Ole Witte Madsens prædiken helligtrekongers søndag

Dagens tema er forstyrrelser, og hvordan vi håndterer dem.

I dag vil jeg forstyrre jer med en lille hyldest til de forstyrrelser, vi møder i hverdagen, men som ingen af os bryder os om. For selvfølgelig vil vi ikke forstyrres; vi kan ligefrem blive voldelige af det, måske dog mest som tastaturkrigere. Tværtimod vil vi gerne have fred og ro, til eftertanke og tro. Især herinde i denne gamle, skønne kirkebygning med bænke, der ikke er blevet blødere trods slitagen af hundredevis af bagdele. 

Tænk, hvis en flok aktivister kom herind og afbrød vores gudstjeneste med deres forstyrrende bannere med ubehagelige sandheder. Det kan godt være, hele verden og hele menneskeheden er i fare på alle tænkelige måder, men forstyrres om dét midt i vores forsamling i dag - nej tak! Herinde vil vi gerne have en forstyrrelsesfri zone; herinde samles vi ikke om sager, der hører til i den politiske virkelighed, som vi træder ud i efter gudstjenesten. Politik ud af kirken, tak. (Selvom vi ikke kan lægge vores tanker eller erfaringer fra os ude i våbenhuset.) 

For en stund er vi samlet i et trygt rum (safe space) indviet til Gud og kristendom til en gudstjeneste, der følger et fast og trygt program fra præludium til postludium, fra indgang til udgang, og for mange er der tryghed i, at gudstjenesten forløber, som den plejer. Herinde taler vi ikke til os selv om os selv, men lægger ører til, hvad Faderen og Sønnen og Helligånden vil sige til os. Det er altså noget dybere og rører ved nogle grundvilkår, som vi er fælles om. Herinde fyldes vi op med det håb, vi skal bære ud i samfundet. Forstyrrelser byder vi altså ikke velkommen, men det tager forstyrrelserne sig naturligvis ikke af; de melder sig, hvor og når de vil og kan. Ja, som en uinviteret aktivist eller demonstrant - måske med banner! 

I dag har vi hørt om de tre vise mænd. Man kan forestille sig, at de i deres fjerne hjemland søgte efter svar i stjernerne, men da dén stjerne viste sig, blev de forstyrrede i deres videnskabelige undersøgelser. De måtte afsted for som rigtige videnskabsfolk at se det med deres egne øjne. At stjernen lyste, betød, at en særlig person var blevet født, en særlig kongesøn; sådan én, der er sjældnere end de fleste astronomiske sjældne begivenheder. Jødernes nyfødte konge var kommet til verden, så naturligvis gik de vise mænd til konge Herodes og forstyrrede ham med et spørgsmål, han absolut følte forstyrrede ham dybt ind i sjælen: Hvor er den nyfødte konge? 

De var ikke aktivister i klassisk forstand, men de var søgende troende, der gik videnskabeligt og lidenskabeligt til værks. Kong Herodes kendte ikke svaret, så han forstyrrede endnu flere lærde og kloge hoveder for at finde svar på den mulige trussel; at en anden konge var blevet født i hans rige og ville rejse sig for med magt at gøre krav på magtens krone. De vise mænd fik flere informationer om deres mål, så de drog afsted med stjernen som guide; og de fandt en skat, som havde de fundet enden af en regnbue. De gik ind i stalden og forstyrrede den nye mor med sit første barn og gav gaverne, som intet barn siden har fået. Og nu vil jeg lige forstyrre dåbsforældrene, Sara og Mathias, fik I besøg af tre vise mænd, da Anton blev født? Fik I eller han guld og røgelse og myrra i barselsgaver? Nej…? Nej, det skete kun den ene gang i verdenshistorien. Guld som tegn på Jesu kongelighed, røgelse som tegn på hans guddommelighed og endelig myrra som tegn på, at han måtte dø for verdens skyld. Det skal vi beskæftige os mere med til påske - så kom endelig igen! Hvis ikke det er til for meget forstyrrelse i jeres liv… 

Nu vi tydeligt forstår, at meget af historien foregår - med forstyrrelser. En forstyrrelse er en afvigelse fra den plan, der så nydeligt var blevet lagt. Vismændenes plan, Herodes’ plan, Maria og Josefs plan - igen og igen er det de gode forstyrrelser, der skaber spændingerne og fremgangen og bringer os bedre steder hen. Vi får det ikke, som vi vil, men vi får det bedre når vi er åbne for at lære noget af de gode forstyrrelser. 

Hyrderne på marken havde planlagt en stille nat med ro, fred og hvile, eller måske sad de omkring bålet og faldt hen i ensomhed i mørket uden for Betlehem, kun overladt til deres egne uhensigtsmæssige tankemylder og plagsomme bekymringer. Vi kender kun sådanne øjeblikke alt for godt. Disse hyrder, der var langt ude, blev opsøgt og forstyrret af engle, der holdt et banner op med et godt budskab: “Se, Guds søn er også til glæde for jer.” Ja, Guds glæde er også en søn for os. Og vi skal ikke tage fejl af det lille barn; han voksede op og blev noget af en ballademager; og han forstyrrede både den offentlige orden og ro og de religiøse lederes fastgroede religiøse praksis og tro. Jesus præsenterede et budskab om tro og håb og kærlighed, og man takkede ham ved - så at sige at skyde budbringeren og - at korsfæste Jesus. Ingen aktivist-Gud, tak. 

Når Gud forstyrrer os i al vores bekvemmelighed og magelighed, så er det for at bringe os et bedre sted hen. Nogle vil naturligvis reagere med frygt og raseri som en kong Herodes. Andre vil høre kaldet og sadle kamelen for at se, hvad der er for enden af vores søgen. At tro er at søge - det er én stor forstyrrelse at være søgende. Når man søger, indrømmer man, at man endnu ikke har fundet hele sandheden; som de tre vise mænd, der var vise nok til at være ydmyge og søgende og ikke kunne slå sig til ro, før de havde fået svar og vished. Men selv da slog de sig ikke til ro, men hjemad drog, og hvem ved, hvad de brugte resten af deres liv på? Mon de forstyrrede andre med historier og fortællinger om deres religiøse søgen og vandren til Betlehemsstalden? 

Vi har brug for forstyrrelser, selvom vi egentligt ikke ønsker dem. Der findes dog negative forstyrrelser, som fx når vi lokkes og fristes til ondskabsfuldheder, eller når vi forstyrres ud til grænsen af vores tålmodighed; når vi nedbrydes som et Gudsbarn på den gamle klode. Enhver med børn og teenagere, svigermødre, naboer og kollegaer, familier, venner og andre relationer - og et spejlbillede - ved, hvad jeg hentyder til. Det kræver overskud at håndtere sådanne negative forstyrrelser, og for hver gang, vi står igennem sådanne forstyrrelser, belønnes vi med grå hår, der sætter sig som synlige medaljer. Så når jeg kigger ud over menigheden i dag vil jeg sige tillykke til jer for jeres mange sejre. Salige er de, der forstyrres og kommer et bedre sted hen. 

Vi har brug for forstyrrelser for ikke at gro fast på en uhensigtsmæssig måde i dårlig adfærd; nogle doomscroller dér bag skærmen, andre arbejder sig til stresssygemelding; andre igen tænker sig ned i ensomhedens skyttegrave eller op på piedestaler af selvhøjtidelighed. Vi er ikke altid til glæde og gavn for os selv. Derfor har vi brug for Guds gode forstyrrelser, og det kan vi komme og få her til disse rolige gudstjenester i denne gamle kirke. For her bruger vi ikke tiden på alt muligt men på dét at tænke over os selv i forhold til det Gudgivne menneskelivs korthed, dødens vished og evighedens længde; herinde er dåbsfad og nadverbord, prædikestol og hårde bænke, der altsammen indrammes af bønner og orgelets brusende toner. 

Kirkeklokkerne har også i dag forstyrret sognet for at kalde til gudstjeneste, og nogle er mødt op i et rum med ganske få forstyrrelser. Herinde sker der ikke så meget, og der er ikke så mange overraskelser. Vores Gud er dog forstyrrelsernes Gud, og han lader os ikke blive alt for bekvemme i vores almindelige liv; han lader ikke en ligegyldig ro falde på vores tro. 

For hvad skal vi som døbte med det nye år, der ligger foran os? Hvad søger vi efter her i kirken og ude i samfundet? Hvilke spørgsmål vil vi have svar på - eller give svar på? Hvordan kan kristendom som tro, håb og kærlighed blive levende imellem os her i kirken, her i sognet, her i landet? Måske nogen vil ud at blive forstyrrende aktivister for en vigtig sag? Vi kan jo forstyrre hinanden om dette og meget andet over en kop dejlig varm kaffe efter gudstjenesten. Glædelig Helligtrekongers Søndag. Amen.