabe rammerne for.
For et godt ungeliv handler ikke kun om karakterer eller om, hvilken uddannelse man ender på.
Det handler også om at have nogen at følges med.
Magnus, Bertram og jeg havde faktisk filosofi sammen, og i første time startede vores lærer ud med at præsentere os for en sætning, der har sat sig fast: At rejse er at leve. Livet er en rejse, som vi alle er på, og det handler rigtig meget om de venner, man får på vejen.
En anden ting, jeg også blev præsenteret for i filosofi, var, at man skaber mening med livet ved at putte ting ind, og en ting, jeg virkelig tror er vigtig for mange unge, er, at man får sig et fritidsjob. Jeg nævnte tidligere livet som et hus, man bygger sten efter sten, og jeg tror faktisk, at det at få sig et fritidsjob er en central sten for ens hus. Jeg tror, det giver noget, som er svært at beskrive, ansvarsbevidsthed, sociale færdigheder og lærer noget om forpligtende fællesskaber uden for ens skole. Ligesom at gå til fodbold, man skal altså møde op hver evig eneste søndag, ellers kan man ikke stille hold.
Det har vi lagt en klar vej til i budgettet. Vi oplever desværre flere og flere unge, som står uden job og uddannelse i Holbæk. Faktisk står hele 500 unge uden job og uddannelse.
Det er 500 unge mennesker. 500 forskellige historier. Og 500 unge, som vi ikke må give op på.
Derfor skal der handles NU! Og der gør vi med det her budget, derfor afsætter 1 mio. kr. i 2027 og 2028 til at investere i en målrettet indsats for unge i Holbæk. Det synes jeg vi kan være stolte af.
Jeg selv startede på McDonald’s nede i byen, da jeg gik i 8. klasse. Jeg siger ikke, alle skal starte deres arbejdsliv med at lave burgere i friturelugt sammen med andre unge i 8 timer. Men jeg håber, alle unge kan finde sig et fællesskab på en arbejdsplads, fordi det giver blod på tanden, det giver lyst til at ville udvikle sig. Jeg har nu været ansat på McDonald’s i 5 år. Det har både haft sine opture og nedture. Men sådan er det, og det lærer man noget af. Jeg ville ønske, jeg kunne give alle unge den start på arbejdslivet, jeg har fået, fordi alle unge fortjener en helt fantastisk start på arbejdslivet, fordi det skylder vi dem.
For til sidst er det måske dét, vores ansvar handler om. Vi kan ikke bygge de unges liv for dem. Men vi kan være med til at give dem et stærkt fundament og nogle gode sten at bygge videre med.
Den første sten bliver måske lagt i folkeskolen. En anden i fodboldklubben. En tredje på den første arbejdsplads. Og langsomt bygger man det menneske, man skal blive
For i Holbæk Kommune skal det ikke bare være okay at være ung. Det skal være helt fantastisk at være ung
Det synes jeg, vi tager nogle vigtige skridt imod med det her budget. Derfor stemmer jeg for.
Tak for ordet.
Lad mig tage jer tilbage, ikke så langt tilbage, men bare tilbage til for 3 år siden.
Der startede jeg i 1.g på gymnasiet, ligesom rigtig, rigtig mange andre unge i Holbæk, måske fordi man selv havde lyst, eller vores forældre havde sagt, vi skulle.
Jeg husker tydeligt min første dag, efter de ugers grundforløb man nu havde haft. Jeg skulle møde min rigtige klasse, de mennesker jeg nu skulle bruge de næste 3 år med og faktisk også store dele af mit ungdomsliv med.
Jeg vil rigtig gerne præsentere jer for de drenge, der gik i min klasse, fordi jeg synes faktisk, at de hver især og sammen repræsenterer, hvor vi skal hen med vores folkeskole her i Holbæk.
Oliver:
Oliver repræsenterer fagligheden, det husker jeg enormt tydeligt hvor enormt dygtig Oliver var i timerne.
For selvfølgelig skal vores folkeskole først og fremmest være et sted, hvor man bliver dygtigere. Hvor man lærer at læse, skrive, regne, være nysgerrig og forstå den verden, man er en del af. Det er de grundsten, man lægger som på et tidspunkt skal være ens fundament, man bygger sit livs hus på. En sten ad gangen.
Men faglighed handler også om at opdage, at man faktisk kan noget.
Og det kræver også, at de voksne omkring vores børn har tiden og mulighederne for at hjælpe dem.
Derfor er jeg enormt glad for, at vi med det her budget løfter skoleområdet med 13,2 millioner kroner årligt.
10 millioner kroner målrettes blandt andet to-voksen-ordninger på mellemtrinnet og i udskolingen eller andre mærkbare indsatser. Og ordet “mærkbare” er faktisk vigtigt for mig.
For pengene skal ikke bare kunne ses i et budget. De skal kunne mærkes ude i klasselokalet.
De skal kunne mærkes af eleven, der har brug for, at en voksen siger:
“Prøv lige igen. Jeg ved godt, du kan.”
Det er dér, vores budget bliver til virkelighed.
Magnus:
Magnus repræsenterer udvikling. Da jeg lærte Magnus at kende, var han en af de mere stille i klassen. Men gennem vores gymnasietid så jeg ham fylde mere og mere, tage mere plads og blive en ret toneangivende del af vores klasse. Det var enormt fedt at få lov til at følge den udvikling.
For skolen handler ikke kun om det, der står på skoleskemaet.
Den handler også om at udvikle sig som menneske. Om at turde række hånden op. Om at fejle. Om at blive udfordret. Om at lære at være en del af et fællesskab med mennesker, som ikke nødvendigvis ligner en selv.
Når man starter i skolen, er man ét menneske. Når man forlader den, er man forhåbentlig blevet lidt klogere på både verden og sig selv.
Det ansvar skal vi tage alvorligt! Rigtig alvorligt.
Mathias:
Mathias repræsenterer fællesskabet og den aktive undervisning.
For Mathias var en kæmpe energibombe i vores klasse. Han kendte nærmest alle på gangene, og han havde en helt særlig evne til at invitere andre med ind i fællesskabet. Jeg håber faktisk, at alle unge på et tidspunkt møder en ven som Mathias.
For Mathias minder mig om noget vigtigt: Vi er ikke alle sammen bedst, når vi sidder stille ved et bord.
For nogle unge findes den største succes et helt andet sted. På fodboldbanen, i hallen, i musiklokalet, på værkstedet eller et helt femte sted.
Det er også dannelse.
Det er også læring.
Og måske endnu vigtigere: Det kan være dér, et ungt menneske for første gang mærker følelsen af:
Her hører jeg til. Her bidrager jeg med noget. Her er jeg faktisk god til noget.
Den følelse skal vores folkeskole give plads til.
For skolen skal ikke kun være et sted, hvor vi lærer noget. Den skal også være et sted, hvor vi opdager, hvad vi kan, hvem vi er, og hvor vi hører til.
Bertram:
For mig repræsenterer Bertram noget, som måske er sværere at skrive ind i et budget.
Nemlig sammenholdet.
De mennesker, man møder undervejs. For når jeg tænker tilbage på mine år i skolen og på gymnasiet, kan jeg selvfølgelig huske undervisningen. Men jeg kan mindst lige så tydeligt huske menneskene.
Dem man grinede med. Dem man havde de svære dage sammen med. Dem man voksede op sammen med.
Det er også dét, vi skal skabe rammerne for.
For et godt ungeliv handler ikke kun om karakterer eller om, hvilken uddannelse man ender på.
Det handler også om at have nogen at følges med.
Magnus, Bertram og jeg havde faktisk filosofi sammen, og i første time startede vores lærer ud med at præsentere os for en sætning, der har sat sig fast: At rejse er at leve. Livet er en rejse, som vi alle er på, og det handler rigtig meget om de venner, man får på vejen.
En anden ting, jeg også blev præsenteret for i filosofi, var, at man skaber mening med livet ved at putte ting ind, og en ting, jeg virkelig tror er vigtig for mange unge, er, at man får sig et fritidsjob. Jeg nævnte tidligere livet som et hus, man bygger sten efter sten, og jeg tror faktisk, at det at få sig et fritidsjob er en central sten for ens hus. Jeg tror, det giver noget, som er svært at beskrive, ansvarsbevidsthed, sociale færdigheder og lærer noget om forpligtende fællesskaber uden for ens skole. Ligesom at gå til fodbold, man skal altså møde op hver evig eneste søndag, ellers kan man ikke stille hold.
Det har vi lagt en klar vej til i budgettet. Vi oplever desværre flere og flere unge, som står uden job og uddannelse i Holbæk. Faktisk står hele 500 unge uden job og uddannelse.
Det er 500 unge mennesker. 500 forskellige historier. Og 500 unge, som vi ikke må give op på.
Derfor skal der handles NU! Og der gør vi med det her budget, derfor afsætter 1 mio. kr. i 2027 og 2028 til at investere i en målrettet indsats for unge i Holbæk. Det synes jeg vi kan være stolte af.
Jeg selv startede på McDonald’s nede i byen, da jeg gik i 8. klasse. Jeg siger ikke, alle skal starte deres arbejdsliv med at lave burgere i friturelugt sammen med andre unge i 8 timer. Men jeg håber, alle unge kan finde sig et fællesskab på en arbejdsplads, fordi det giver blod på tanden, det giver lyst til at ville udvikle sig. Jeg har nu været ansat på McDonald’s i 5 år. Det har både haft sine opture og nedture. Men sådan er det, og det lærer man noget af. Jeg ville ønske, jeg kunne give alle unge den start på arbejdslivet, jeg har fået, fordi alle unge fortjener en helt fantastisk start på arbejdslivet, fordi det skylder vi dem.
For til sidst er det måske dét, vores ansvar handler om. Vi kan ikke bygge de unges liv for dem. Men vi kan være med til at give dem et stærkt fundament og nogle gode sten at bygge videre med.
Den første sten bliver måske lagt i folkeskolen. En anden i fodboldklubben. En tredje på den første arbejdsplads. Og langsomt bygger man det menneske, man skal blive
For i Holbæk Kommune skal det ikke bare være okay at være ung. Det skal være helt fantastisk at være ung
Det synes jeg, vi tager nogle vigtige skridt imod med det her budget. Derfor stemmer jeg for.
Tak for ordet.