I landsbyen Besser på Samsø ligger en af øens 7 eller 8 kirker. Besser kirke. Der er også en stor flot præstegård i Besser, for Besser var et fedt kald – dvs landbrugsjorden var (og er) god. Derfor kunne man så også bygge en flot præstegård, som man så heldigvis har bevaret og passet på. Det er vist den eneste præstegård, der er tilbage på øen.
I Besser har man altså haft grund til at være tilfreds med sig selv. Derfor havde man tidligere også en lidt særlig skik, hvad indgangsbønnen angår.
Her undlod man nemlig det sidste: ”og hverdag forbedre mig i et helligt liv og levned.” Det, mente man, var ikke nødvendigt at bede om – for i Besser var folk gode nok. Ja. Man trækker lidt på smilebåndet. Ikke desto mindre tror, at jeg ånden fra Besser er meget udbredt i – måske – hele den vestlige verden.
Jeg hører i hvert fald tit talemåden: Du er god nok, sådan som du er. Og såmænd kommer det også nogle gange fra præster. Jeg har sikkert også selv sagt det, både fra prædikestolen og til mine børn.
Og det kan også være på sin plads og nødvendigt for meget selvkritiske og perfektionistiske mennesker, at få at vide. Men hvad med alle dem, der egentlig trænger til at tage sig lidt sammen og gøre sig umage?
Det er sandt, at Gud elsker alle mennesker, men det er det ikke det samme som, at Gud synes, at vi er ok som vi er, hvis vores hjerter er onde og vantro, hvis vi er forhærdede, hvis vi er feje.
Det er derfor Paulus skriver til den hebræiske menighed, at de skal formane hinanden – ikke bare om søndagen, men hver dag.
Ville det være nødvendigt, hvis hebræerne var gode nok, sådan som de er?
Du kan komme til Gud som du er, men det betyder ikke, at du nødvendigvis skal blive ved med bare at være, som du er. Hvis vi bare kunne selv og var gode nok som vi er, var der vel ingen grund til at komme i kirke eller være kristen overhovedet.
Er det i øvrigt ikke sigende – at aldrig har det enkelte menneske været mere overbelastet, mere stresset og mere i mistrivsel end i dag, hvor vi hylder det med at være god nok, sådan som man er?
Er der en sammenhæng? Jeg ved det ikke. Men det er da alarmerende, at så mange unge fx mistrives. Ja, at så mange i det hele taget mistrives. Det kan ikke undgå at berøre en og det må også anfægte os og få os til at overveje om det er hensigtsmæssigt, det med bare at være god nok som man er. Overveje om det virkelig trøster sjælen?
For det er jo spørgsmålet: Trøster det den overbelastede samvittighed? At sige, at det hele er ok? At der ikke er noget rigtigt eller forkert, men bare det du selv synes. Skal kirken bare bekræfte dig i, at det er ok, hvis du ikke kan døje din svigermor, din storesøster eller din nabo, fordi det er det, du har det bedst med. Trøster det den sjæl, der er træt og tung?
Under alle omstændigheder mente Jesus ikke, at vi bare kan forblive som vi er. Derfor revser han. I den gamle bibeloversættelser står der udskammer, og det græske ord, der ligger til grund for oversættelsen betyder egentlig snerre, lige som når en hund viser tænder. Dvs Jesus lægger ikke fingrene imellem. Han er Bad Jesus her. Den Jesus som vi ofte bliver lidt forlegne over.
Og det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end Korazin og Betsajda. Det skal gå Sodoma tåleligere end Kapernaum, siger han.
Hvad betyder det? Jo, Tyrus og Sidon var jo hedningebyer. Der havde Jesus ikke været. De havde ikke hørt Guds ord. De havde lige som en undskyldning for deres eventuelt skændige opførsel. Sodoma kender vi. Ikke for noget godt. Sodoma var fuld af ondskab, og alligevel skal det gå Sodoma bedre end Kapernaum. For Jesus havde jo været i Kapernaum, men ikke i Sodoma. Kapernaum, Korazin og Betsajda var uden undskyldning.
Det betyder egentlig, at vi ikke har nogen undskyldning for at blive ved med at gøre det vi gør. Vi har hørt om Jesus og hvad han vil med os, og hvis vi kalder os kristne, kan vi ikke ignorere det. Efter denne revselse fra Jesus kan vi nu ikke mere være i tvivl om, at der kræves meget af os.
Men hvordan skal det så gå os? Hvem kan så vide sig sikker? Eller hvem kan så blive frelst, som vi hørte disciplene spørge for nogle uger siden?
Da er det, at vi skal lægge mærke til, at det skal gå helt anderledes, end noget menneske kan forestille sig.
Ved os selv kender vi ikke andre domme end dem vi selv fælder. Vi kender ikke anden retfærdighed en det vi selv forstår ved retfærdighed. Men det er ikke det der kommer til at gælde til sidst. For så meget får vi at vide i dag, som jeg sagde: at det skal gå helt anderledes, end noget menneske kan forestille sig.
Hos os selv er der altså ikke håb. Men hos Gud er der. For vi har del i Kristus og vi kaldes Guds børn. Ikke på grund af noget som helst hos os selv. Overladt til os selv, er der kun døden i vente. Overladt til os selv er vi bare som blomsten, der visner og dør. Overladt til os selv er der kun den evige parole om at vi er gode nok som vi er og det hjælper ikke spor. Men hvad hjælper så?
Jo det gør Gud og hans løfte til os, om at vi er hans børn. Det står fast. Det er ikke bare godt nok, det er bedre og mere trøsterigt end alt andet.
Amen