Tak for det, formand. Kære kolleger, så står vi her igen til en maratondebat her i Folketinget, hvor vi gør status. Og vores status er endnu en gang, at klimakrisen vokser. I år er det 10 år siden, at Parisaftalen blev indgået, men jubilæumsfesten er aflyst, for havene stiger stadig, isen smelter hurtigere, og vejret bliver varmere og vildere. I dag kan vi konstatere, at Parisaftalen er endt som en fiasko, for løfterne blev aldrig indfriet. I stedet for handling og forvandling fik vi pyntegrøn politik og business as usual. Derfor har verden nu en kurs mod 2-3 graders opvarmning med fatale konsekvenser, og det er ikke kun for havmiljøet og de arter, vi deler planeten med, men også for os mennesker. Vi er på vej ud over kanten på en rund planet, som Peter Sommer synger. Og hvor har han dog ret. Hele verden skriger på klimapolitisk lederskab, også her i Danmark.
Jeg ved godt, at regeringen siger, at vi er på vej mod vores 2030-mål, men det afhænger jo af, om man leverer, ikke kun på papiret, men også i virkelighedens verden. F.eks. afhænger det af, at landbruget reducerer sin forurening. Ifølge den grønne trepart skal det ske primært ad frivillighedens vej – ikke ligefrem en model, vi har gode erfaringer med. Det afhænger også af, at vi kommer tilbage på sporet med vedvarende energi, men her er Danmark som bekendt gået i stå. Men håbet er, at den nye havvindsaftale, som Alternativet også er med i, bliver et skridt i den rigtige retning, selv om det er drønærgerligt, at ambitionsniveauet er faldet fra 6 til 3 GW. Men selv hvis alt går godt, er der stadig virkelig langt til, at vi i Danmark kan kalde os for et grønt foregangsland, for husk nu, at hvis resten af verden levede som os her i Danmark, skulle man bruge knap fem planeter, og vi har jo kun en.
I Alternativet savner vi, at regeringen behandler klimakrisen med den alvor, som den fortjener, nemlig at statsministeren griber klimadagsordenen med den samme handlekraft, som hun gør, når det gælder Trump eller oprustning af forsvaret. Kort sagt savner vi ægte grøn klimaoprustning. Ægte grøn klimaoprustning er, at Danmark skal være 100 pct. klimaneutral i 2035, øge investeringerne i vedvarende energi og elektrificering, så vi hurtigere bliver fri af fossile brændsler og sikrer vores energisikkerhed. Ægte klimaoprustning er at omlægge landbruget, så vi får mindre animalsk og mere plantebaseret produktion, mere mad til mennesker, øget fødevareforsyning. Ægte klimaoprustning er at gøre det billigst at leve grønt. Det er da tudetosset, at økologisk svinekød er langt dyrere end konventionelt, og det er da helt absurd, at det er billigere at flyve til Paris end at tage toget til Aarhus. Pointen er det politiske valg, altså om vi skal blive ved med at sidde fast i den fossile fortid, eller om vi i Danmark, som Alternativet foreslår i vores klimaudspil, skal gøre det billigst og lettest at være grøn.
Jeg har også lyst til at sige, at Danmark har brug for en statsminister, der går foran, som samler folket og viser vejen, ligesom hun har gjort det før på andre områder, for vi skal jo ændre os, for ellers ryger vi ud over kanten. Og ingen har sagt, at det bliver let, men der er ingen grund til at gøre det sværere, end det er, eller at glemme, at den grønne omstilling også er en mulighed for at skabe et bedre samfund. Det er en mulighed for, at vores børn kan indånde ren luft på legepladsen og drikke rent vand fra vandhanen. Det er en mulighed at skabe tusindvis af nye grønne arbejdspladser til både nuværende og kommende generationer, og det er en mulighed for at skabe et bedre, bæredygtigt og mere lige samfund, hvor der også er plads til trivsel, omsorg, og hvor vi skaber en bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Helt grundlæggende er det et politisk ansvar at sikre den grønne omstilling.
Men vi kan ikke kun tale om ansvar, når det handler om klima, for ansvar handler også om at sige fra, når civile bliver bombet, når børn sulter, og når folkeretten bliver trådt under fode, sådan som det sker lige nu i Gaza, mens vi taler. Jeg ved, at det er en debat, der splitter os, og jeg forventer da også, at der sikkert kommer en masse angreb fra flere af jer, når jeg er færdig her, og det er fint nok, sådan må det så være, for vi skal tale om Gaza. Vi skal tale om Gaza, fordi det ikke bare er en humanitær situation, som statsministeren skrev på Facebook. Der er tale om ondskab i sin reneste form: Det er udsultning af børn, overgreb på civile, en etnisk udrensning i fuld skala. Netanyahus regering skjuler ikke engang længere sine intentioner, men taler åbent om at tage det sidste palæstinensiske territorie med alle midler. I enhver anden sammenhæng havde det udløst fordømmelse og hårde sanktioner, men ikke her. I stedet for at indføre sanktioner sender Danmark våbendele til Israel, i stedet for at fordømme angreb på civile, svarer regeringen med bekymring og diplomatiske floskler, mens Præsidiet giver danske skoleelever mundkurv på, så de ikke engang kan diskutere Palæstina.
Flere end 53.000 palæstinensere er blevet dræbt i Gaza siden oktober 2023. FN har dokumenteret, at næsten 70 pct. af de identificerede dræbte er kvinder og børn, og Amnesty har på baggrund af deres rapporter kaldt det, hvad det er, et igangværende folkedrab. Danmark har historisk valgt at stå på samme side med folk, der kæmper mod undertrykkelse fra Sydafrika til Østeuropa, og nu er det på tide, at vi gør det igen i både ord og i handling. I Alternativet opfordrer vi derfor regeringen til at stoppe våbensalg til Israel, at indføre økonomiske sanktioner og fordømme krigsforbrydelserne i Gaza.
Mindre kan ikke gøre det, for som den socialdemokratiske tidligere formand Mogens Lykketoft skrev i Altinget: Det handler om respekt for folkeretten og om at demonstrere, at vi er konsekvente i fordømmelsen af krigsforbrydelser, uanset om forbryderen hedder Putin eller Netanyahu.
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Lige nu svigter Danmark både Gazas børn og vores egne demokratiske værdier. Vi svigter menneskerettighederne, og vi svigter troen på international lov. Hvorfor og for hvem?
Kære kolleger, vi er på vej ud over kanten på en rund planet og i Gaza. Heldigvis er det ikke for sent at sadle om og gøre det rigtige, men tiden er ved at rinde ud, og hver dag uden handling har konsekvenser.
Tak for ordet.
Tak for ordet.