De seneste 20 år er der blevet udgivet en del selvbestaltede tillæg til den autoriserede salmebog. Senest 151 salmer.
Nye tider skal også have nye salmer. Salmer i en mere moderne sprogdragt, end de salmer vi har i salmebogen nu, som for manges vedkommende stammer fra enevældens – ja endda helt fra middelalderen og oldkirkens tid.
Nu er der bare det, at visse af disse nye salmetillæg ikke bare indeholder salmer. De indeholder også sange, der ikke er salmer. Dvs sange, der ikke lovsynger Gud eller henvender sig til Gud, men som besynger menneskelige fællesskaber. Sange der handler om at finde sig selv som teenager på en efterskole. Sange om elskov mellem to mennesker eller sange med opfordringer til at lade livet udfolde sig og mærke tilværelsens storhed og den slags.
Det er der intet som helst galt med. De nævnte eksempler stammer alle fra gode sange. De sange er bare ikke salmer.
En salme er mere end bare en bestemt form. En salme skal handle om Gud og om evangeliet. Den skal henvende sig til Gud, Jesus eller Helligånden. Den skal lovsynge Guds kærlighed og skaberværk. Ellers er den bare et rungende malm og en klingende bjælde.
Hvis man savner nyt salmesprog, kan det da aldrig være en løsning at skifte salmer ud med verdslige sange. For skifter man salmer ud med sange – så afvikler man kirken. Man tømmer den for indhold.
Men kirken skal ikke ødsle arven bort.
Hvis den gør det, strander den. Kirken er nu overladt til det blot menneskelige.
Men hvad kan det menneskelige stille op mod fortabelse, lidelser og død?
Ingenting.
Det indser sønnen i lignelsen, som jo faktisk ikke er fortabt, for han kommer jo tilbage til faderhuset, som endnu står og modtages der som en kongesøn.
Og det er netop, hvad kirken skal.
Den skal stå der som faderhuset gør i lignelsen. Stå der og tage imod hjemvendte børn. Tage imod dem som konge-sønner og døtre.
Så er der noget at vende tilbage til, når alt vores eget har mødt sin grænse, set sit nederlag og er kommet til kort.
Kirken skal ikke give sine børn stene for brød.
Kirken skal love glæde, når vi sørger, den skal forkynde opstandelse, hvor vi ser død. Den skal tilgive, hvor vi forbander, den skal forpligte, der hvor vi løber fra ansvaret, den skal ydmyge den hovmodige og ophøje den ydmyge. Den skal prise de sørgende og sagtmodige som salige. Den skal krone mennesket med herlighed og ære, selv når mennesket fornedrer sig selv og andre.
Kirken er bygget på apostlenes og profeternes grundvold og med Kristus som hovedhjørnesten. Det er i Kristus kirken holdes sammen.
Hvis Kristus ikke er hovedhjørnesten, hvis nogen ikke bygger med Kristus som fundament, så er kirken jo ikke mere en bolig for Gud. Så er den bare pindebrænde.
Så er der jo ikke noget at komme hjem til, når verden brænder. Når alt håb er ude og når vi har mistet alt.
Det ville være frygteligt hvis det skulle ske. Der skulle gerne være noget at vende tilbage til når kirkens sønner og døtre begynder at længes efter noget større og mere stabilt i tilværelsen end det som verden kan give dem. Og meget tyder på, at den længsel er påtrængende.
I hele den vestlige verden, hvor Gud netop har været dømt ude i årevis, er det ved at ske noget nyt. I både USA, England, Australien og Frankrig oplever mange kirker fornyet interesse blandt unge.
Også her i Danmark har man undersøgt troen. Og det ser ud til at mange unge leder efter et holdepunkt. I Gud og danskerne – trosanalysen 2026 svarer næsten to ud af tre unge mellem 16 og 30 år, at de søger efter en følelse af mening med livet.
Gud og danskerne viser også en tydelig interesse for Bibelen blandt unge. 41,3 procent af de unge under 30 år er interesserede i at lære mere om Bibelen, viser undersøgelsen.
Kirkegang. Hvis man skal tro undersøgelsen går flere unge nu i kirken end deres forældre gør.
De unge udtrykker, at de har det bedre, når de har været i kirke. Fylde, retning og mening – for dem findes det kun hos Gud.
Men hvis nu det ikke er Guds ord de møder i kirken, når de kommer, men kun menneskeord - hvad så?
Hvis ingen i kirken fortæller dem noget andet, end det de kan høre andre steder – hvorfor skulle de så komme?
Her må kirken virkelig ikke svigte.
Enhver der har med kirken at gøre, må se til hvordan han bygger, som Paulus skriver et andet sted (1 Kor 3)
For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. End ikke sølv eller Guld eller ædelstene er noget værd og alt det bygger ikke en kirke. Det gør alene lovsange til Gud og Kristus. Guds ord. Amen