Pelle Dragsteds tale Folketingets afslutningsdebat

Tale til afslutningsdebat

I de her usikre tider.  Med Putin og Trump.  Og de konflikter, og det kaos, og det had, som de skaber, kommer man faktisk til at holde endnu mere af Danmark.

Og det handler ikke bare om bøgeskovene, fjordene og fællessangene. Det handler først og fremmest om det solidariske samfund vi sammen har skabt.

Hvor vi mærker, at vi er en del af et fællesskab.

Hvor vi tager os af hinanden. Rejser hinanden op igen, hvis vi snubler i livet.

Hvor det er naturligt at være medlem af en fagforening, og stille os op for vores kollegaer, hvis nogen bliver behandlet dårligt.

Ikke fordi vi skal. Men fordi vi vil. 

I usikre tider, er dét solidariske Danmark måske vigtigere end nogensinde.

Og er det ikke også som om, at vi rykker lidt tættere på hinanden i denne her tid? 

Ryster på hovedet sammen, over Trumps seneste absurde påfund, når vi mødes i frokoststuen eller til familiekomsammen.

Glædes lidt mere over, at vi har et samfund der ikke er så splittet. Over vores velfærd og solidaritet med hinanden

Flere og flere vælger at gå udenom de amerikanske varer i supermarkedet, og køber mere dansk eller europæisk.

Salget af Tesla-biler er faldet hurtigere end Elon Musk kan nå at strække armen ud. 

Vi rykker sammen. Og det er der i den grad også brug for!
 

Priser og klasseskel
For lige nu vokser ulighed og klasseskel.  Vi mærker det i vores hverdag. 

Nede i supermarkedet, koster en pakke smør nu 30 kroner. Eller mere. 

Det er vanvittigt. Og det gælder jo ikke kun smørret. 

Mælk. Kaffe. Æg. Priserne på mange dagligvarer steg op imod 30 procent det seneste år.  

Dagligvarer, som familier i hele landet er afhængige af for at få hverdagen til at gå op. 
Særligt dem af os, der har mindst bliver ramt.  Pensionister, som må sortere varer fra ved kassen, når de overraskes over priserne. Det er trist at være vidne til. 

Og der er ingen fornuftig forklaring. Omkostninger ved at producere dagligvarer er faktisk faldende. Alligevel bliver mælken, smørret, æggene dyrere og dyrere. 

Hvordan kan det gå til?

Det skal jeg fortælle jer. Pengene forsvinder ikke ud i den blå luft. De forsvinder ned i lommen på fødevaregiganter som Arla og Salling Group, der har høstet store overskud.  

Banker
Og det er jo ikke bare i supermarkederne, at vi bliver flået. De store danske banker har også skruet gebyrer og låneomkostninger massivt op. 

Aldrig har de danske storbanker hevet så mange penge op af lommen på  borgere og små erhvervsdrivende. 

Danske Bank og Nordea kunne så til gengæld fejre deres andet år med historiske rekordoverskud. 

Pengene vi betaler i gebyrer og renter forsvinder heller ikke ud i den blå luft. De forvandles til milliardudbytter til nogle af Danmarks rigeste mennesker.
 
Politisk ansvar
Men det behøver ikke at være sådan. Der er ikke nogen naturlov, som bestemmer, at priserne skal stige. At gebyrerne skal skrues op. At danskernes skal have sværere ved at få enderne til at mødes.

Nej det er politik. Politiske valg. Og politiske svigt.

Enhedslisten har i de seneste år forsøgt at råbe regeringen op. Vi har krævet indgreb overfor fødevaregiganterne. Vi har krævet bedre beskyttelse af bankkunderne. 
Men regeringen sidder helt stille. Ingenting gør de for at beskytte danskerne mod grådigheden. 

I usikre tider burde det ellers være deres fornemste opgave, at værne om danskernes tryghed.  

Husleje og boligmarkedet
Og det er jo ikke bare nede i supermarkedet, eller når vi åbne rudekuverterne, at vores udgifter er stukket af. 

Det er også når vi skal betale for vores bolig. Prisen for at bo er op himmelflugt. Huslejerne er skruet massivt op. 

Det burde ellers være basalt. Alle skal have råd til et hjem. Et sted at bo. I den by hvor de er vokset op. I den by hvor de arbejder. 

Men sådan er det ikke længere. Boligbyrden – den del af lønnen som man bruger på at betale for sin bolig - er eksploderet. 

Og igen – er det absolut ikke nogen naturlov, der siger at det behøver at være sådan.

Det er et resultat af massive politiske svigt. 

Svigt fra en generation af politikere – socialdemokrater og højrefløj - der har solgt vores byer og vores boliger til udenlandske kapitalfonde og spekulanter. 

680.000 danskeres bolig er nu ejet af private spekulanter. Omkring en tredobling siden 2010. Næsten alle nye boliger, der bygges er hamrende dyre spekulant-lejeboliger. 

Og Imens er byggeriet af betalbare almene boliger nærmest gået helt i stå. 

Den udvikling presser pædagogfamilien, sygeplejersken, politibetjenten ud af vores store byer. 

De mennesker der passer vores børn, pleje vores syge, og passer på os har ikke råd til at bo der hvor de arbejder.

I Enhedslisten har vi i årevis kæmpet for at gøre det lettere at bygge de billige demokratisk ejede almene boliger. 

Men socialdemokraterne siger nej, nej og atter nej. Og det er uanset om boligministeren hedder Rosenkrantz-Theil eller Hæstorp Andersen. 

Men det er heller ikke længere nok, at bygge flere almene boliger. 

For det hjælper ikke de mere end en halv million danskere, der bor til leje hos de private spekulanter. 

Derfor foreslår vi fra Enhedslistens side i dag at indføre et loft over huslejen. At vi genindfører den regulering af lejen på private lejeboliger, som alle lejere tidligere var beskyttet af. 

Så vi kan give en garanti for at fremtiden ikke bringer uhyggelige overraskelser - med en skyhøj leje, der presser danskerne fra hus og hjem.

Men igen – kan jeg forstå på dagens debat - siger socialdemokraterne nej. 

Det er et kæmpe svigt. Ikke mindst af vores hovedstad, hvor huslejerne er steget aller mest. 

Men det er selvfølgelig heller ikke en egn, som socialdemokraterne går synderligt meget op i. Det er nogen gange næsten som om de faktisk sætter en sport i det modsatte.  

Politik er at vælge side
Jeg har sagt det før. Og jeg kommer nok også til at sige det igen. Politik handler ofte om at vælge side. 

Stiller man sig på side med de pensionister, som har svært ved at få pengene til at række nede i supermarkedet. Eller med de fødevaregiganter, der tjener milliarder på at skrue priserne op. 

Vil man hjælpe alle de familier, som har svært ved at få råd til at bo? Ellers vil man heller holde hånden over de kapitalfonde, som skummer fløden på skyhøj husleje?

Regeringen stiller sig desværre på fødevaregiganterne og kapitalfondenes side. 
I Enhedslisten står vi på de almindelige danskeres side. På lønmodtagerne, pensionisterne, lærlingenes og de studerendes side. På lejernes side. 

Og jeg og Enhedslisten kommer til at gøre kampen imod danskernes stigende udgifter til et af vores centrale politiske mærkesager i tiden der kommer 

For højrefløjen de vil ikke sætte foden ned over for de bagmænd, som skummer fløden på de skyhøje priser og huslejer. Derfor kan de ikke løse problemet. 

Og Regeringen de tør ikke løse problemet. 

Så det er op til os på venstrefløjen af skabe et Danmark, du har råd til. Og det lover jeg at Enhedslisten vil knokle for. 

Afslutning
For i usikre tider. Når mørke skyer samler sig over verden.  Så skal vi svare ved at gøre mere af det, der gør Danmark til Danmark.  

Gøre klasseskellene mindre. 

Styrke vores fællesskaber. Fra fodboldklubben til fagforeningen. 

Udvide vores velfærdssamfund. Så vi kan få alle trygt gennem de kriser, der banker på. 

Stå op for hinanden. Og stå sammen for det vi tror på.

I Enhedslisten, der står vi på din side. Hver gang.