Guitaren hviner. Bassen dunker. Trommerne hamrer løs, så det gør noget. Forsangeren tager publikum med storm på refrainet, der er helt frit.
Den særlige lyd af Danmarks måske største rockband nogensinde, GASOLIN’, kommer folk i møde. Bandet fik masser af succes som få andre, fordi de evnede at komme helt ud over den så berømte rampe. Ja, Søren, Wili, Franz og Kim skabte nærmest rampen, rockscenen, den musikalske iscenesættelse og besættelse.
Og de gav det bedste af sig selv i ni hektiske, hvirvlende og kreative år fra 1969 til 1978, hvor deres fanskare bare voksede og voksede.
Det er i grunden længe siden. Og alligevel, aloha, føles det af mange, som var det i går. Flere millioner gange er Gasolin’s numre blevet afspillet også på de nye musikmedier som Spotify og YouTube. Danmarks Radio har for få år siden brugt hittet om ”Det bedste til mig og mine venner” som årets julehilsen til hele befolkningen. Hvad gør vi nu, lille du er blevet en talemåde i dagligsproget.
Gasolin’ går stadig rent ind. Navnet, som signalerer brændstof og energi, giver i den grad stadig folk mulighed for at tanke op, at tænke over og at mærke efter. Teksterne og musikken er og bliver langt mere end bare et tilfældigt strejf af en dråbe.
Derfor er det også med stolthed og taknemmelighed og glæde, at jeg i dag som direktør for museumsorganisationen ROMU, der som et af ti besøgssteder også driver museum RAGNAROCK, kan byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til åbningen af særudstillingen ”Så kom med mig” om GASOLIN’.
Bandet GASOLIN’ ville være fyldt 50 år her i anden halvdel af 2019. Det skal fejres, det skal markeres, det skal huskes som en del af vores nyere kulturarv. Og det sker så her med en tredimensionel transformation af mere end halvdelen af udstillingsarealet på dette skønne museum for dansk rock, pop og ungdomskultur.
Til lyden af Gasolin’ kommer publikum op som stjerner på vej derudaf til udstillingsbanen. Og i udstillingen kan man så se, prøve, lege med, lytte til, analysere, synge med på og fundere over hele gruppens univers af musik, show, følelser, publikumsreaktioner og påvirkning af dansk kultur i bredere forstand.
Det har været udfordrende, og det har været fantastisk stof at arbejde med. Og det har heller ikke kunnet lade sig gøre uden hjælp og støtte og samarbejde i rigtig mange henseender.
Derfor vil jeg også benytte anledningen i denne velkomst- og åbningstale til at sige tak!
”Gasolin’ er vores kulturs håb”, skrev Ekstra Bladet i 1976. Så tak først og fremmest til rockbandets fire spillemænd, som med strengelege, sirenesange og slagere på stribe skabte alle de værker, det liv og den kulturtradition med frihed, energi og attiude, der nu er kommet på museum.
Guitarist Franz Beckerlee har sammen med andre fremsynede og håbefulde mennesker fra dansk kulturliv arbejdet utrætteligt for, at Danmark skulle få et rockmuseum af international kaliber. Det lykkedes med åbningen af netop dette sted, hvor vi i dag er samlet, tilbage i april 2016. Så tak også til alle de musikere, projektmagere, fonde, forvaltninger, politikere både nationalt og lokalt, museumsfolk og flere typer af chefer, som har sikret, at rocken, poppen og ungdomskulturen nu også kan fremtræde som en fuldgyldig del af den nyere danske kulturhistorie her på det smukke og ikoniske RAGNAROCK.
Bag enhver frontscene er der også en backstage. Det gælder også for museumsområder, så når I senere på eftermiddagen kommer med os op i særudstillingen, så husk på alle de dygtige og dedikere medarbejdere, der har lagt hele deres hjerne og hjerte i at samle og frembringe det, I møder.
Alle ROMU-kolleger, I er helt igennem vidunderlige! Og det er også de helt tætte samarbejdspartnere i projektet fra Yoke og White Noise Agency: Sebastian Christensen og Dorte Andersen. Respekt!
Møller-Clausen Fonden, Knud Højgaards Fond og Alletiders Musikby Roskilde har støttet særudstillingen og eventprogrammet, som hører til. Stor tak!
Særlig tak også til fotograf Peder Bundgaard for at have givet sin samling af Gasolin’-fotos og coverarts til museet. Bundgaards arbejde understreger, hvordan visuelt udtryk, lys og iscenesættelse hænger uløseligt sammen med populærmusikkens gennemslagskraft.
”Gasolin’ – Danmarks populæreste beatgruppe – kan tage det roligt”, skrev B.T. i efteråret 1975. ”I aftes understregede de, at de er suveræne på det hjemlige marked. De behersker det hele, og deres kommende turné landet rundt kan kun blive en succes”.
Med de ord vil jeg også sige tak til alle jer, der er mødt frem i dag. Her fire-fem årtier senere bidrager I til at gentage og videreføre Gasolin’s uforlignelige kontakt til det hjemlige publikum. Tak for jeres opbakning til museet. Tak for råd og dåd. Tak for gode relationer. Tak for vigtigt samarbejde.
Det betyder rigtig, rigtig meget for mig og mine kolleger, at I som de første har turdet at komme med os med på rejsen på dansk rock, pop og ungdomskultur.
VARMT VELKOMMEN TIL JER ALLE – og velkommen til åbning af udstillingen!
TAK.