Pelle Dragsteds tale ved Enhedslistens årsmøde

Forleden var jeg på besøg på havnen i Hirtshals. Hos Mathias, som er tillidsmand på havnens store maskinværksted. Det var dagen efter, at et flertal i Folketinget havde hævet danskernes pensionsalder til 70 år.

Vi stod nede i det trange maskinrum i et af de skibe som Mathias og hans kollegaer går og reparerer. Og han spurgte mig undrende: ”Hvad er det med politikerne inde på Christiansborg? Det forstår jo ikke vores virkelighed, når de tror vi kan arbejde til vi er over 70.”

Han fortalte om arbejdet nede i de små mørke maskinrum, hvor de sjældent kan stå oprejst, så arbejdet må foregå på knæ eller liggende. Om hans ældre kollegaer som allerede fået skiftet knæ. Nogle af dem flere gange.

Og som han sagde: ”Vi har sgu ikke mulighed for at arbejde hjemmefra en dag om ugen, for vores arbejde foregår hernede.”

Jeg er helt enig med Mathias. Det er totalt virkelighedsfjernt, at Danmark skal have verdens højeste pensionsalder.

Og helt ærlig: Hvis nogen har ret til en tidlig pension, så er det sgu da ikke Mette Frederiksen og hendes generation af politikere, der stadig kan hæve pension fra de fylder 60. Så er det da Mathias og hans kollegaer, og alle de andre mennesker der knokler hver dag og skaber det her land.

***

Den mangel på respekt for det arbejdende Danmark, er desværre ketegnende for den regering vi trækkes med for tiden. Regeringen er jo ekstremt effektiv når det har handler om at dele skattelettelser ud i toppen.

De sænkede arveskatten. Ikke for almindelige danskere forstås. Men for arvingerne til Danmarks milliardrige familiedynastier. De sænkede afgifter på at flyve rundt i privatfly.

Når den økonomiske elite skal have et problem løst, så rykker regeringen ud med blå blink og sirener, og får ryddet alle sten af vejen. Men når det gælder de problemer, som det brede flertal kæmper med, så er det lige som at prøve at komme igennem til kundeservice i et sløvt teleselskab.

For eksempel når det handler om de stigende priser på dagligvarer, som er ved at slå bunden ud af økonomien – ikke mindst for pensionister, studerende og andre med lave indkomster. Om de eksploderende huslejer. Eller om bankernes renter og gebyrer, som hiver flere penge op af lommen på danskerne end nogensinde før.

Når det drejer sig om helt almindelige menneskers helt almindelige problemer. Så er det ikke fra denne her regering man skal forvente hjælp.

***

Men Heldigvis er der, selv i de her usikre tider, én ting vi er sikre på. Inden halvandet år skal vi vælge et nyt folketing. Og det er mere end på tide. For Danmark – eller rettere den del af Danmark, der ikke flyver privatfly og arver familiedynastier – har brug for et nyt flertal.

Et flertal, der i arbejder mindst lige så hårdt, konsekvent og effektivt for almindelige menneskers tryghed, som denne her regering arbejder for Overdanmark. Og kære venner. I ved, hvordan det fungerer. Det flertal får vi ikke uden os. Der er som altid brug for os i Enhedslisten.

***

Det er måske i denne tid mere afgørende end nogensinde at vi får genopbygget rimeligheden, retfærdigheden og solidariteten i det her land.

For det er jo det vores samfund er bygget på. At vi passer på hinanden. At klasseskellene ikke bliver for store. At vi har hinandens ryg, og står op for vores kollegaer – uanset om de er født i Vejle eller Warszawa. I de usikre tider vi lever i lige nu, er dét solidariske Danmark er måske vigtigere end nogensinde.

***

For venner. Vi står i farlige tider. Autoritære – ja måske endda fascistiske – kræfter er på fremmarch.

De har alle sammen det til fælles, at de er 100% ligeglade med international lov og ret.

De forsøger åbenlyst at sprede deres autoritære, antidemokratiske idéer til resten af verden. Og ja, de ser netop vores velfærdssamfund med solidaritet, sammenhold og stærke fagforeninger, som en torn i øjet. Som noget forkert og fjendtligt, der skal bekæmpes.

***

Og venner. Denne nye og farlige situation – den kalder på venstreorienterede, på socialistiske svar. En hovedopgave er at få viklet os ud af det vasalagtige afhængighedsforhold til Trumps USA. Og her er jeg nødt til at sige en ting:

Hvordan kan man overhovedet få den idé – selv efter Trumps trusler mod Danmark og Grønland – at USA skal have militærbaser i Danmark. Hvor lejesoldater skal kunne gå bevæbnede rundt. Hvor CIA helt åbent siger, at de vil spionere mod Danskerne. Hvor soldater som begår voldtægt ikke vil kunne retsforfølges ved danske domstole.

Det er jo fuldstændig forrykt. Vi kommer i Enhedslisten til at kæmpe for at den tåbelige og farlige base-aftale, bliver revet i tusind stykker.

***

Men der skal mere til. Danmark og Europa er desværre på en række områder alt for afhængige af USA. Alt for sårbare.

Vi har set hvordan de amerikanske tech-oligarkers kontrol med vores digitale infrastruktur – vores mails, vores betalingssystemer, vores sociale medier, nu bliver misbrugt til at gennemtvinge Trumps autoritære dagsordner.

Som da Microsoft blokerede mail og kommunikation for den internationale krigsforbryder-domstol. Den slags bøllemetoder skal vi under ingen omstændigheder acceptere. Og det er derfor vi op til dette årsmøde har fremlagt en plan for, hvordan vi kan Trump-sikre Danmark.
Så vi hverken kan trues eller presses til at danse efter hans pibe. Så vi er frie til at tage vores egne valg, stå på vores egne værdier, og forsvare en regelbaseret verdensorden. En retfærdig verdensorden.

***

Men venner. Hvis vi skal blive uafhængige af Trump. Hvis vi skal kunne føre en selvstændig politik, så forudsætter det også, at vi bliver i stand til at forsvare os selv. Sammen med allierede, som vi deler værdier med.

Dér er vi desværre ikke i dag i Danmark. Det skyldes et enormt svigt fra Fogh-regeringen, som med helt åbne øjne valgte at nedlægge vores territorialforsvar.

Og i stedet brugte alle pengene på en angrebsstyrke, der skulle føre ødelæggende krige i Irak og Afghanistan, for at tækkes USA. Det er derfor vi i dag reelt står uden et forsvar, der kan hævde suverænitet i vores eget land.

Det går ikke! Ikke i en tid hvor autoritære stormagter – helt uden respekt for international lov – truer os fra flere sider.

Ingen stormagter skal kunne kigge sultent på vores land. Eller have lette betingelser for at skubbe os rundt i manegen, som vi har set USA gøre det i alt for mange år.

Vi skal kunne føre en selvstændig udenrigspolitik med fokus på fred og afspænding og international solidaritet. Det er derfor et bredt flertal i vores hovedbestyrelse har fremlagt et forslag om en ny forsvars og sikkerhedspolitik, som vi skal diskutere i de kommende dage.

***

Jeg er op til det her årsmøde blevet spurgt af journalister, om det betyder at Enhedslisten flytter til højre. Og mit svar er et klart Nej. For der intet som helst højreorienteret ved at kunne forsvare sit eget land.

Slet ikke i en tid, hvor højreekstreme kræfter vinder frem. Det er tværtimod en del af vores socialistiske arv, at tage kampen op mod autoritære kræfter.

Da fascismen sidst bankede på Europas dør, drog tusindvis af venstreorienterede unge mænd og kvinder – herunder mange danskere – til Spanien for at forsvare den unge demokratiske republik mod fasisterne.

Og under modstandskampen gik venstrefløjen forrest for at befri vores land, og bekæmpe nazisternes autoritære regime. Man skal altid skal passe på med historiske sammenligninger. Men når autoritære kræfter truer, så bør vores svar være det samme i dag som dengang:
No Pasarán. I kommer ikke forbi. Ikke i Ukraine. Ikke i Palæstina. Ikke i Nuuk. Ikke noget sted.

***

Betyder det så, at vi i Enhedslisten – ikke længere er et fredsparti? Absolut ikke.
Lige så stærkt som vi støtter op om et effektivt selvforsvar. Lige så stærkt afviser vi enhver angrebskrig, som dem vi så i Irak og Afghanistan. Enhedslisten vil altid – altid gå forrest i kampen for fred.

Vi vil styrke udenrigstjenesten, investere i diplomatiet, intensivere arbejdet for dialog, for afspænding og fred. Og kæmpe for at atomvåben forbydes. Det er helt afgørende – og det er noget, som alt for få partier tør tale om i denne her ultra-militariserede tid.

Men i Enhedslisten holder vi aldrig op med at tro på fred og dialog. Vi bliver aldrig nogensinde et enøjet oprustningsparti.

***

Og det er også vores opgave at minde om, at forsvar er meget mere end kun krudt og kugler. Vores velfærd. Vores fællesskab. Vores sociale tryghed. Det er måske vores aller vigtigste værn mod autoritære kræfter.

Vi har jo set det igen og igen. Dér hvor mange føler sig socialt og økonomisk usikre. Det er dér hvor Trump, Putin og andre sorte kræfter vinder frem. Og derfor er det decideret farligt, når der er partier der foreslår, at finansiere endeløs oprustning, ved at skære i vores velfærd.

Lige nu forsøger Trump at presse Danmark til at vi fremover hvert eneste år skal bruge helt op til 5 pct af vores BNP på krudt og kugler. Det er mere end USA – verdens stærkeste miliærrmagt – selv bruger.

Det er helt ude af proportioner, og Mette Frederiksen burde sige klart fra i stedet for at underlægge sig Trumps diktater.

For ja. Vi skal have et forsvar der fungerer. Men vi skal også have en velfærd der fungerer. Og venner. Vi skal også have råd til at investere massivt i den grønne omstilling.For klimaforandringerne, naturens kriser. De forsvinder ikke bare fordi Mette Frederiksen ikke længere gider at taler om dem. Og vi kommer aldrig til at ofre velfærden eller den grønne omstilling på oprustningens alter.

Der er i den grad brug for et parti i Danmark, der forsvarer netop de balancer. Der aldrig opgiver troen på, at fred og forsoning både er muligt og nødvendigt. Der aldrig glemmer at klimakrisen stadig er den alvorligste sikkerhedstrussel verden står overfor. Som står fast på ét centralt princip: De stærkeste våben vi har mod Trump og Putin og deres ligemænd er vores velfærd og vores fællesskab.

***

Og vores næste store mulighed for at slå et slag for det solidariske Danmark. For det grønne og bæredygtige Danmark. Det er kommunal- og regionsvalget i efteråret. For det valg handler netop om almindelige menneskers hverdag.

Skal vores sundhedsvæsen være et Legoland, hvor de rigeste kan springe over i køen? Er der pædagoger nok nede i børnehaven? Kan ældre regne med en værdig behandling? Skal de store jordejere skal have ret til at forurene vores drikkevand med pesticider og forvandle vores fjorde til golde undervandsørkener?

Det er de spørgsmål valget handler om. Og vi skal endnu engang vise, at Enhedslisten står på almindelige menneskers side.

Som når Cecilie vores byrådsmedlem i Fredericia sørger for gratis busser i hele kommunen. (Ja i hørte rigtigt, Gratis busser – det kan faktisk lade sig gøre når Enhedslisten får magt som vi har agt)
Eller som når Line og co i København sikrer, at der skal være 40% almene boliger i nye store boligområder.

Eller når Else og Henrik i Region Midtjylland, får afprivatiseret rengøringen på hospitalerne, så medarbejderne igen får rimelige løn og arbejdsvilkår.

Eller Susanne og Søren i Nordjylland tager opgaver tilbage fra overbetalte privathospitaler.
Overalt hvor Enhedslisten får magt. Der sker der forandringer. Dér får vi resultater. Ikke for dem i toppen, men for det brede flertal.

***

Og venner. Jeg er sgu pænt optimistisk med hensyn til de næste valg. Og det skyldes først og fremmest jer. Jeg har de seneste 3 måneders tid været rundt og besøge 40 af vores afdelinger, og efter sommerferien tager jer ud til de 60, jeg stadig mangler.

Men allerede nu kan jeg godt afsløre, at vi har verdens bedste parti. Det har simpelthen været en kæmpe optur at komme rundt og møde jer. Høre jeres historier. Høre om jeres politiske arbejde.

Der er særligt to ting der har gjort mig så glad – udover den varme velkomst jeg har fået selvfølgelig, Og tak for den.

Men særligt to ting: – Det ene er hvor bredt og mangeartet et parti vi er.

Hvis nogen fortæller jer, at vi skulle være sådan et parti kun befolket af københavnere og mennesker der har gået længe på universitetet, så kan de godt tro om igen.

Jo, jo, vi er da nogle stykker her i partiet, der har den baggrund. Men vi er også så meget andet. Vi er buschauffører som Karin og Miralem. Vi er lærere som Susanne, Signe, Mogens, Frede. Vi er smede som Dennis, Ulla, og Kenneth.Tømrere som Eivind, og Bent – og Sygeplejersker som Lars og Trine,

Vi er Truckfører som Deniz, Gymnasielærere som Karin, og pædagoger som Tobias, Jens Ove, og Paula. Vi er taxachauffører som Halil og John, skuespillere som Rasmus, og musikere som Tommy.

Vi er Postbude som Birgit, Sus og Peter. Og sosuer som Tabib og Eva. Og sådan kunne jeg blive ved og ved og ved. Vi er arbejder-Danmark i alt dets bredde og mangfoldighed.

***

Det andet som jeg har lagt mærke til er, hvor aktive I alle sammen er. Jeg oplever ofte at I siger: Jeg er ikke så aktiv. For bagefter at fortælle, at I udover Enhedslisten er aktive i handicaprådet, i den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen, i Næstehjælperne. I boligforeningen.
Og ja – jeg tror ikke du finder et parti i Danmark med en større andel der er, eller har været tillidsrepræsentanter, der hvor de arbejder. Det gør mig simpelthen så pavestolt, at være en del af sådan et parti.

Fyldt med mennesker, der stiller sig op og tager ansvar, og kæmper for naturen, for jeres medmennesker, for jeres kollegaer. For jeg kan stå nok så mange gange inde i fjerneren og kloge mig.

Men det der virkelig kan rykke mennesker nærmere til os, det er når de oplever, at dem, der står op for fællesskabet, dër hvor de bor, der hvor de arbejder, der hvor de går i skole – at det er dem fra Enhedslisten.

Så skal vi ikke også bruge de kommende valgkampe til at få endnu flere mennesker med i det her stærke, aktive og kæmpende fællesskab.

Venner! Må jeg høre? Er I klar til at gå ud og kæmpe for at rødt og grønt og solidarisk Danmark!
Er I klar til at vise, at vi i Enhedslisten står på almindelige menneskers side. Hver eneste gang.
Er I klar til at føre den stærkeste og bedste valgkamp vi nogensinde har ført?

Kære venner, Kære kammerater. I er fantastiske og jeg er så stolt over at være i parti med jer!

Rigtig godt årsmøde!