Dalia Awadhs tale ved cand.cur fejring

Kære medkandidater, undervisere, familie, venner, mama og baba

I dag står vi her. Færdiguddannede kandidater i sygepleje, både fra avanceret klinisk sygepleje og sygeplejevidenskab. 

Det er et øjeblik, mange af os har drømt om, kæmpet for og længtes efter.

Vi har diskuteret, været frustrerede, pressede, trætte og til tider tæt på at give op.

Men vi gjorde det. Vi blev. 

Og vigtigst af alt: Vi har forandret os.

Fagligt. Menneskeligt. Kritisk. Visionært.

Ved første studiestart - lige her i det her lokale - stod studieleder Bente Martinsen foran os og sagde: “I skal være faglige ledere.”

Det var store ord, men ikke tomme ord. Bente talte ikke om stillinger, hun talte om retning. Om at tage ansvar ikke bare for opgaver, men for mennesker. For samfund. For forandring. Vi vidste bare ikke endnu, hvor meget det ville kræve.

For at lede fagligt handler om at tage ansvar, der hvor det ikke er fordelt.

Om at stille sig frem også når det er svært, usikkert, upraktisk.

Om at insistere på kvalitet, omsorg og etik, dér hvor systemet presser, og tiden mangler.

Det handler om at have blik for det enkelte menneske og samtidig forstå, hvordan verden omkring det menneske virker.

Og sandheden er: Det har ikke bare været studieår med læsning og eksamener.
Det har også været studieår med liv, der skete.
Med ting, vi ikke kunne planlægge og ting, vi måtte overleve. 

Nogle har mistet nogen, de elsker.

Nogle har haft børn på skødet og eksamenspres i brystet.

Nogle er blevet smidt ud af grupper. Andre har valgt selv at gå.

Nogle har siddet alene og fundet vej tilbage.

Det har været sene aftener og tidlige morgener. 

Det har været afbrydelser, aflysninger og alt det, livet væltede ind over os. 

Og alligevel - her står vi. 

På Roskilde Universitet har vi lært at sætte sygepleje i kontekst. 

I historie. I politik. I struktur. 

Vi har lært, at sygepleje ikke bare er et ‘du og jeg’ i mødet mellem menneske og fagperson. Det er også et sted, hvor systemer, værdier og velfærdsforståelser kolliderer. 

Vi har lært at iagttage - og at iagttage, hvordan der iagttages.

Hvordan patienter gøres til brugere. 

Hvordan sygeplejersker beskrives som ressourcer.

Hvordan omsorg får en pris men ikke altid en værdi.

Og hvordan vi med faglighed, sprog og viden kan ændre den fortælling.

Vi har fået redskaber. 

Til at analysere. Til at forstå. Til at forandre.

Og det er det, vi skal tage med os videre.

Evnen til at se det enkelte menneske i det store billede og handle med både fag og hjerte.

Vi skal være dem, der rejser hånden, når tavsheden føles tryg.

Dem, der skriver de næste linjer i sygeplejens udvikling.

Dem, der insisterer på omsorg, også når effektiviteten vinder dagsordenen.

Kære medkandidater, faglige ledere - vi gjorde det.

Med alt, hvad vi hver især har båret.

Vi har ikke kun gennemført vi har gennemlevet.

Vi har forandret os og vi kommer til at forandre.

I praksis.
I forskning.
I udvikling.
I undervisning.
I sundhedspolitikken.
I mødet med mennesket. 

Sygeplejen har brug for os.
For stemmer, der tør tale.
For blikke, der ser hele mennesket.
For hænder, der ikke bare udfører - men former. 
For faglige ledere, der både kan analysere og mærke.
Det er dét, vi er blevet til.
Og dét, vi skal gå ud og være. 

Tak for rejsen. Tak for kampen. 

Og jeg håber, at I hver især finder jeres plads.

Et sted, hvor jeres faglighed får lov at blomstre. 

og hvor I bliver set for dem, I er. 

Tak for ordet og tillykke faglige ledere.