MIne Elskelige / met huad Aandelig Hiertens fryd oc lyst wi denne hellige Fest / som wi kalde HErrens Advent / paa huilcken wi ihukomme hans tilkommelse i Kiødet / skulle begaa oc høytidelige holde: Det viser oss icke alleeniste den hellige Prophet Zacharias / som Matthæus her indrager i Texten / der hand siger: Vær megit lystig du Zions Daatter / fryd dig du Jerusalems Daatter / See din Konge Christus kommer til dig: Men oc den hellige Koning David / der hand i sin tid denne Fest beginge / met frydelig Sang / sigendis: I Porte ophøyer eders offuerslag / oc giører eder høye i euige Dørre / at Ærens Konge skal komme der ind / HErrens Stercke oc mægtige i Krig.
Item: Folckit som her i Texten siunger met Hiertens lyst aff den 118 Psalme / Hosanna / loffuit være den som kommer i HErrens Naffn. Huilcket / at wi som ere fangne Folck i den forkrenckit Natur / sidendis i Mørckit oc Dødsens skygge / oc kunde opueckis til at giøre / (i det wi see vor høye Lycksalighed oss er berid i Jesu Christo / som kommer til oss / saa wi som tro paa hannem retsindeligen / haffue i hannem saadan en Aandelig Konge / der vil ved sit Blod redde sit fangne Folck / aff alle deris Haand som dem hade: ) Da ville wi Texten angaa / som oss der til skal bevege / oc der aff trende smaa Stycker korteligen met huer andre i Guds fryct forhandle.
Først ville wi see den beskriffuelse Zacharias oc Matthæus her i texten sætte paa Christum.
Dernest ville wi see / huad for et Folckis Kong hand er / som er Zions Daatters / oc Jerusalems Daatters / Oc huorledis hand kommer til dem.
For det Tredie ville wi see / met huad Hiertens Belevenhed / baade de oc wi skulle hans Tilkommelse vente. Gud hielpe oss her til met sin Naade / Amen.
Om det Første.
Huad Christi voris Kongis beskriffuelse er anrørendis / den befatter Zacharias oc Matthæus i tuende maade: I. At de kalde hannem en Konge. II. Sige de oss / huordan en Konge hand er / (som er 1. en rætferdig / 2. en Frelst / 3. en fattig / saa hand rider paa et laant Asen.)
- At Christus er en Konge / det bekiender den hellig David / der hand saa siger i Guds Person om Christo: Jeg vil indsætte min Konge paa mit hellige Bierg Zion. Gabriel Engel siger oc til Mariam / at Christus skulde være en Konge offuer Jacobs Husz euindelig / saa der skulde icke være ende paa hans Kongerige. Den HErre Christus bekiender selff for Pilato / at hand er en Konge / oc vaar der til sød oc kommen til Verden / at hand skulde vidne om Sandhed.
At ingen skal meene Christum nogen verdslig Konge at være / men en Aandelige / da acte disse otte Stycker / som vidne hannem at være en Aandelig Konge.
- Christus bekiender selffuer for Pilato: At hans Rige er icke aff denne Verden / vaar det der aff / siger Christus / da skulde mine Tienere vel stride derfor / at ieg skulde icke antuordis Jøderne.
- Det viser oss oc hans Embede / som er at saliggiøre arme bodferdige Syndere. Det er en viss Tale / siger Paulus / oc i alle maade værdig at høre / at JEsus Christus er kommen til Verden / syndere salig at giøre.
- Det viser oss oc hans Fiende / som hand er kommen at nederlegge / som er icke aff Kiød oc Blod / men er en Aand. Der til / siger Johannes / er Christus aabenbarit / at hand skal løse Dieffuelens Gierninger.
- Det viser oss oc den maade hand bruger til at frelse sine met / som er icke ved Vogne eller Heste / Bysse oc Krud / som Værdslige Folck giøre. Men hand bruger der til 1. sit egit Liff: Menniskens Søn / siger JEsus selffuer / er icke kommen at lade sig tiene / men at giffue sit Liff til betalning for mange. Dernest bruger hand mod sin fiende sit hellige Ord oc Aand / ved huilcket hand opliuser vor forstand. Saa hand giffuer oss Saligheds forstand ved voris synders forladelse / oc i saa maade tager os aff Sathans oc Mørckens Rige / oc sætter oss i sit egit Rige / huor wi haffue ved Troen til hans fortieniste oc Værdskyld forløszning aff alle vore synder.
- Det visis oss oc / i det at JEsus regnerer offuer Folckis Hierter / saa alle Kongernis Hierter ere i hans Haand / at hand vender dem huort hand vil / siger oss den vise Salomon. Som wi oc see Exempel paa / i det hand vende Ægypternis Hierte / at de laante Israels Folck / som de dog hadede / deris kaastelige Kar oc Clenodier.
Oc i Laban / hues vrede Hierte mod Jacob Patriarch / hand omuende til en Kysz. Lige saa i Esau. Item i Saul. Ja her i Texten lader hand oss høre same sin mact / der hand siger / Saa skal hand strax fremsende dem. Ja alle onde Aander ere oc under JEsu mact: Saa hand kand kaste alle haardnackedis Siele i den euige Ild.
- Verdslig Regering er offte wfructbar / saa de kunde icke som de gierne vilde / vdrette alting: Men HErrens Regiering oc Herredømme varer altid. Saa hand giør alt det hand vil / i Himmelen oc paa Jorden / siger David. Huor offuer hans Ord oc Regiering er som en Regn / der icke kommer op før den giør fruct / siger Esaias.
- I verdslig Regiering er offte stor wræt / for de forstaae offte icke bedre: Oc der ere oc de / siger Amos / som omuende Ræt til Malurt / oc støde Rætferdighed til Jorden. Men i Christi Rige der møde Miskundhed oc Sandhed huer andre / oc der kysse Rætferdighed oc Fred huer andre. Oc der oprettis de Fattige / oc settis hoss Guds Folckis Førster.
- Alle verdslige Riger haffue deris ende paa tid oc paa sted. Tiden / saa den som i dag er en Konge / kand i morgen være en Dødning. Men Christus oc hans Regimente varer stedse oc altid. Saa der er icke ende paa hans Kongerige. Paa sted / thi verdslige Herrer haffue visse Land oc Folck at regiere / som wi læse / at Assuerus haffde 127 Lande. Men Christi Rige er hoss alle Folck oc Tungemaal.
Lader oss her aff paamindis / 1. At wi betæncke / at Christi Regiering er en Aandelig Regiering / oc skeer i vore hierter oc sind / i det hand der er boendis ved Troen / saa hand skriffuer sin hellige Low i vore Hierter. Som omuender vore Steenhierter / at de bliffue Kiødhierter. Oc saa opliuser vor forstand ved sit hellige Ord oc Aand / at wi kiende oc forstaae / at wi ere vredens Børn aff vor egen Natur. Ja ved Synden skildt fra Gud.
Ja hand giør at wi kiende / at Gud aff sin egen elskelighed / haffuer giffuit oss sin Søn JEsum Christum / at alle de som troe paa hannem / icke skulle fortabis / men haffue det euige Liff / huilcken hans Aands kundskab oc giør i vore Hierter en sønlig Affect: Saa den raaber Atba hierte Fader / oc giør at wi haffue hannem hierteligen kier: Saa hans Vilie at giøre / ere wi sønligen til rede.
Prøffue nu en huer sine Affecter / om de regeris aff Gud. Forsøger eder selff / siger Paulus / om i ere i Troen / prøffuer eder selff / ellers kiende i eder icke selff / om JEsus Christus er i eder / Ja huer den som vil haffue denne Aandelig Konge Christum til sin Konge / skal lade sit Sind oc Affecter regeris aff hannem.
De som ere Guds Børn / siger Paulus / regeris aff Guds Aand.
Dernest lader oss lerre / at effterdi vor Konge er en Aandelig Kong / oc vor Borgerskab er oc icke her paa Jorden / men i Himmelen / at wi derfore ere taalmodige / saa wi beholde vor Siel i stilhed / saa lenge wi ere i dette fremmede Land: Oc met David inderligen begere at komme til HErrens bolig / saa wi skal see Kongen Ansict til Ansict / huor en dag er bedre / end tusinde i de wgudelige Bolig.
II. Huordan er da denne Konge? Zacharias siger / at hand er 1. Rætferdig / 2. Frelst / 3. Fattig.
1. Rætferdig er hand aff herkomst / thi effter som hand er en euig Gud met Faderen oc den Hellig Aand / da er hand selff Rætferdig saa stor som hand er / oc i det hand er et Menniske / er hand oc skild fra Syndere. Saa der vaar aldrig fundet suig i hans Mund. Ja hand opfylte Lowen til punct oc pricke / saa ingen kunde beuise hannem nogen synd offuer.
Moses oc Samuel roses høyligen aff verdslig Rætferdighed / at ingen kunde haffue sig at beklage offuer deris regiering. Men Esaias siger / at JEsus er saa rætferdig / at hand kand giøre andre rætferdige met sin rætferdighed. Min tiener den rætferdig skal rætferdiggiøre mange. Ja wi haffue alle faaet aff hans fylde / ja oc Naade for Naade / effter som hand er bleffuen oss aff Gud til Rætferdighed.
Lerr nu her aff mit Barn / som frycter Gud / at du met Esaia i Hierte oc sind / glæder dig storligen i HErren / saa din Siel fryder sig i din Gud / thi hand førde dig i Saligheds Klæde / oc klædde dig met Rætferdigheds Kaabe / lige som en Brudgom viede dig met ære / oc som Bruden der vil pryde sig met sit tøy. Oc met Paulo trøst dig / at Christus er bleffuen dig aff Gud / Viiszdom / Rætferdighed / Helliggiørelse oc gienløselse. Saa der er ingen fordømmelse i dennem / som icke vandre effter Kiødet / men effter Aanden.
Dernest leff rætferdelig alle dine dage / thi hans Rætferdighed / siger Paulus / saae oc de Onde at finde / thi hand skal giffue en huer effter sine gierninger. Som wi see exempel paa i Syndfloden / i Sodomæ ødeleggelse oc Jerusalems.
Dernest siger Zacharias / at Christus er en frelst Konge / som ingen kand offueruinde. Ja hand / siger David / giør alt det hand vil / i Himmelen oc paa Jorden. Som hand oc selff bekiender / der hand siger: Mig er giffuen all mact i Himmelen oc paa Jorden / Ja Gud / siger Paulus / haffuer høyt ophøyet hannem / oc skenckit hannem et Naffn / som er offuer alle Naffn / at i Jesu Naffn skal huer knæ / deris som ere i Himmelen / oc paa Jorden / oc under Jorden / bøye sig / oc huer Tunge skal bekiende / at Jesus Christus er en HErre til Gud Faders ære.
O huilcket lycksalig Folck oc undersaatte ere alle Christi underdanige / de som frycte Gud / oc giøre det som ræt er / offterdi der kand ingen tage dennem fra deris Konge oc Rige / huilcket wi i saa maade beuise: I. Thi i det Gud icke tilregner oss miszgierningen / men som en Fader forlader oss alle vore Synder / (i det hand aff sin elskelighed / kaster dem paa sin Søn JEsum Christum) Som kaster dem fra Guds Ansict i haffsens dybhed / sin egen grundløse fortieneste oc verdskyld. Da ere wi jo et frit Folck fra Synden / effter som Sønnen haffuer giort oss fri.
II. Ja det Gud haffuer sendt sin Søns Aand i vore Hierter / som giffuer vor Aand Vidne / at wi ere Guds Børn / da ere wi oc fri fra Guds Vrede.
III. I det Christus / som er Lowens ende for alle som troe / ved Troen boer i vore Hierter / da haffue wi den Seyeruinder / som haffuer fuldkommit Lowen for oss / oc tagit hindis forbandelse fra oss / oc i saa maade offuervundit Verden oc Verdens Første.
IV. Ja i det wi haffue den der opslugte Døden i Seyer / da ere wi fri fra den euige Død / huor offuer wi ere saa frelst et Folck / at intet kand riffue oss aff Guds Haand / huad heller der er neruærendis eller tilkommendis / høyt eller laut. Saa det er wmueligt / at wi kunde forfaris. Thi Christus er her / som vil saliggiøre oss / hup vil da fordømme oss.
Vil nu nogen sige / huad fri Konge Christus vaar / alt lidde hand megit ont alle sin Liffs dage / oc døde jammerligen paa Kaarssit. Mit Barn / det giorde JEsus gierne / at betale for oss. Men hand sant da der met en euig Forløszning. Lige saa skal rætferdige / siger David / megit ont lide her i Verden. Men i det hand lider / siger Paulus / da vinder hand / ja ved Christi Haand / som hannem opholder. Oc effter hand er prøffuit / siger Jacobus / fanger hand Liffens Krone / som HErren haffuer loffuit dennem / som hannem elskte.
For det tredie siger Zacharias / at Christus er fattig / saa hand rider paa et Asen. Ja fattig er hand for Verdens Øyen / i det hand bleff fød i en Stold i Kuld oc Frost / haffde icke det hand kunde bøye sit Hoffuit til. Men den Fattigdom lidde hand / under hues fødder all Verdens Herlighed er lagt / til vor Salighed oc beste. Hand bleff Fattig / siger Paulus / der hand vaar riig / at wi ved hannem kunde bliffue rijge i de Himmelske gode: Ja deelactige i den Gudommelig Natur / oc skulle være som Christus er / oc see den Herlighed hand haffuer hafft met Faderen aff euighed.
Om den Andet.
Huad Folck haffue da denne frydelig Mand Christum til Konge? Texten siger / Zions Daatter / see / din Konge kommer til dig.
Her haffue wi tuende Stycker at acte / 1. Huem her forstaais ved Zions Daatter. 2. Huorledis den HErre Christus kommer til Zions Daatter.
Zion vaar der / som Jerusalem vaar bygt / aff huilcken sted Gud aff sin synderlig Gunst lod udgaa det hellige Evangelium / om hans Søn JEsu Christo / som Esaias spaade / at Lowen skulde udgaa aff Zion / oc HErrens Ord aff Jerusalem.
At denne Zion vaar en Figur til Christi Kircke / see wi i Davids Psalme / der hand siger i Guds Person: Jeg vil sætte min Konge paa mit hellige Bierg Zion. Item / Zions Bierg fryder sig / Juda Daatter glæde dig / for dine domme skyld / sætter eders Hierte til hendis Mure.
De som nu anamme samme Lærdom / som de hellige Propheter dreff / oc den HErre Christus selff / oc hans Evangelister oc Apostler / om den HErre JEsu Christo / paa Zions Bierg / den Christen Kircke / oc skickede deris Leffnit der effter / de kaldis rætteligen her Zions Døtter / fordi at de vaare ved Guds hellig Ord oc Aand / som udgick aff Zion / igienfødde til det euige Liff. Som oc Johannes oc Paulus vidner / at Gud haffuer giffuit dem mact at vorde Guds Børn som troe paa Jesum.
Her aff seis / hui Christus vil ingen samfund haffue met de Wgudelige / som icke vil leffue effter hans Ord. Ja som David vidner / at hand icke vil tage de wgudelige naffn paa sine læber / megit mindre at være deris Konge / eller at bede for dennem / som er / for de icke høre hans Ord / oc derfor ere aff deris Fader Dieffuelen / huilcken Gud haffuer tilsagt en euig Fiendskab / huor aff hand vil sige / siger David: Viger fra mig alle som giøre wræt / thi Rætferdighed oc Wrætferdighed / siger Paulus / haffue ingen selliskab.
Item David / et foruent Hierte skal vige fra mig / ieg vil icke kiende den onde / Aarlig vil ieg ødelegge alle Wgudelige / oc rødde aff HErrens stad alle wgudelige. Ja / siger Johannes / huo som giør synd haardnackeligen / hand er aff Dieffuelen / oc der til er Guds Søn aabenbarit / at hand skal løse Satans gierning. O Barn / hør oc læsz / oc beuar Guds Ord / som giør dig til Guds Barn / oc sætter dig under Christi Kongis forsuar.
II. Huorledis kommer Christus nu da til dette sit Folck? 1. Personlig. 2. Ved sit hellige Ord / Aand oc Sacramenter.
1. Personlig haffuer hand talit til Fædrene / til Adam: At / Quindens Sæd skulde træde Slangens Hoffuit / oc den hoff gaff hannem siunlig Tegen i Skindkiortelen / at Gud vilde klæde hannem met sit Søns rætferdighed.
Abraham kom hand oc selff til / der hand gaff hannem Forløffte / at i hans Sæd skulle alle Folck paa Jorden velsignis / Oc der hand gaff hannem Omskærelsens Sacramente. Der effter kom hand Personlig til Mosen / der hand lod sig see i Tornebuksen / som brende / oc dog icke opbrende / Oc der hand gaff hannem Lowen paa Sinai Bierg.
II. Effter den tid kom hand til sit Folck ved sit hellige oc salige Ord / som Guds Aand dreff de hellige Folck til at tale. Nu ved Esaiam om JEsu Person: See / en Jomfru er fructsommelig / oc skal føde en Søn / hand skal kaldis Immanuel / Gud met oss.
Nu ved Micheam om hans Fødeby: Oc du Bethlehem Ephrata est liden at være iblant tusinde i Juda / aff dig skal mig en udgaa / at vorde en Første / hans udgang er fra euighed. Nu ved Davidem om hans Død oc Opstandelse: Du skal icke forlade min Siel i Helffuede / oc ey tilstede din Hellige at see Forradnelsen / du skalt kundgiøre mig Liffsens sti / hoss dig er en offuerflødig glæde / lystige værelser hoss din høyre Haand euindelig. I sine hellige Sacramenter / Omskærelsen oc Paaskelammit / ja i de hellige Offer / Pactens Blod / kom hand oc til dem i det gammel Testamente.
I det Ny Testament kom Christus til Zions Daatter Personlig / der hand anammit Mandom i Jomfruens Liff / oc vaar hoss dem paa 34 Aar / til sin død / oc siden effter sin Opstandelse i 40. Dage: Men effter hans Himmelfart kommer hand til Zions Daatter / i sit hellige Ord / Aand oc Sacramenter.
Her aff haffue wi nu at lerre / at wi skulle lade Guds Ord boe rigeligen iblant oss / i all Vijszdom oc Forstad / elske det offuer fijnt Guld oc Sølff / oc skicke vor gantske Liff oc Leffnit der effter / ligesom voris Liffs Rettesnore / oc gierne bruge de hellige Sacramenter: Effterdi Ordet oc Sacramenterne ere de midler / ved huilcke Ærens Konning Christus vil komme til oss / saa krafftig / at hand skal bliffue i oss / oc wi hannem / oss til euig salighed.
Om det Tredie.
Men huad hiertens Affect skulle wi nu tage mod denne vor Aandelig Konge Christum / det lærer vor dagt Text oc Zacharias oss under sex Ord / Zacharias siger saa: 1. See / din Konge. 2. Vær megit lystig oc frydelig. Matthæus siger at wi skulle 1. føre vor Asen til Christum. 2. Strø vore Klæder paa Veyen. 3. Hugge Grene aff Træerne / oc strø dem paa Veyen. 4. Siunge Christo vor Hosanna / Hosehia / na / lad det lyckis nu.
- I det Zacharias siger / See / din Konge / da lærer hand oss / at wi skulle giffue god act paa vor Lycksalighed / som de hellige Fædre i det gamle Testament giorde / som saa hierteligen ventede oc begerede at vilde see Christum. Som wi læse / at Eva der hun haffde fød Cain / meente hun / at hun saae den forloffuit Messaiam.
Den gamle Lamech meente oc / at hans Søn Noe haffde værit den forloffuit Mand / oc derfor sagde: Denne er den oss skal trøste i vor Arbeyd paa Jorden. Jacob Patriarcha haffde oc højlig gierne seet hannem / der hand sagde: Mig lengis effter HErrens salighed. Lige saa David / der hand raabte: Ah at der maatte komme hielp offuer Israel / oc HErren vilde frelse sit fangne Folck / da vilde Jacob glæde sig / oc Israel fryde sig.
Esaias beder oc smaalig / at Himmelen vilde drybe / oc skyen vilde regne Rætferdighed. Item / Ah at du vilde bryde Himmelen oc fare ned. Oplad du oc din Forstands Øyen / at kiende / elske oc dyrcke samme din Konge JEsum Christum / at det skal icke breydis dig met Jøderne / at hand kom til dig / oc du anammit hannem icke.
Ja saa at see / oc giffue act paa Saligheds tid / raader oss offte den hellig Aand. Nu ved David / der som i høre paa hans Røst i dag / da forhærder icke eders Hierte. Nu ved Esaiam / søger HErren meden hand findis / kalder paa hannem den stund han er nær.
Den wgudelig forlad sine Veye / oc huer som ilde giør sine tancker / oc omuende sig til HErren / oc hand skal forbarme sig offuer hannem / oc til vor Gud / thi hand skal være megit rund til at forlade. Nu ved S. Paulum / Natten er fremgangen / men Dagen er kommen nær / derfor lader oss aflegge Mørckens Gierninger / oc iføre oss liusens Vaaben. Item / ieg haffuer bønhørt dig i en behagelig tid / oc hiulpit dig paa Saligheds Dag. See / nu er en velbehagelig tid / See / nu er Saligheds Dag.
See / siger David / som Tieneris Øyen see paa deris Herris Haand / saa see vore Øyen paa HErren vor Gud / indtil hand bliffuer oss naadig.
II. Vær megit lystig oc frydelig / megit lystig vaar Guds Folck Israel / der Moses bleff send til dem. Lystig oc glad maa jo Guds Folck være i Christi tilkommelse i kiødet: I. Effterdi de haffde da Manden paa Armene / som haffde ract Faderen Haand paa deris vegne / at sette igien til rette alt det som i Adam vaar forkast / Ja at betale baade en fuldkommen lydighed oc en fuldkommen betalning.
II. Ja de som tro / haffde nu den / i huilcken de skulde bliffue leffuende / som døde i den første Adam. I det hand (som Elias / eller Eliseus / der udracte sig offuer sin Vertindis Søns døde Legome / at det bleff leffuende) udrecker sin Naadis Verme / fortieniste oc Verdskyld offuer dem / oc giør dem leffuendis til et euige Liff.
III. For det tredie skulle wi / siger Matthæus / effter Disciplenes Exempel / føre vort Asen / wforstandige Natur / til Christum / at hand kand ride der paa / saa at hand styreroc regerer hinde paa salige Veye.
Oc sige met David: HErre / lad din gode Aand føre mine Fødder paa Fredsens Vey.
IV. Wi skulle oc strø vor gamle Adams Klæder / den onde forderffuit Natur / under Jesum / som Israels Høffuitzmend strøde deris Klæder under Jehu / der hand vaar salvit til Konge. Saa at hun adlyder hannem / til at Kaarszfeste Kiødet met sine Affecter oc begieringer. Giøre wi nu det / da skal Christus klæde oss igien met sin Rætferdigheds Kiortel / ved huilcken wi skulle bliffue værdige / at sidde met Abraham / Isaac oc Jacob / til Bords i Himmerigis Rijge.
V. For det femte skulle wi met Folckit affhugge de Aandelige Græne aff de Aandelige Træer vore Legomer / som forhindre HErrens tilkomst oc Vey / som er alt det der siunis oss høyt: 1. Stor Herkomst. 2. Rigdom. 3. Mact. 4. Verdslig Vijszdom. Hugger du dette saa aff / at JEsus kand træde der paa i dig / oc haffue rum at komme til dig / da skal hand giøre dig igien til et leffuende Palmetræ / som er plantet hoss vandbeckerne / hues Blade icke skal viszne / Men skal grønis oc være Palmer i Herrens Husz euindelig.
VI. I det at disse unge Folck siunge Christo Hosanna / da paamindis wi om trende Stycker: 1. At wi skulle bekiende Christum at være den der kommer i HErrens Naffn / det er effter Guds egen forordning / befalning oc tilsagden / at knuse Slangens Hoffuit.
Dernest / at wi bede hannem aluorligen / at hans Tilkomst vorder oss lycksalig Hoschia / na / lad det vel lyckis nu. For det tredie / at wi skulle lade hans Loff idelig være i vor Mund / for hans beuist Hielp. Som oc David siger: Din Loff /HErre / skal altid være i min Mund. Item / met Tacksigelse vil ieg betale dig / HErre / at du frelste min Siel fra Døden. Item / min Siel loff HErren / oc alt det som er i mig hans hellige Naffn / min Siel loff HErren / oc forglem aldrig det gode hand haffuer giort dig.
Saadan Guds æris Løff / i Aand oc Sandhed at giøre i all euighed / for Thronen oc Lammet / der til giffue oss Gud sin H. Aands Naade / ved vor HErre Jesum Christum / Amen.