Ofte siges det om malerier fra romantikken, at de indrammer
“det gode, det sande, det skønne”
Det får mig til at tænke på den lidenskab
vi har i os som mennesker.
en indre glød som brænder i os.
Vi læsser på, indtil der ikke kan læsses på mere.
Ligesom et bål, skal vi brænde det væk.
Som en vulkan, bryder vi ud.
Bryder sammen.
Et udbrud kan genforene os med vores indre lidenskab.
Lidenskab er håbet på noget nyt.
ønsket om noget nyt.
Et romantiseret billede af det uvisse.
For dette udbrud giver os
En ny indre glød.
En mere kontrolleret glød.
En mere kontrolleret glød.
En glød som skal værnes omkring,
passes på.