Salmisten skriver:
Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre!
Min sjæl fortæres af længsel
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber
efter den levende Gud.
Selv spurven finder sig et bo,
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger,
ved dine altre,
Hærskarers Herre,
min konge og min Gud.
Lykkelig de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig.
(Ps. 84,2-5.)
***
Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre!
Min sjæl fortæres af længsel
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber
efter den levende Gud.
Selv spurven finder sig et bo,
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger,
ved dine altre,
Hærskarers Herre,
min konge og min Gud.
Lykkelig de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig.
(Ps. 84,2-5.)
***
Christiansborg Slotskirke står i dag så smuk og spektakulær som ved indvielsen pinsedag 1826. En bolig for Hærskarers Herre og for os mennesker, ja selv for spurven og svalen. En forgård til Himlen, fordi den levende Gud her kommer os i møde i sit ord. Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Sådan udbrød pilgrimmen betaget, når han besøgte Jerusalems tempel. Som vi betaget må udbryde, når vi træder ind i dette monumentale og magtfulde kirkerum, der som en anden fugl Fønix er genopstået af asken. Et rum som atter er blevet taget i brug med Guds ord og bøn og med musik til Guds ære, så det ikke blot er et arkitektonisk pragtværk, men en kirke.
Pinsedag 1826 var en særlig stor festdag, fordi man den dag havde besluttet at fejre 1000-året for Ansgars og dermed kristendommens komme til Danmark 826. Derfor blev færdiggørelsen af Slotskirken fremskyndet, så kirken blev indviet før Slottet. Det var for øvrigt Grundtvig, der med sin historisk sans havde gjort opmærksom på det enestående jubilæum, og selv bidrog han til festen med tre højtidssalmer, som han ønskede skulle synges ved fromessen pinsemorgen i Vor Frelsers kirke, hvor han var præst. Men kort før festen fik han af stiftprovsten besked om, at han skulle holde sig til de salmer, der fandtes i den anordnede salmebog. Og da også biskoppen blev inddraget i sagen faldt svaret hvast: “Hvad nu hr. Grundtvigs salmer angaa, da kan jeg ingenlunde anse dem for passende. De have ikke den egenskab, som bør ventes af salmer. ... Alle indeholde dels uforståelige dels smagløse steder.” Det siger næsten sig selv, at alle tre salmer står i den nuværende salmebog, bl.a. den første af højtidssalmerne: Den signede dag med fryd vi ser, som er Grundtvigs gendigtning af den ældgamle danske dagvise. Men den har, ligesom Christiansborg Slotskirke, sin særlige tilknytning til pinsedag 1826.
Katastofen ramte som bekendt Slotskirken pinsemorgen 1992 på dens 166 års fødselsdag. Selv stod jeg og så ødelæggelsens vederstykkelighed fra tårnet i C.F. Hansens anden kirke, Vor Frue kirke, hvor luften var fuld af røg fra branden. Alle frygtede vi den pinsedag, at skaden var uoprettelig. Men kirken stod som bekendt til at redde og står nu atter som et af regentbyens fornemste Gudshuse. Et mødested mellem himmel og jord, ja mellem Gud og os. Herfra skal Guds ord lyde til tugt og trøst, til oplysning og opmuntring. Til tro, håb og kærlighed. Den signede dag med fryd vi ser. Sådan vil vi altid og under alle forhold kunne synge i Herrens hus, fordi Guds ord er grundtonen herinde.
For kirken er andet og mere end et bygningsværk, hvor himmelstræbende det så end måtte være i sin arkitektur og udsmykning. Kirken er først og sidst det sted, hvor kirkens Herre, Jesus Kristus er tilstede i sit ord, og hvor vi er tilstede om hans ord. Sådan som Grundtvig formulerer med suveræn sprogsans i sin salme om kirkens gamle hus, der står, om end tårne falde:
Vi er Guds hus og kirke nu,
bygget af levende stene.
Til lykke og velsignelse med genåbningen af Christiansborg Slotskirke.
Amen.
Pinsedag 1826 var en særlig stor festdag, fordi man den dag havde besluttet at fejre 1000-året for Ansgars og dermed kristendommens komme til Danmark 826. Derfor blev færdiggørelsen af Slotskirken fremskyndet, så kirken blev indviet før Slottet. Det var for øvrigt Grundtvig, der med sin historisk sans havde gjort opmærksom på det enestående jubilæum, og selv bidrog han til festen med tre højtidssalmer, som han ønskede skulle synges ved fromessen pinsemorgen i Vor Frelsers kirke, hvor han var præst. Men kort før festen fik han af stiftprovsten besked om, at han skulle holde sig til de salmer, der fandtes i den anordnede salmebog. Og da også biskoppen blev inddraget i sagen faldt svaret hvast: “Hvad nu hr. Grundtvigs salmer angaa, da kan jeg ingenlunde anse dem for passende. De have ikke den egenskab, som bør ventes af salmer. ... Alle indeholde dels uforståelige dels smagløse steder.” Det siger næsten sig selv, at alle tre salmer står i den nuværende salmebog, bl.a. den første af højtidssalmerne: Den signede dag med fryd vi ser, som er Grundtvigs gendigtning af den ældgamle danske dagvise. Men den har, ligesom Christiansborg Slotskirke, sin særlige tilknytning til pinsedag 1826.
Katastofen ramte som bekendt Slotskirken pinsemorgen 1992 på dens 166 års fødselsdag. Selv stod jeg og så ødelæggelsens vederstykkelighed fra tårnet i C.F. Hansens anden kirke, Vor Frue kirke, hvor luften var fuld af røg fra branden. Alle frygtede vi den pinsedag, at skaden var uoprettelig. Men kirken stod som bekendt til at redde og står nu atter som et af regentbyens fornemste Gudshuse. Et mødested mellem himmel og jord, ja mellem Gud og os. Herfra skal Guds ord lyde til tugt og trøst, til oplysning og opmuntring. Til tro, håb og kærlighed. Den signede dag med fryd vi ser. Sådan vil vi altid og under alle forhold kunne synge i Herrens hus, fordi Guds ord er grundtonen herinde.
For kirken er andet og mere end et bygningsværk, hvor himmelstræbende det så end måtte være i sin arkitektur og udsmykning. Kirken er først og sidst det sted, hvor kirkens Herre, Jesus Kristus er tilstede i sit ord, og hvor vi er tilstede om hans ord. Sådan som Grundtvig formulerer med suveræn sprogsans i sin salme om kirkens gamle hus, der står, om end tårne falde:
Vi er Guds hus og kirke nu,
bygget af levende stene.
Til lykke og velsignelse med genåbningen af Christiansborg Slotskirke.
Amen.